Behandlingstilbud for unge fortsætter
19.12.2022 11:15:43 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Metoden, der er tale om, hedder MOVE, og den består både af individuel samtalebehandling og gruppebehandling, og mens den individuelle behandling har været praktiseret i flere år, så var det gruppebehandlingen, der var det nye. Metoden har vist sig at være ret succesfuld med en forholdsvis høj rate af unge, der er kommet ud af stofmisbrug.
Centralt for MOVE er, at man altid snakker om, hvad den unges mål er, og hvordan målet kan nås.
Metoden bygger desuden på forskellige elementer:
- Speciel metode til kortlægning af problemstilling og risikovurdering – Ung Map. Den bruges til at lave en vurdering af problemstilling og lave en konkret behandlingsplan sammen med den unge.
- MOVE forløb der indeholder: 5 samtaler med screening, behandlingsplan og forberedelse til gruppe, 12 gruppesessioner og efterfølgende 6 måneders opfølgningsforløb, der består af en kombination af samtale og regelmæssige aftalte telefonopkald samt en afsluttende samtale.
- Brug af anerkendte behandlingsmetoder, der fokuserer på områder/opgaver, der støtter vejen til stoffrihed.
- Måling af fremskridt og tilfredshed for hver enkelt borger. Målingen foretages ved hver møde med den unge og resultat af målingerne inddrages aktiv i behandling.
- Udviklingsstøttende/motiverende/fastholdende tiltag i form af gavekort på værdi af 200 kroner ved hvert andet fremmøde.
- SMS påmindelse.
- Efter hver 4. samtale får den unge en status i forhold til udviklingen.
Ina Lorenzen Kier, der er afdelingsleder hos Rådgivningscenter Tønder – Misbrug, siger, at man på centeret har oplevet succes med MOVE på flere parametre og de unges tilbagemeldinger i forhold til forløbet.
”I starten er de ikke så glade for tanken om at komme til gruppesamtaler, men når de først starter, så bliver de faktisk ret glade for det. Det at snakke med andre om, hvordan de gør/har gjort er en rigtig god støtte i egen proces”, siger Ina Lorenzen Kier.
Hun fortæller videre, at der er blevet målt på trivsel og effekt af forløbet efter hver samtale ud fra et særligt skema, der tydeligt viser, hvordan den unge trives og rykker sig.
”Medarbejderne oplever også, at metoden virker understøttende i forhold til behandling. Så for os giver det god mening at fortsætte med metoden”, siger Ina Lorenzen Kier.
Hun fortæller, at selvom en unge af forskellige årsager ikke kan deltage i gruppesamtalerne, så tilbyder Rådgivningscenteret også individuel MOVE behandling.
Barbara Krarup Hansen, der er formand for Socialudvalget i Tønder Kommune, siger:
”I Socialudvalget er vi meget tilfredse med de resultater, som projektet har givet. Når det drejer sig om de unge skal vi møde dem med andre behandlingstilbud end når det drejer sig om voksne, og her har projektet virkelig vist sin berettigelse. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har fundet midler til at projekt Move kan køre videre.”
Man er altid velkommen til at kontakte Rådgivningscenter på telefon 74 92 88 06 eller kigge forbi i åbningstiden. Det gælder både, hvis man selv har problemer, eller er ven eller pårørende.
Rådgivningscenterets åbningstider ser sådan ud:
Mandag – tirsdag 8.00-15.30
Onsdag 8.00-16.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-13.00
Kontakter
Barbara Krarup HansenFormand for Socialudvalget
Tlf:21 43 64 98barkhan@toender.dkIna Lorenzen KierAfdelingslederRådgivningscenter Tønder - Misbrug
Tlf:74 92 88 55lk@toender.dkInformation om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nu skal kæmpebjørnekloen bekæmpes19.5.2026 11:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at tage kampen op mod kæmpebjørnekloen – inden den når at blomstre og smide frø i løbet af sommeren.
Tidligere skole i Skærbæk sættes til salg13.5.2026 09:54:45 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune vil skabe nyt liv i centralt område med boliger, grønne løsninger og fokus på genbrug
Presseinvitation: Børn mødes om vild kunst på tværs af grænsen12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra Deutscher Kindergarten Tondern og Ørsted Danske Børnehave i Tyskland mødes mandag den 2. juni ved Natureventyrruten i Tønder. Her skal de sammen gå på opdagelse i naturen og arbejde kreativt med et vildkunstprojekt som en del af et dansk-tysk samarbejde.
Din idé kan være med til at forme fremtiden11.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune vil høre dine idéer til udvikling af lokalområdet og hele kommunen frem mod 2030.
Rettelse til udsendt pressemeddelelse. Indvielsen finder sted tirsdag den 19. maj. Nye vandreruter indvies i Brede Ådal11.5.2026 08:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. maj kl. 16.00-18.30 inviteres borgere og naturelskere til indvielse af de nye vandreruter Skovstien og Ådalsstien i Brede Ådal ved Ellum. Arrangementet begynder ved Trælborgvej 2 i Ellum ved BMX-banen. Det er her, begge ruter starter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
