Analyse: Egnsteatre spiller en aktiv og vigtig rolle i lokalområdet og for den nationale scenekunstpolitik
19.12.2022 10:34:36 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet har i samarbejde med Limfjordsteatret og Bornholms Teater gennemført en analyse af rammevilkårene for egnsteatrene. Særligt for dem er, at de både modtager støtte fra staten og fra kommunerne og derfor skal forholde sig til to forskellige kulturpolitiske rammesætninger.
Analysen viser, at der i de senere år er sket en del forandringer i et ellers stabilt område. At tre daværende egnsteatre i 2020 overgik til at få støtte via scenekunstlovens §5 har skubbet yderligere til en udvikling, hvor mange egnsteatre ønsker at varetage en større regional opgave, og at staten påtager sig en større del af ansvaret for at sikre scenekunst i hele landet. Teaterdirektør Limfjordsteatret, Gitta Malling, udtaler:
”Det er tydeligt i rapporten, at flere egnsteatre ser det som en naturlig del af teatrets udvikling også at varetage et større ansvar for det lokalområde, de dækker. Ved sidste forhandling af egnsteateraftaler blev der givet tre §5-bevilliger, og flere egnsteatre ser sig modne til at tage samme spring videre. Men hvad indebærer det? Hvad vil der ske med udviklingen og kravene til de teatre, der bliver §5-teatre, hvis der pludselig er ti egnsteatre, der får denne nye status? Vi mangler en debat om denne udvikling og har brug for at få nogle klare retningslinjer for, hvad der kræves af et §5-teater – særligt når det gives til teatre væk fra storbyerne i Danmark,” siger Gitta Malling.
Udfordret af krav
Rapporten sætter ikke alene fokus på muligheden for at blive større, men dokumenterer også, at de mindste af landets egnsteatre er udfordret af øgede krav og udhulede bevillinger. De øgede krav kommer både fra kommunerne, der forventer, at egnsteatrene leverer mere end teaterforestillinger, og fra staten, der især har sat fokus på en øget professionalisering i forhold til blandt andet strategi og afrapportering. Teaterchef fra Bornholms Teater, Jens Svane Boutrup, siger:
”Rapporten viser, at egnsteatrene er en succes, som løfter flere og flere opgaver og får mere og mere positivt samspil med deres kommuner. Men den peger også på, at de små teatre i ordningen, der bor i fattige kommuner, har svært ved at udvikle sig eller risikerer helt at falde ud af ordningen. Det er nødvendigt, at staten påtager sig et større ansvar for at sikre lokal teaterproduktion i hele landet. For vi ved, at egnsteatrene gør en forskel for den lokale trivsel og sammenhold. Ikke mindst i (kultur)fattige kommuner.”
Af analysen fremgår det, at egnsteatrene samlet set har en god og tæt samarbejdsrelation til den eller de kommuner, de hører hjemme i. Der er en gensidig forståelse for, at egnsteatrenes vigtigste opgave er at levere scenekunst af høj kvalitet.
Rapporten er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, og bag projektet stod ud over de tre parter følgende egnsteatre: Odsherred Teater, Nordisk Teaterlaboratorium, Syddjurs Egnsteater, Operaen i Midten, Team Teatret, Teatret Møllen, Teatret OM, Mungo Park, Sjællands Teater, Dansk Rakkerpak, Teatret Masken, Himmerlands Teater, NørregadeTeatret, Teater Vestvolden, Holstebro Dansekompagni, BaggårdTeatret, Kolding Egnsteater, Ishøj Teater, Bellevue Teatret, Den Ny Opera, HamletScenen og Åben Dans Production.
Rapporten er offentligt tilgængelig og kan downloades her.
Yderligere information:
Louise Ejgod Hansen, forskningsleder
Center for Kulturevaluering
E-mail: draleh@cc.au.dk
Telefon: 25566935
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
AU-professor leder udvikling af nyt EU-kodeks, der skal synliggøre AI-skabt indhold18.3.2026 13:54:21 CET | Pressemeddelelse
2. august 2026 træder nye regler for mærkning af AI-genereret indhold i kraft. En arbejdsgruppe nedsat af Europa-Kommissionen med professor ved Medievidenskab Anja Bechmann som formand arbejder på et adfærdskodeks, der skal hjælpe indholdsproducenter med at leve op til lovgivningen.
Elever lærer demokrati, når de oplever det i skolen18.3.2026 10:02:05 CET | Pressemeddelelse
Om knap en uge er der folketingsvalg, og mange unge skal stemme for første gang. Men hvordan forbereder vi bedst skoleelever på at deltage i demokratiet? En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet viser, at det styrker de unges demokratiske dannelse, når de oplever, at skolen og lærerne inddrager dem i beslutninger, og at de åbent kan diskutere deres holdninger i klassen.
Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer10.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.
Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning4.3.2026 11:24:43 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU.
Konference sætter fokus på, hvordan AI ændrer kreativitet og kultur3.3.2026 13:42:22 CET | Pressemeddelelse
Hvordan påvirker kunstig intelligens den måde, vi skriver, skaber og samarbejder på? Det er omdrejningspunktet for konferencen "AI and the Creative Condition," som finder sted 23.–24. marts 2026 på Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
