12 mio. kr. forlænger succesfuld ordning: Kriseramte virksomheder kan fortsat få gratis hjælp

Da Early Warning blev etableret for 15 år siden, viste undersøgelser, at ejere af mindre virksomheder generelt føler sig alene og ladt i stikken, når virksomheden kommer i krise.
Med høj inflation, stigende energipriser og forsyningsudfordringer er problematikken stadig aktuel, og derfor støtter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu ordningen for fjerde gang, så virksomhedsledere også kan søge hjælp til rettidig omhu de kommende to år.
Fleming Frederiksen, der er medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og direktør i Svend Frederiksens Maskinfabrik, udtaler:
"De aktuelle udfordringer med høj inflation og stigende energipriser presser mange virksomheder, og nogle må desværre også dreje nøglen. Det har store personlige konsekvenser, når en virksomhed går konkurs – og samtidig koster det samfundet dyrt. Med Early Warning-ordningen får virksomheder bedre overlevelsesvilkår eller hjælp til at trække stikket i tide. Vi ved, at det på sigt bliver nemmere at starte virksomhed igen, når man har været gennem en effektiv nedlukning med god rådgivning om, hvordan man viderefører de sunde dele af virksomheden.”
Om kriseramte virksomheder bør fortsætte med at kæmpe eller skal erklære sig konkurs, står Early Warning klar til at hjælpe med at finde svaret på. Og med de 12 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan Erhvervshus Midtjylland, der leder indsatsen, videreføre rådgivningsordningen i yderligere to år. Hermed kan erhvervshusenes trænede og erfarne konsulenter fortsat:
- Screene og rådgive kriseramte virksomheder, der opsøger hjælp.
- Henvise kriseramte virksomheder til frivillig rådgivning og advokathjælp.
- Lede det store korps af ca. 130 frivillige erfarne erhvervsfolk, der gratis stiller deres kompetencer til rådighed.
Erhvervsmand fik hjælp til krise og nedlukning
Den midtjyske erhvervsmand Andreas Pape Kjærsgaard har to gange fået hjælp af Early Warning. Første gang var, da han blev ramt af en ulykke blot et år efter at have grundlagt varme- og ventilationsvirksomheden Expero.
Efter ulykken var Andreas Pape Kjærsgaard sygemeldt i halvandet år, og det var tæt på at koste virksomheden livet:
"Heldigvis havde min kone hørt om Early Warning, og det blev vores redning. Vi var igennem et forløb med en Early Warning-konsulent, som var benhårdt, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det reddede min virksomhed.”
Ikke længe efter ramte COVID-19-pandemien, og den overlevede Expero derimod ikke, fortæller Andreas Pape Kjærsgaard:
”Jeg så i øjnene, at en konkurs var uundgåelig, men jeg anede ikke noget om, hvordan man lukker en virksomhed. Her hjalp Early Warning igen med god rådgivning, og det lykkedes med hjælp fra nye investorer at købe firmanavnet af konkursboet, så vi i dag driver en ny virksomhed med samme navn.”
Fakta om Early Warning
-
Early Warning blev etableret i 2007 og er landsdækkende og tilgængelig i alle erhvervshuse. I spidsen står Erhvervshus Midtjylland, der også leder og danner forbillede for 12 andre EU-medlemslande i Early Warning Europe Network.
- I 2019 bevilgede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 7,1 mio. kr. til ordningen og i 2020 yderligere 5 mio. kr. til en særlig COVID-19-indsats, der løb frem til udgangen af 2021. I slutningen af 2021 bevilgede bestyrelsen yderligere ca. 4,2 mio. kr., så ordningen kunne fortsætte til udgangen af 2022. Med den nye bevilling på 12 mio. kr. kan Early Warning fortsætte arbejdet med at hjælpe kriseramte virksomheder i 2023 og 2024.
- Early Warning er flere gange blevet effektmålt positivt: I de virksomheder, man forsøgte at redde, overlevede flere end i kontrolgruppen. Der var lavere gæld til det offentlige i de virksomheder, man valgte at lukke hurtigt, og i de rekonstruerede virksomheder blev halvdelen af arbejdspladserne bevaret.
Nøgleord
Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
290 mio. kr. skal gøre flere små og mellemstore virksomheder cirkulære26.2.2025 09:44:34 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder mulighed for at blive mere cirkulære med et nyt landsdækkende tilbud, der skal løfte flere hundrede virksomheders forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi – og dermed skabe bæredygtig vækst. Samtidig skal projekterne sikre, at meget mere affald bliver anvendt som råvarer end i dag.
En pulje på knap 58 mio. kr. skal bidrage til mere bæredygtig vækst i dansk turisme6.2.2025 10:59:28 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner nu for ansøgninger til en pulje målrettet lokale og tværgående turismeprojekter, der skal bidrage til bæredygtig omstilling i og styrke turismevirksomheder i hele landet samt skabe øget turismeomsætning også uden for højsæsonen.
Møde om fremtidens samhørighedspolitik – udfordringer og muligheder for Danmark og Europa20.1.2025 07:56:04 CET | Pressemeddelelse
Debatten om samhørighedspolitikken efter 2027 er i gang. Der skal i løbet af de nærmeste år udarbejdes et nyt sæt EU-regler, der skal sætte rammerne for samhørighedspolitikken, som finansierer en stor del af den danske indsats på erhvervsfremmeområdet. Tirsdag stiller centrale danske aktører skarpt på, hvilke udfordringer for samfund og erhvervsliv samhørighedspolitikken kan bidrage til at løse, og hvordan vi kan sikre det bedst mulige samspil mellem udfordringer og muligheder i Danmark og i resten af Europa.
”Vi fik både en dygtig kollega og et skub mod en grønnere hverdag”27.12.2024 12:45:25 CET | Pressemeddelelse
Også i globalt orienterede virksomheder kan små indsatser have stor effekt. Da Noble Drilling i Tinglev manglede ekstra hænder til skannings- og arkiveringsopgaver, var løsningen at ansætte Dina Solak i fleksjob. Traditionelt havde virksomheden, som fra lokationen i Tinglev supporterer boreplatforme og skibe med udstyr og reservedele, i vid udstrækning været analog, og kæmpe bunker af papir lå klar til at blive arkiveret. Så der var nok at tage fat på for den nye medarbejder.
”Vi var med til at forme vores egen uundværlige bæredygtighedsmedarbejder”18.12.2024 12:43:05 CET | Pressemeddelelse
Elektrogården kunne godt se, at bæredygtighed og ESG-krav begyndte at fylde mere, når kunderne henvendte sig til dem for at få løst opgaver. De fik derfor tilskud til at ansætte Camilla Stuntz i seks måneder, der under forløbet fik udviklet kompetencer inden for grøn omstilling, som Elektrogården stod og manglede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum