Blæst annoncerer ekstrakoncert i Store VEGA lørdag 4. marts

Første koncert som oprindeligt skulle spilles i aften tirsdag d. 20 december, er for længst udsolgt, og senere flyttet til fredag 3. marts.
Blæst har på mange måder taget Danmark med storm i 2022 med hits ’Lad Mig Gå’, ’Sover Du Nu’, P3s Ugens Uundgåelige ’Ego’ og ej at forglemme kæmpehittet ’Juice’, som også modtog P3 Guld Lytterhittet. EP’en ’Stiv Kuling’ med samtlige netop nævnte hits blev udgivet i september og var længe et af de mest streamede værker i Danmark ligesom det er fremhævet på flere mediers lister over Årets Album.
Under årets Roskilde Festival slog bandet alle rekorder for de famøse warm-up days da op mod 20.000 gæster var trukket til den lille Rising Stage en tirsdag aften. Med besøg på stort set samtlige danske festivaler over sommeren samt en lang og næsten totalt udsolgt efterårstour, som lige inden tourstart måtte aflyses, har Blæst været allestedsnærværende i år.
3 + 4 marts 2023 er Blæst endelig tilbage på scenen og hjemme hos publikum igen, når de giver to koncerter i legendariske Store VEGA.
Bandet udtaler i forbindelse med dagens koncertannoncering: "Vi glæder os ubeskriveligt meget til at komme ud og spille koncerter igen. Det bliver ventetiden værd, det lover vi!"
For nylig skrev Blæst på deres egne sociale medier følgende: ”Kære venner, vi har brugt de seneste par måneder på at få trukket vejret og har bearbejdet alle de vilde ting, der er sket for os det seneste år. Det har været det helt rigtige at gøre.Vi føler os endelig klar til snart at gøre det, vi elsker allermest. Nemlig at spille musik for jer🔥”, og meldte sig på den måde tilbage.
Billetsalget til ekstrakoncerten 4. marts er i gang via vega.dk
Kontakter
Heidi DegnPromotionPDH Music
hd@pdh.dkBilleder
Links
Information om PDH Music
PDH Music er et af Danmarks førende bookingbureauer med en lang række af Danmarks største artister og entertainere. Book artisten, foredragsholderen eller komikeren til dit arrangement hos os.
Følg pressemeddelelser fra PDH Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PDH Music
LAUST SONNE DRAGER PÅ SOLOTOUR FOR FØRSTE GANG I OVER 10 ÅR12.12.2025 09:58:56 CET | Pressemeddelelse
Laust Sonne er lige nu højaktuel med albummet ”Lost Son”. Som altid har multitalentet spillet og sunget alt selv på albummet. Men når han til foråret spiller koncerter, er det med et toptunet band i ryggen.
Claus Hempler annoncerer nyt album og turné i 202626.11.2025 10:18:07 CET | Pressemeddelelse
I 2026 udgiver den kritikerroste sanger- og sangskriver opfølgeren til albummet ”Kuffert Fuld Af Mursten”.
LOVE SHOP ANNONCERER TOUR TIL FORÅRET 202619.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bandet udgiver samtidig nyt album og præsenterer ny guitarist.
GOBS UDSÆLGER “I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT TOUR” PÅ KUN 14 DAGE6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hitsinglen “Igen & Igen” feat. OneTwo topper samtidig airplaycharten, som den mest spillede danske sang.
GOBS annoncerer “I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT TOUR”9.10.2025 10:24:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny, intim og storslået koncertoplevelse – hvor kærlighed, tab og håb mødes i musikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


