Digital rådgiver: SMV’er bør starte ansøgning om tilskud til digital omstilling nu
16.12.2022 13:11:00 CET | Digisense A/S | Pressemeddelelse

Danmark har internationale rekorder i både privat og offentlig digitalisering, men mange virksomheder i SMV-segmentet halter bagefter. Statens indsats for at få dem med hedder SMV:Digital, og de uddeler løbende midler til digitaliseringsparate virksomheder. Ifølge Henrik Kruse, som for nylig er blevet tilknyttet programmet som privat rådgiver, er det meget nemt at søge tilskud, og han opfordrer til at gå i gang nu.
”Det er en attraktiv pulje, som mange kan få gavn af, men midlerne uddeles til dem, der søger først, så jeg vil opfordre til allerede nu at få vurderet, om det giver mening at søge. For mit eget vedkommende har jeg hjulpet flere virksomheder med at få automatiseret tidskrævende regnskabsprocesser gennem SMV:Digital, men der gives støtte til en hel stribe af forskellige områder”, siger Henrik Kruse.
Nemt og hurtigt at søge tilskud
Ifølge Henrik Kruse blev han selv overrasket over, hvor nemt det var at gå til ansøgningsprocessen. Visse offentlige tilskud til erhverv har ry for at blive ædt op af administration i forbindelse med ansøgningsprocessen, men dette her er anderledes, siger han.
”Når SMV:Digital tilknytter sådan nogle som mig til at rådgive, er det bl.a. fordi jeg dels kan hjælpe med at afdække konkrete behov for digitalisering og dels vurdere, om virksomheden bør bruge tid på at søge støtte. Når virksomhederne får hjælp til den del, er det virkelig nemt at gå til, så jeg håber ikke, at nogen lader sig bremse af frygt for bureaukrati”, siger Henrik Kruse. Han anbefaler som et første skridt at få vurderet muligheden for at få tilskud via digisense.dk/tilskud.
Betaling til egne projekttimer
Flere af puljerne har det særlige twist, at selvom man selv skal finansiere 50 procent af omkostningerne til det projekt, man ønsker at sætte i gang, behøver man ikke få penge op af lommen. Det er nemlig tilladt at notere sine egne projekttimer som en del af omkostningen.
”Sådan som ordningen er skruet sammen, kan du få penge for de timer, du bruger på at planlægge og gennemføre dit digitaliseringsprojekt. Så hvis du normalt ville have svært ved at finde tid til projektet i en travl hverdag, kan du med SMV:Digital faktisk nærmest få løn for at prioritere det”, siger Henrik Kruse.
Nye puljer åbner snart
I januar 2023 annonceres fire nye puljer, hvor man kan søge fra 25.000 til 100.000 kroner til digitale omstillingsprojekter. Skabeloner til at forberede ansøgningen ligger klar til download, og Henrik Kruse opfordrer til at gå i gang så hurtigt som muligt.
”Mit eget speciale er digital omstilling og digitalisering af bogføring, hvilket kan give øjeblikkelige gevinster for en del virksomheder og samtidig gøre dem klar til nye offentlige krav om digitale regnskaber. Men det er også muligt at søge til ting som digital sikkerhed og ansvarlig brug af data. Uanset, hvilken retning, man kigger i, vil jeg opfordre til at gå i gang med det samme”, siger Henrik Kruse.
Kravene til at søge puljerne under SMV:Digital er enten en maksimal omsætning på 50 mio. euro eller en balance på højst 43 mio. euro. Desuden må din virksomhed ikke have modtaget statsstøtte, der overstiger 200.000 euro i det indeværende og de to foregående regnskabsår.
Kontakter
Henrik KruseCEODigisense A/S
Tlf:+45 22 27 96 97hk@digisense.dkBilleder


Information om Digisense A/S
Fakta om SMV:Digital
SMV:Digital hjælper virksomheder i gang eller videre med deres digitale ambitioner indenfor regnskabsprocesser, automatisering, digital sikkerhed og flere andre ting
Programmet yder hjælp til digital omstilling i form af tilskud til privat rådgivning, investering og kompetenceudvikling
Det er etableret i 2018, men indgår også i Danmarks digitaliseringsstrategi i perioden 2022-2025
SMV:Digital er søsat af Erhvervsstyrelsen og udrulles af landets erhvervshuse
Mere info: https://smvdigital.dk/
Fakta om Henrik Kruse
Henrik Kruse Kristensen er iværksætter og partner i virksomheden Digisense
Gennem mange års arbejde med digitalisering og automatisering har han opbygget stærke kompetencer inden for især digitalisering af bogføringsprocesser
Mere info: https://digisense.dk/
Følg pressemeddelelser fra Digisense A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digisense A/S
PDF-fakturaens dage er talte: Erhvervsstyrelsen tager det tunge skyts i brug2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen vil vende tilmeldingen til e-faktura om: Fremover skal virksomheder som udgangspunkt være tilmeldt Nemhandelnetværket, medmindre de selvaktivt fravælger det. Hos Digisense har vi kørt med samme model i over et år – og ser det som et vendepunkt for hele markedet, der nu kan gøre den velkendte hverdag med PDF-fakturaer i mailindbakken til fortid.
AI spænder ben for gevinsten ved e-fakturaer31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport slår fast, at det er billigere, mere korrekt og ikke mindst enormt tidsbesparende at sende e-fakturaer. Alligevel promoverer tech-giganterne AI-løsninger til at omgå dem.
74-årige Lone får 9 ud af 10 leverandører til at droppe PDF-fakturaen28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bogholder Lone Møller hjælper sine kunder med at spare tusindvis af kroner ved at insistere på e-fakturaer. Med en simpel standardmail og en stor portion vedholdenhed har hun fået 90 pct. af leverandørerne til sine kunder til at sende e-fakturaer.
Bogføring bliver meget nemmere i fremtiden – men et misforstået hensyn kan ramme op mod 40.000 virksomheder23.4.2026 14:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra januar 2027 skal registrerede bogføringssystemer understøtte SAF-T 2.0 som led i automatisk erhvervsrapportering. Men op mod 40.000 virksomheder er fritaget, og det risikerer at skabe et A- og B-hold, advarer Digisense.
Digisense vil med nyt opkøb gøre europæiske virksomheder uafhængig af USA25.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Europa arbejder på højeste niveau mod at blive uafhængig af amerikanske techgiganter. Softwarevirksomheden Digisense har netop købt et dansk AI-modul, og sikrer dermed, at virksomheder kan holde samtlige af deres fakturadata inden for EU’s grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
