Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Tre nye digitale værktøjer skal gøre det nemmere at drive og udvikle virksomhed

Del
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter med 15 mio. kr. udviklingen af tre nye digitale værktøjer, som giver virksomheder overblik over rådgivere og test- og udviklingsfaciliteter samt gør det nemmere at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Det skal være nemmere at starte, udvikle og drive virksomhed i Danmark. Derfor støtter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu udviklingen af tre digitale værktøjer med i alt ca. 15 mio. kr.

Digitale ydelser er efterspurgte af mange virksomheder, og især er der bud efter flere interaktive værktøjer. Det behov imødekommes af de tre støttede projekter:

  • Erhvervshus Midtjylland får 10,7 mio. kr. til udvikling af et digitalt værktøj, der skal skabe overblik over rådgivermarkedet og dermed hjælpe virksomheder med hurtigere og nemmere at finde relevante rådgivere.
  • Teknologisk Institut støttes med 2,3 mio. kr. til videreudvikling og udvidelse af et værktøj, der giver virksomheder overblik over danske test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.
  • Og med en støtte på 2,1 mio. kr. vil Copenhagen Capacity udvikle en guide, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

De digitale værktøjer får hjemsted på Virksomhedsguiden - en fællesoffentlig platform, der tilbyder én samlet indgang til digital vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed.

Kathrine Forsberg, administrerende direktør i it-koncernen Atea og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, siger:

Digitalisering er afgørende for virksomhedernes modstandsdygtighed og konkurrenceevne. Derfor er det helt centralt, at virksomhederne kan hente mest mulig vejledning digitalt. Med de tre nye værktøjer får virksomhederne bedre mulighed for at gennemskue rådgivermarkedet og flere kort på hånden, når de skal finde kvalificeret arbejdskraft.”

Fakta om de støttede projekter

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i april 2022 en pulje på 18 mio. kr. til en indsats for udvikling af digitale værktøjer. Indsatsen er medfinansieret af EU’s Regionalfond og de decentrale erhvervsfremmemidler.

Tre ansøgere får støtte fra puljen, Udvikling af digitale værktøjer på Virksomhedsguiden (tilsagnsmodtager i parentes):

  • Rådgiverportalen (Erhvervshus Midtjylland S/I) – 10,7 mio. kr.
  • Danske Testfaciliteter (Teknologisk Institut) – ca. 2,3 mio. kr.
  • Quick guide til udenlandsk arbejdskraft (Copenhagen Capacity) – ca. 2,1 mio. kr.

Læs mere om de støttede projekter

Fakta om Virksomhedsguiden

Virksomhedsguiden blev lanceret i sommeren 2019 og fungerer som en fællesoffentlig platform, der har til formål at gøre det nemmere at starte, drifte og udvikle virksomhed i Danmark. På Virksomhedsguiden findes digital vejledning og overblik over aktuelle ydelser i erhvervsfremmesystemet. Virksomhedsguiden har 50.000 besøg om måneden.

Besøg Virksomhedsguiden

Nøgleord

Kontakter

Hvis du vil vide mere om digitale værktøjer på Virksomhedsguiden, kan du kontakte:


Nicolai Hellmann, forretningsleder for Virksomhedsguiden, +45 35 29 10 30 og Nichel@erst.dk

Billeder

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

 

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danske virksomheder er mere produktive end virksomheder i vores nabolande: ”Vi deler aktuelt data”30.6.2025 14:06:24 CEST | Pressemeddelelse

Det går godt for små og mellemstore virksomheder i Danmark, mens europæiske virksomheders konkurrenceevne generelt er udfordret. Herhjemme ligger produktiviteten mellem fem og 20 procent højere end i vores nabolande. Det glæder forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt, da det er, hvad bestyrelsen er sat i verden for at fremme – og pointerer, at de også spørger virksomhederne selv, hvordan det går. Aktuelle data, han nu vil dele.

Vækstiværksættere fra Brande: ”Iværksætterforløbet er en af hovedårsagerne til, at vi er her i dag”23.6.2025 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse

3DCP Group er i gang med at opføre 36 studieboliger i Holstebro. Nok ikke en nyhed, der for alvor ville trække overskrifter, hvis ikke det var fordi, at det er Europas indtil videre største 3D-printede byggeri. Med et kæmpe drive, tårnhøje ambitioner og hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses iværksætterindsats er de unge iværksættere bag den bare fire år gamle virksomhed i fuld gang med at skabe nye standarder for byggebranchen.

Eksportsamarbejde har åbnet døren til det tyske marked20.6.2025 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse

Esbjerg-virksomheden Dansk Scanning A/S har fået hjælp til at realisere det store potentiale, som virksomheden havde identificeret syd for grænsen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses eksportindsats åbnede for et eksportsamarbejde med det lokale erhvervshus, og det betød, at Dansk Scanning kunne få rådgivningsassistance i forbindelse med markedsafsøgning og deltagelse i udbud i Tyskland – og effekten har været tydelig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye