Green Power Denmark

Ny energiminister får travlt fra første dag

Del
Tillykke til Lars Aagaard som bliver klima-, energi- og forsyningsminister i SVM-regeringen. Han får fra første arbejdsdag travlt med at omsætte de store klimaambitioner til konkret handling. Green Power Denmark ser frem til samarbejdet.

På kort tid skal vi investere i flere elkabler, flere varmepumper, flere fjernvarmerør, flere vindmøller og flere solceller. Regeringsgrundlaget lægger op til handling på alle områder, så klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard får travlt.

- Hjertelig tillykke til Lars Aagaard. Det er rigtig godt valg. Jeg glæder mig over, at vi får en stor kapacitet, som har dyb indsigt i området, og som kan gå i gang med arbejdet fra første dag. For de grønne beslutninger står i kø, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

- Den nye minister skal løse store udfordringer, som vil få varig betydning for det danske samfund. Energipolitik er også sikkerhedspolitik, miljøpolitik, erhvervspolitik og fordelingspolitik. Hvis ikke vi vidste det i forvejen, har vi lært det efter Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise.

En af de første opgaver, som ministeren skal tage fat på, er udbuddet af de ni gigawatt havvindmølleparker, der er planlagt. Hvis de skal stå færdige inden 2030, skal parkerne ifølge Green Power Denmark udbydes samtidig, og rammerne skal være på plads i 2023. Allerede inden udgangen af februar skal politikerne træffe de første beslutninger.

- Vi bliver simpelthen nødt til at lave grundlæggende om på den måde, vi udbyder og etablerer havvindmølleparker. Ellers når vi ikke vores klimamål, vores vision om at blive nettoeksportør af grøn energi og vores ambitioner om at levere grønne brændstoffer til den tunge transport, siger Kristian Jensen.

- Vi skal løfte standarderne i forbindelse med byggeriet af de kommende havvindmølleparker. De kommende udbud skal ikke kun fokusere på pris men fremme bæredygtige værdikæder og innovative løsninger for bedre havmiljø.

Beregninger viser, at Danmark i 2030 kommer til at bruge tre gange så meget elektricitet, som vi gør i dag. Det vil ske i takt med, at vi erstatter benzinbiler med elbiler og naturgasfyr med varmepumper og grøn fjernvarme. Det forudsætter et moderne elnet, som kan transportere den klimavenlige strøm, som forbrugerne efterspørger.

Derfor opfordrer Green Power Denmark ministeren til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en el-infrastrukturpakke.

- Det er godt, at regeringsgrundlaget har fokus på elnettet. Nu skal vi have tilpasset den økonomiske regulering, så den understøtter, at elnetselskaberne kan investere i rette tid. Ellers risikerer vi, at der opstår en prop på hovedvejen for den grønne omstilling, siger Kristian Jensen.

Den administrerende direktør i Green Power Denmark takker tidligere minister Dan Jørgensen for indsatsen. Dan Jørgensen er nu minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

- I Dan Jørgensens ministerperiode er der indgået stribevis af store aftaler, og der er nu en realistisk mulighed for, at vi når vores ambitiøse 70 procents mål i 2030. Han har leveret grundlaget for den indsats, vi skal i gang med nu, siger Kristian Jensen.

- Vi kommer fortsat til at samarbejde om den globale indsats, som bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at vi kommer tættere på at opfylde vores egne klimamål.

Nøgleord

Kontakter

Information om Green Power Denmark

Green Power Denmark
Green Power Denmark
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C

35 300 400http://greenpowerdenmark.dk

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft. 

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Grøn energi er billigst, men det har aldrig været dyrere at sætte vindmøller og solceller op30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi står i en omstillingskrise, der kan få betydelige konsekvenser for både vores forsyningssikkerhed og klimaet. Alligevel blev der sidste år opstillet langt færre vindmøller og solceller end nødvendigt for at nå det politiske mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Det skyldes særligt, at de politisk bestemte omkostninger for at opstille sol og vind er steget eksplosivt de seneste seks år, viser en analyse fra Green Power Denmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye