Nu kan du søge sæsonjob i LEGOLAND til 2023 - Bliv prinsesse den ene dag og lav burgere den næste

Multiskilling er et helt nyt begreb i LEGOLAND, som er blevet testet i 2022 med stor succes, og det betyder også, at de kommende medarbejdere i LEGOLAND kan se frem til at have flere forskellige funktioner i forlystelsesparken.
- Vi har testet konceptet, og efter meget gode erfaringer breder vi det nu ud til flere afdelinger i LEGOLAND i år, så man ikke kun arbejder som prinsesse eller i en restaurant, men man kan have flere forskellige funktioner, og nogle dage er man det ene sted – og andre dage kan man være flere forskellige steder på samme vagt. Det er noget, der passer mange af vores medarbejdere rigtig godt, og vi kan også måle det i vores tilfredshedsanalyser, hvor de medarbejdere, som har haft flere funktioner i år, generelt er blandt de allermest tilfredse, siger Claus Jeppesen, der er HR director i LEGOLAND Billund.
Søger et job og vælger interesser
Den nye tilgang til sæsonarbejde i LEGOLAND gør det også meget nemmere for de kommende medarbejdere at søge et job. Der er nemlig kun et jobopslag, og herefter kan ansøgeren vælge, hvilke jobs der har interesse.
- På den her måde gør vi det både meget nemmere for vores kommende medarbejdere og for os selv. Medarbejderne skal ikke læse sig igennem mange forskellige jobopslag for at finde ud af, hvor de helst vil være, og de skal ikke nødvendigvis vælge noget fra, før vi kommer længere i processen, siger Claus Jeppesen.
Fælles jobmesse i Billund
Hvis man gerne vil høre mere om mulighederne i LEGOLAND, inden man sender sin ansøgning, så er der også mulighed for det, når LEGOLAND holder fælles jobmesse med flere af de andre turistattraktioner i Billund.
- Vi har rigtig god erfaring med at holde jobdag i LEGOLAND, som ofte plejer at ligge samme dag som hos vores kollegaer i byen. Derfor har vi i år valgt at gøre det nemmere for vores potentielle medarbejdere, så de kan nøjes med at køre et sted hen for at høre om de mange jobmuligheder, der er i Billund, og det glæder vi os rigtig meget til, siger Claus Jeppesen.
Den fælles jobmesse i Billund foregår lørdag den 21. januar kl. 10.00-16.00 i Billund Hallen.
Læs mere om job i LEGOLAND og send din ansøgning nu på www.legoland.dk/job
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
LEGOLAND® skyder verdens første LEGO® Festival i gang med kæmpe hjertebyg af mere end 125.000 LEGO klodser1.5.2025 13:09:42 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe LEGO® hjerte markerer begyndelsen på verdens første LEGO Festival, der løber af stablen i LEGOLAND® hver weekend fra 3. maj til 8. juni.
Verdens største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® med en eksklusiv oplevelse til de første gæster25.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig oplevelse til de 10 første gæster i køen, som får en gratis LEGO® Titanic æske og mulighed for at opleve verdens største LEGO butik før alle andre.
Verdens første LEGO® Festival kommer til LEGOLAND®5.3.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle weekender fra d. 3. maj til d. 8. juni inviterer LEGOLAND® børn og voksne til LEGO® Festival for at fejre kreativitet, sjov og fantasi.
Ny piratlegeplads med plads til alle kommer til LEGOLAND® i 202530.1.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny inkluderende piratlegeplads sætter sejl i LEGOLAND®, når parken åbner til april.
Europas største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® Billund30.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® i Billund slår dørene op til sæson 2025, bliver det med en helt ny LEGO® butik, hvor gæsterne kan bygge sig selv som LEGO minifigurer i Minifigure Factory.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum