Danske børn og unge får mere medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19 pandemien
15.12.2022 11:29:54 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Under COVID-19-pandemien oplevede unge en forværring af deres mentale helbred. Et nyt stort dansk studie, der anvender data fra de nationale sundhedsregistre, viser en stigning på 18% i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske lidelser, såsom sovemedicin, ADHD-medicin og antidepressiva. Derudover har der været en stigning i antallet af 5-24-årige, som er diagnosticeret med ADHD eller, i mindre grad, angstlidelser.
- Vores studie peger på, at der under og efter pandemien var flere børn og unge, der havde alvorlige psykiske problemer, som krævede medicinsk behandling end før, forklarer Mette Bliddal, førsteforfatter på studiet og lektor ved Syddansk Universitet.
Hun uddyber:
- Vi ser, at behovet for medicinsk behandling med psykiatriske lægemidler forekommer hos børn og unge med og uden tidligere psykisk sygdom.
Forbrug af medicin højere end ventet
I studiet, som netop er udgivet i JAMA Psychiatry, sammenligner forfatterne de månedlige rater af indløste recepter for psykiatriske lægemidler og registrerede psykiatriske diagnoser fra første nationale nedlukning og frem til juni 2022 med raterne før pandemien.
Resultaterne viser, at forbruget af medicin og antallet af diagnoser i denne periode er højere end forventet.
Forskerne bag studiet understreger, at undersøgelsen ikke giver forklaringer på, hvad der forårsager stigningen i psykopatologi.
Bekymrende fund
Professor Christoph U. Correll fra The Zucker School of Medicine at Hofstra/Northwell, New York, USA, og Charité University Medicine, Berlin, Germany, som ikke har været involveret i undersøgelsen, siger om studiets betydning:
- Resultaterne fra dette registerbaserede studie understreger den negative indvirkning af Covid-19-pandemien på sårbare unge, og bør verificeres i andre lande. Fundene er dog bekymrende, idet andre undersøgelser tyder på, at der har været en mindre søgning til sundhedsvæsenet under pandemien på grund af frygt for infektion, understreger han og uddyber:
- Det kan betyde, at man på sigt kan opleve en endnu større søgning af individer med nyopståede eller forværrede psykiske lidelser til det psykiatriske sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres i hele verden. Disse resultater skal derfor tages alvorligt af de sundhedspolitikere og beslutningstagere, der tildeler ressourcer til den psykiatriske del af sundhedsvæsenet i de kommende måneder og år.
Kort om undersøgelsen
- Studiet er gennemført af forskningsgruppen i Farmakoepidemiologi ved Afdeling for Klinisk Farmaci, Farmakologi og Miljømedicin og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forskningenhed på Syddansk Universitet.
- Fra januar 2017 til juni 2022 var der 108.840 nye brugere af psykofarmaka hos personer i alderen 5-24 år. Sammenlignet med perioden før den første nationale nedlukning (marts 2020) fandt forskerne en relativ stigning i brugen af psykofarmaka på 18 %.
- Blandt de 12-17-årige var den relative stigning på 37 %. Stigningen sås i alle lægemiddelgrupper undtagen anxiolytika og var højest for søvnmedicin (39 %) og midler mod ADHD (19 %).
- Den tilsvarende relative stigning i psykiatriske diagnoser var 5 %. Blandt de 5-11-årige var den relative stigning på 19 %. Den samlede stigning var hovedsageligt forbundet med en stigning i ADHD (13 %) og angstlidelser (4 %)
- Studiet anvender data på indløste recepter på medicin mod psykiske lidelser fra Lægemiddelstatistikregisteret og diagnoser for psykiatriske lidelser fra Landspatientregisteret på alle i Danmark i alderen 5-24 år.
Kontakter
Mette Bliddal, lektor, Forskningsenheden OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
Mail: mbliddal@health.sdu.dk. Telefon: 2943 7912
Rikke Wesselhoeft, lektor, Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Syddansk Universitet.
Mail: rwesselhoeft@health.sdu.dk. Telefon: 2235 8590
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
