DN: God retning for ny regering, men konkrete naturmål og drikkevandsbeskyttelse savnes i regeringsgrundlag

I valgkampen stod partierne i kø med store grønne løfter, og den grønne dagsorden var ifølge flere målinger i toppen af danskernes prioriteter.

Regeringsgrundlaget rummer en lang række gode tiltag og en samlet fornuftig retning, men præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, ærgrer sig over, at flere af valgkampens grønne løfter svære at finde.

- Jeg havde ligesom de øvrige grønne organisationer meget store forventninger til den regering, der skulle dannes her efter valget. Og selvom regeringsgrundlaget rummer gode og positive elementer, havde jeg gerne set et højere ambitionsniveau.

- Alligevel tillader jeg mig at glæde mig over, at regeringens grønne politik overordnet set peger i den rigtige retning. Med et vigtigt fokus på implementering af klimapolitikken, en styrket økosystembaseret havplan og en ny lov for naturen, siger Maria Reumert Gjerding

Landbruget skal levere på klimaområdet
Mette Frederiksen signalerede under valgkampen, at hun var klar til at drøfte et højere klimamål for 2030, og at landbruget skal omfattes af en CO2-afgift. For nyligt tydeliggjorde Klimarådet, at det danske reduktionsmål for 2030 bør hæves fra 70 til 80 procent, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalens mål. I stedet for at hæve 2030-målsætning har regeringen fremskudt målet for klimaneutralitet fra 2050 til 2045. Det er godt, men ikke godt nok, mener Maria Reumert Gjerding.

- FN’s klimapanel siger jo meget klart, at den vigtigste opgave, vi står overfor, er at nedbringe vores CO2-udledninger på den korte bane frem mod 2030. Dér havde jeg håbet, at regeringen havde lyttet til både FN og Klimarådet. Nu må opgaven være at tage fat på landbruget og indføre en CO2-afgift, der driver den grønne omstilling.

Maria Reumert Gjerding roser samtidig regeringen for at have et styrket fokus på implementering af den grønne omstilling med fokus på udtagning af lavbundsjorde og nedsættelse af en national energikrisestab.

Naturambitioner skal i vejret
Verden står midt i en biodiversitetskrise, hvor Danmark er europæisk bundskraber, når det kommer til beskyttet natur og naturens tilstand. I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler. Men hvordan den nye regering reelt har tænkt sig, at den vil sikre mere beskyttet natur, er uklart.

Maria Reumert Gjerding glæder sig til at se regeringens naturambitioner blive foldet mere konkret ud:

- Naturens krise i Danmark er afgrundsdyb. EU har sat ambitiøse mål om 30 procent beskyttet natur, og i Montreal forhandler verdens lande netop nu om højere globale naturambitioner. Det er godt, at man vil lave en ny lov med målsætninger for mere natur, nye naturnationalparker og en havplan med 10 procent urørt hav plus 20 procent beskyttet havnatur. Men det er afgørende, at regeringen også bliver helt konkrete om, hvor meget beskyttet natur vi skal have på land. Hvis vi vil gøre noget ved biodiversitetskrisen, er der ingen vej udenom at sikre meget mere plads til naturen.

Svigt af drikkevandet
Under valgkampen lancerede statsminister Mette Frederiksen et fælles valgløfte med Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale om at beskytte fremtidens drikkevand ved at forbyde brug af pesticider på 200.000 hektar, hvorunder fremtidens grundvand dannes. Men forslaget om at styrke beskyttelsen af drikkevandet er fraværende i regeringsgrundlaget. Det er skuffende, mener Maria Reumert Gjerding.

- Antallet af forurenede drikkevandsboringer stiger og stiger. Vandselskaberne har råbt op og advaret om, at de i fremtiden ikke kan garantere rent drikkevand til danskerne. På drikkevandsbeskyttelsen er regeringsgrundlaget en tynd omgang, hvor socialdemokraternes valgudspil om et forbud mod at sprøjte ovenpå drikkevandsområderne er erstattet af en kortlægning og løse formuleringer. Det er skuffende.