Dansk Metal: Kæmpe styrkelse af den danske model
14.12.2022 12:18:09 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Dansk Metal er meget tilfreds med, at der nu er bred politisk opbakning til at styrke den danske model på områder, som er vigtige for lønmodtagerne. Tidligere har det været en politisk kampplads.
”Det er godt for lønmodtagerne, at partierne styrker den danske model så markant. Det viser de fordele, der er ved at lave en bred regering og samarbejde bredt,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Han peger bl.a. på forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, forhøjelsen af dagpengesatsen, større ansvar til A-kasserne for at hjælpe arbejdsløse i job, og at der bliver oprettet en permanent trepartsinstitution, så lønmodtagerne er sikret indflydelse.
Claus Jensen noterer sig med tilfredshed, at regeringen vil tage et opgør med uddannelsessnobberiet. Regeringen vil give erhvervsuddannelserne et markant løft og samtidig se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser.
”Det har stået øverst på vores ønskeseddel, at der bliver investeret massivt i vores unge mennesker på erhvervsuddannelserne. Vi bliver nødt til at være ærlige og sige, at det kan kun lade sig gøre at gennemføre de ambitiøse grønne planer, hvis vi også får mange flere dygtige faglærte, som jo er dem, der skal lave den grønne omstilling ude i virkeligheden,” siger Claus Jensen.
Dansk Metal er meget kritisk over for, at regeringen vil sløjfe en helligdag.
”Det er den forkerte vej at gå. Det er helt klart en tidsel i et regeringsgrundlag, der ellers har mange gode elementer for lønmodtagerne, og som styrker den danske model,” siger Claus Jensen.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny handelsaftale med Australien vækker glæde i Dansk Metal24.3.2026 06:48:53 CET | Pressemeddelelse
I nat er EU og Australien blevet enige om en kæmpe handelsaftale. Det er godt nyt for Europas sikkerhed og danske arbejdspladser, mener Dansk Metal.
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

