3F: SVM vil værne dansk model
”Jeg er meget glad for den opbakning til et velordnet dansk arbejdsmarked, som den nye regering giver,” siger forbundsformand Henning Overgaard. ”Jeg vil ærligt sige, at jeg har været bekymret, fordi både Venstre og Moderaternes formand gennem mange år har præsenteret og gennemført politik, der ikke har været til gavn for 3F’s medlemmer. For nu at være diplomatisk. Også derfor vil jeg gerne kvittere for og rose regeringsgrundlagets opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel.”
”Det er stærkt, at man inden tidsfristens udløb få uger efter nytår bringer EU’s direktiv om mindsteløn ind for EU-domstolen. Man fastholder retten til tidlig pension og løfter denne ydelse for de arbejdere, der har knoklet siden de helt unge år. Man styrker dagpengene. Det er meget, meget positivt. Samlet ser det ud til at være et både balanceret og ambitiøst grundlag for SVM-regeringen.”
”Jeg er ikke tilfreds med, at man vil sløjfe en helligdag, og jeg synes, at politikerne ser det her forkert. Når vores medlemmer skal arbejde i flere år, så har de ikke brug for mindre frihed undervejs til at restituere. Nu vil vi i 3F drøfte, hvordan vi så varetager vores medlemmers interesser bedst, også i denne sammenhæng,” siger Henning Overgaard.
”Vi har på forhånd haft fem, prioriterede ønsker og krav til en ny regering: At fastholde Arne-pension. At sikre aftalen om højere dagpengeniveau i form af et beskæftigelsestillæg. At forstærke indsatsen imod social dumping. At styrke erhvervsuddannelserne. Og at få et dansk annullationssøgmål ved EU-domstolen mod mindsteløns-direktivet. Her viser regeringsgrundlaget, at SVM-regeringen leverer på alle punkter, og det er jeg på vegne af 3F’s medlemmer meget glad for. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke nøje vil følge den politiske praksis, når det bliver hverdag for den nye regering.”
”3F’s medlemmer har også en stærk interesse i, at den stigende sociale ulighed i Danmark bekæmpes, både med hensyn til indtægt og formue, sundhed mv. Derfor vil vi nærlæse aftalerne på skatteområdet, og hvordan finansieringen tilvejebringes. Netop de mest udsatte danskere er afhængige af et stærkt fællesskab og velfærdssamfund med de nødvendige ressourcer.”
3Fs formand kvitterer for udsigten til politisk stabilitet: ”Et omfattende regeringsgrundlag efter en grundig forhandlingsperiode giver tro på politisk stabilitet, hvilket er godt for dansk økonomi, beskæftigelse og arbejdsmarkedet. Det er ekstra vigtigt i den nuværende periode med store udfordringer, både herhjemme og i Europa – sikkerhedspolitisk og med hensyn til klimaet og behovet for en ambitiøs grøn omstilling.”
”Danmarks succesrige tradition for civiliseret armlægning, et forhandlet kompromis og samarbejde på tværs af forskelle i interesser og tankegods er daglig praksis i vores, i fagbevægelsens løbende dialog med arbejdsgiverne. Den nye regering skal have både ros og tak for at styrke vores danske arbejdsmarkedsmodel ved at etablere en permanent trepartsinstitution og inddrage parterne – arbejdsgiverne og fagbevægelsen – tættere, ikke mindst i den konkrete udformning af de planlagte reformer og med den grønne omstilling og fremtidssikring af velfærdssamfundet,” siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Kan chefen kalde dig på arbejde i ferien – her er dine rettigheder28.6.2024 13:50:37 CEST | Pressemeddelelse
Kender du dine rettigheder som lønmodtager, hvis du bliver syg i ferien eller dit fly bliver forsinket? Her er tre råd til, hvad du skal være opmærksom på.
3F’erne er den vigtigste brik i den grønne omstilling25.6.2024 15:56:06 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen fra den grønne trepart venter nu de reelle udfordringer, om hvordan vi får omstillet landbruget uden, at det koster for mange arbejdspladser.
3F: Virksomheder skal tage mere ansvar i kampen mod seksuel chikane25.6.2024 14:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti kvindelige lærlinge har oplevet uønskede seksuelle undertoner i samtaler på lærepladsen, viser ny undersøgelse.
3F: Ekspertgruppe på gal kurs24.6.2024 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse og opkvalificering skal stadig være nøgleord i beskæftigelsesindsatsen, mener 3F, der opfordrer politikerne til at se bort fra ekspertgruppens anbefalinger.
Danmarks største fagblad går i luften med nyt digitalt site18.6.2024 10:43:53 CEST | Pressemeddelelse
Med et helt nyt site vil Danmarks største Fagblad udfylde et hul i det danske medielandskab, hvor faglærte og ufaglærtes synsvinkler i dag er nærmest fraværende, siger chefredaktøren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum