3F: SVM vil værne dansk model
14.12.2022 12:08:35 CET | 3F | Pressemeddelelse
”Jeg er meget glad for den opbakning til et velordnet dansk arbejdsmarked, som den nye regering giver,” siger forbundsformand Henning Overgaard. ”Jeg vil ærligt sige, at jeg har været bekymret, fordi både Venstre og Moderaternes formand gennem mange år har præsenteret og gennemført politik, der ikke har været til gavn for 3F’s medlemmer. For nu at være diplomatisk. Også derfor vil jeg gerne kvittere for og rose regeringsgrundlagets opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel.”
”Det er stærkt, at man inden tidsfristens udløb få uger efter nytår bringer EU’s direktiv om mindsteløn ind for EU-domstolen. Man fastholder retten til tidlig pension og løfter denne ydelse for de arbejdere, der har knoklet siden de helt unge år. Man styrker dagpengene. Det er meget, meget positivt. Samlet ser det ud til at være et både balanceret og ambitiøst grundlag for SVM-regeringen.”
”Jeg er ikke tilfreds med, at man vil sløjfe en helligdag, og jeg synes, at politikerne ser det her forkert. Når vores medlemmer skal arbejde i flere år, så har de ikke brug for mindre frihed undervejs til at restituere. Nu vil vi i 3F drøfte, hvordan vi så varetager vores medlemmers interesser bedst, også i denne sammenhæng,” siger Henning Overgaard.
”Vi har på forhånd haft fem, prioriterede ønsker og krav til en ny regering: At fastholde Arne-pension. At sikre aftalen om højere dagpengeniveau i form af et beskæftigelsestillæg. At forstærke indsatsen imod social dumping. At styrke erhvervsuddannelserne. Og at få et dansk annullationssøgmål ved EU-domstolen mod mindsteløns-direktivet. Her viser regeringsgrundlaget, at SVM-regeringen leverer på alle punkter, og det er jeg på vegne af 3F’s medlemmer meget glad for. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke nøje vil følge den politiske praksis, når det bliver hverdag for den nye regering.”
”3F’s medlemmer har også en stærk interesse i, at den stigende sociale ulighed i Danmark bekæmpes, både med hensyn til indtægt og formue, sundhed mv. Derfor vil vi nærlæse aftalerne på skatteområdet, og hvordan finansieringen tilvejebringes. Netop de mest udsatte danskere er afhængige af et stærkt fællesskab og velfærdssamfund med de nødvendige ressourcer.”
3Fs formand kvitterer for udsigten til politisk stabilitet: ”Et omfattende regeringsgrundlag efter en grundig forhandlingsperiode giver tro på politisk stabilitet, hvilket er godt for dansk økonomi, beskæftigelse og arbejdsmarkedet. Det er ekstra vigtigt i den nuværende periode med store udfordringer, både herhjemme og i Europa – sikkerhedspolitisk og med hensyn til klimaet og behovet for en ambitiøs grøn omstilling.”
”Danmarks succesrige tradition for civiliseret armlægning, et forhandlet kompromis og samarbejde på tværs af forskelle i interesser og tankegods er daglig praksis i vores, i fagbevægelsens løbende dialog med arbejdsgiverne. Den nye regering skal have både ros og tak for at styrke vores danske arbejdsmarkedsmodel ved at etablere en permanent trepartsinstitution og inddrage parterne – arbejdsgiverne og fagbevægelsen – tættere, ikke mindst i den konkrete udformning af de planlagte reformer og med den grønne omstilling og fremtidssikring af velfærdssamfundet,” siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Dansk Industri og 3F foreslår nyt asbest-fradrag20.4.2026 13:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Fradraget kan være en håndsrækning til de tusindvis af boligejere, som på grund af lav boligværdi er forhindret i at finansiere udskiftning af asbesttag.
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
3F: Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet26.3.2026 13:13:39 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, at stribevis af virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet.
3F byder kommende landbrugs-trepart velkommen23.3.2026 18:29:10 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, hvis en kommende trepart kan være med til skabe rammer for bedre vilkår for de ansatte i landbruget, samtidig med at den sikrer bedre dyrevelfærd.
Ny undersøgelse: Danskerne vælger Arne-pension23.3.2026 13:38:47 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har ikke gjort danskerne mere trygge omkring deres fremtidige pensionsalder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
