Erfaren erhvervskundechef vender tilbage til bankverdenen

Det er en erfaren herre, der er blevet en del af holdet i Andelskassen i Sønderborg. Carsten har i 15 år været bankrådgiver for erhvervskunder - først ti år hos Nykredit og derefter fem år i Jyske Bank, der begge ligger i Sønderborg. Efterfølgende har han arbejdet tre år som erhvervsmægler og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, men er nu skiftet til Andelskassen i Sønderborg.
For Carsten er det vigtigt at opbygge langvarige relationer og at kunne yde et værdiskabende samarbejde. Han motiveres af at møde kunder – nye som nuværende – og opleve deres virksomheder, og han sætter sig grundigt ind i deres forretning, strategi og drift.
”Jeg synes, det er yderst spændende, hvordan jeg som finansiel samarbejds- og sparringspartner kan bidrage til en virksomheds forretningsplan og strategi. Som erhvervskundechef lægger jeg stor vægt på en åben og ærlig dialog og at møde kunderne, hvor de er i livet og i deres virksomhed,” siger Carsten.
Lokalkendt sønderjyde
Carsten er født og opvokset i Sønderborg. Han kender derfor området særdeles godt og har et stort netværk. Han har aktivt valgt Andelskassen til, da bankens værdier stemmer godt overens med hans egne.
”Jeg har et stort kendskab til og et stærkt netværk i det sønderjyske, og jeg synes, det er spændende at bo og arbejde i et område, som har kæmpe potentiale og er i rivende udvikling. Og så er jeg en del af et team af dedikerede og fagligt dygtige kolleger i Andelskassen i Sønderborg, som vægter nærværende rådgivning, gode kundeoplevelser, tillid og samarbejde, og det er et godt match til mig,” siger Carsten.
Privat bor Carsten i Broager sammen med Rikke og deres to drenge på 7 og 9 år. Fritiden går med familien og at mødes i netværk.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der rådgiver både privat- og erhvervskunder. Med et lokalt fokus engagerer banken sig i de lokalområder, hvor kunderne er, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Rune Kjeldsen skal opbygge privatkundeafdelingen i Andelskassen Risskov5.12.2025 10:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med 18 års erfaring i finanssektoren og et stærkt fokus på relationer tiltræder Rune Kjeldsen som privatkundechef i Andelskassen Risskov. Her kommer han sammen med centerdirektør Gorm Schmidt til at stå i spidsen for opbygningen af privatkundeafdelingen i rådgivningscentret, der åbnede i august.
Maria vender hjem til Aarhus som centerdirektør3.12.2025 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Med 26 års erfaring i den finansielle branche og stærke rødder i Aarhus er Maria Sarraf ny centerdirektør i Andelskassen Aarhus C. Her vil hun bidrage til, at Andelskassen bliver aarhusianernes bank og have fokus på at skabe løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation.
Danske Andelskassers Bank fastholder den tilfredsstillende udvikling20.11.2025 08:01:40 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggør i dag et tilfredsstillende regnskab for 1.-3. kvartal af 2025, hvor banken fastholder momentum fra første halvår 2025.
Maria Markvardsen i front for Andelskassens nye rådgivningscenter i Højbjerg17.11.2025 06:57:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider i Aarhus og åbner nyt rådgivningscenter i Højbjerg i 2026. Maria Markvardsen er ansat som centerdirektør og skal stå i spidsen for den nye afdeling.
Thomas er ny rådgiver i Andelskassen i Skjern, og han ved, at boligkøb handler mere om mennesker end mursten6.11.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Stenger Føhns er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Skjern. Med erfaring fra ejendomsmægler-branchen og en stærk tro på, at gode relationer skaber værdi, er han klar til at hjælpe kunderne trygt i mål med deres boligdrømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
