Hjælp til benamputerede og patienter i risiko for benamputation øges
Region Sjælland forstærker hjælpen til benamputerede patienter og patienter i langvarig sårbehandling i risiko for benamputation.
Det er målet med en bevilling på 5 millioner kroner fra regionsrådet til Vidensenhed for Rehabilitering ved Sår og Amputationer (ViRSA).
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for patienter i risiko for benamputation og for de patienter, hvor en amputation desværre ikke kan undgås. Vi skal generelt have fokus på livet efter amputation, og hvordan sundhedsvæsenet kan hjælpe borgerne bedst muligt. Gennem arbejdet i Vidensenhed for Rehabilitering ved Sår og Amputationer (ViRSA) vil vi forstærke den indsats, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Samler viden til gavn for patienter og pårørende
Forskningen viser, at der fra sygehus til sygehus og fra kommune til kommune kan være forskel på, hvilket tilbud benamputerede patienter og patienter i langvarig sårbehandling i risiko for benamputation får, og hvor stor viden det behandlende sundhedspersonale har.
ViRSA opbygger og udbreder viden med det formål at forbedre de rehabiliterende og lindrende tilbud til patienterne. Det skal føre til bedre genoptræning og bedre lindring af smerter og andre gener. Blandt andet gennem mere viden til både sundhedspersonale, patienter og pårørende.
- Patienterne skal opleve sammenhæng i deres forløb, og at veluddannet personale står for behandlingen. ViRSA skal opbygge viden og stå for at udbrede den viden, vi allerede har, så alle patienter og pårørende kan få god behandling, hjælp og støtte, siger Heino Knudsen.
Amputerede kan få egen rådgiver
Vidensenheden har eksisteret i to år, og bevillingen på 5 millioner kroner sikrer, at VIRSA kan fortsætte de næste fem år. Pengene skal gå til drift. Derudover arbejdes der på at skaffe fondsmidler til konkrete projekter.
Der er allerede gang i flere forskningsprojekter finansieret af fonde herunder Steno Diabetes Center Sjælland. En national amputations database er ved at blive opbygget, og personale fra ViRSA har stået i spidsen for at udvikle nationale kliniske retningslinjer på området. Aktuelt er der også et projekt i gang med at udvikle en proaktiv og lindrende tilgang til patienter med diabetiske fodsår.
Med bevillingen fra regionsrådet kan der sættes nye projekter i gang. Ny-amputerede og deres pårørende kan se frem til at blive fulgt og have adgang til personlig rådgivning. Derudover er en ny hjemmeside med relevant viden på tegnebrættet.
Vidensenhed for Rehabilitering ved Sår og Amputationer er en regional funktion placeret på Holbæk Sygehus og er udviklet i samarbejde mellem sygehuset, Ortopædkirurgisk Afdeling, og Steno Diabetes Center Sjælland.
Indsatsen supplerer den handleplan for det karkirurgiske område, der blev politisk vedtaget i august. Handleplanen indeholder flere initiativer for at forebygge benamputationer.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkPressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere speciallæger tættere på folk i Region Sjælland5.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre nye specialister indenfor hudlægehjælp, psykiatri og ørelægehjælp er på vej til Region Sjælland. Derudover får regionen nu også sin første privat praktiserende plastikkirurg.
Region Sjælland udbygger den regionale bus- og banebetjening4.11.2025 17:48:22 CET | Pressemeddelelse
Flere afgange, kortere rejsetid og bedre forbindelser til uddannelse og arbejde bliver virkelighed for borgerne i Region Sjælland. Regionsrådet har netop vedtaget trafikplanen for 2026, som fastholder den nuværende bus- og togtrafik og samtidig tilføjer en række forbedringer – på trods af stigende udgifter. Det er den sidste plan fra Region Sjælland, inden regionen bliver til Region Østdanmark i 2027.
Region Sjælland er klar med økonomisk gulerod til praktiserende læger4.11.2025 17:32:06 CET | Pressemeddelelse
Nye praktiserende læger tilbydes fremover op til over en million kroner i ryggen for at åbne ny klinik i regionen. Også nuværende læger får en økonomisk gulerod.
Første spadestik til Region Østdanmark4.11.2025 15:06:21 CET | Pressemeddelelse
Formanden for Regionsrådet i Region Sjælland har taget første spadestik til udvidelsen af Regionsrådssalen i Sorø for at gøre plads til alle medlemmerne af Regionsrådet i Region Østdanmark.
Ny vicedirektør til Holbæk Sygehus3.11.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Isager Rabøl bliver ny vicedirektør med lægefaglig baggrund på Holbæk Sygehus
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
