Parkour, dans og e-sport: Nu er programmerne til julens FerieCamps klar

Julen står for døren, og traditionen tro inviterer Københavns Kommune alle børn og unge til FerieCamp i årets sidste uge. Hen over julen kan børn og unge se frem til et program med e-sport, taekwondo, boksning, rap, dans og meget mere.
Det er fra tirsdag d. 27. til og med fredag d. 30. december, hvor der er lagt op til aktive, sjove og kreative dage for alle i alderen 3-17 år.
"FerieCamp i juleferien giver alle børn og unge i København mulighed for at tage del i givende og kreative aktiviteter i lokalområdet. Jeg håber, at der bliver dannet venskaber og afprøvet nye sportsgrene og aktiviteter over hele byen", siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV)
FerieCamp foregår i ni forskellige bydele. Her er der blandt andet mulighed for at komme til dans og e-sport i Tingbjerg, futsal og taekwondo på Amager og fægtning i Sydhavnen.
"FerieCamp er i stort set alle bydele. Det er derfor en åben invitation ind i det helt særlige, som foreningslivet er og kan. Her finder man stærke fællesskaber, der danner os som mennesker", siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV)
Som noget nyt i år inviterer Ressourcecenter Ydre Nørrebro, der er et aktivitets-, frivilligheds- og rådgivningscenter for unge mellem 13-18 år, til en camp, hvor de unge i centeret sammen med lokale foreninger står for at afholde aktiviteterne. Her kan du blandt andet komme til parkour, negle-workshop, fodboldturnering, music-lab og fodboldturnering.
Og på Amager, Nørrebro og i Nordvest inviterer foreningen HjerteRum til ”Girl Squad”, som er endagsfestivaler kun for piger. Her er der blandt andet planlagt spa-dag og rap-workshop. Festivalerne afholdes fra d. 27.-29. december.
Det koster ikke noget at være med til FerieCamp.
Fakta om FerieCamp
- FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter, som bliver afholdt i de fem store skoleferier.
- FerieCamp i juleferien foregår fra tirsdag d. 27/12 til og med fredag d. 30/12.
- Aktiviteterne er for børn og unge mellem 3 og 17 år (bemærk, at der kan være aldersbegrænsning på aktiviteterne, i så fald vil det fremgå af de enkelte programmer).
- Aktiviteterne på FerieCamp kræver ikke tilmelding, medmindre andet står i programmet.
- I juleferien er der 10 forskellige FerieCamps i ni bydele fordelt i hele København: Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, og Sydhavnen.
- Se programmerne på feriecamp.dk
Kontakter
Kontakt:
For yderligere information: Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45
Billeder
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Her er de nyvalgte medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation20.11.2025 14:03:21 CET | Pressemeddelelse
De personlige stemmer ved kommunalvalget i København er talt op, og de 55 nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er på plads.
Over 42.000 københavnere har brevstemt til kommunalvalget17.11.2025 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten otte procent af de københavnske vælgere har allerede afgivet deres stemme før valgdagen løber af stablen i morgen.
Husk at tjekke dit valgsted før du stemmer i morgen17.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om københavnerne først går til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsrådsvalget i morgen, kan der være god grund til allerede i dag at dobbelttjekke, hvor man skal stemme. Som meldt ud tidligere har op mod 77.000 borgere fået tildelt et nyt valgsted i forhold til sidste valg.
Du kan stadig nå det: Fredag er sidste chance for at brevstemme i København12.11.2025 10:06:38 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 14. november er sidste chance for at brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Du kan brevstemme 12 steder i Københavns Kommune.
77.000 københavnere skal stemme et nyt sted til kommunalvalget30.10.2025 09:14:30 CET | Pressemeddelelse
Når vi tirsdag den 18. november går til kommunal- og regionsrådsvalg, skal rigtig mange københavnere finde vej til et andet valgsted, end der hvor de stemte ved seneste valg. Find dit valgsted på www.valgstedkbh.dk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
