Danskernes vinterferie går til sol, sand og saltvand!

Til jul drømmer mange danskere om sne og kælketure, men når vi nærmer os vinterferien, melder lysten til lidt sol på næsen og lunt og lækkert badevand sig.
Morten Balk, Emirates' danske landechef, kan bekræfte den tendens. Flyselskabet har allerede nu rigtig god belægning på afgange til populære, eksotiske destinationer med solskin og azurblåt badevand, hvor man kan ryste vinterkulden af sig og opsuge lidt tiltrængt D-vitamin.
"Danskernes rejselyst er stadig intakt, i hvert fald når man som vi, ser på destinationerne uden for Europa," siger Morten Balk, og fortsætter:
"Kunderne booker deres rejse tættere og tættere på afrejse. Med det in mente, forventer vi derfor, med de bookinger vi allerede har nu, at udnytte vores kapacitet maksimalt på de mest populære rejsedage."
Danskernes Top 5 rejsedestinationer
Et kig i Emirates bookinger for februar 2023 viser præcis, hvor danskerne booker sig hen. Topdestinationerne ser ud som følger:
- Dubai – en foretrukken destination i de kolde måneder i Danmark, der byder på sol, strand og shopping i verdensklasse
- Thailand – en rigtig vinterklassiker for mange danskere
- Bali – et tropisk paradis med masser af seværdigheder og nogle af verdens bedste surfstrande
- Mauritius – en rolig og sikker paradisø lidt nord for Madagaskar
- Maldiverne – en destination mange har på deres bucket-list. De bounty-perfekte strande har længe tiltrukket danskerne
Morten Balk tilføjer, at den største vækst i bookinger hos Emirates er til destinationerne Thailand og Bali.
Erhvervsrejser også i fremgang
Emirates i Danmark oplever desuden, at dansk erhvervsliv atter prioriterer at rejse til forretningsforbindelser i udlandet for at se produktionsfaciliteter og mødes med leverandører fysisk. Antallet af erhvervsrejsende hos Emirates, der rejser ud af Danmark, er steget til knap det tredobbelte siden 2021.
Emirates tilbyder et særdeles godt netværk ud af København via Dubai, og flyselskabet har et langt og godt samarbejde med dansk erhvervsliv. De mange ruter forbinder lokale, danske virksomheder med samarbejdspartnere i især Asien og Oceanien. Erhvervslivets topdestinationer lige nu er Dubai, Indien, Bangladesh, Korea, Filippinerne og Australien.
Styrker turismen i Danmark
Med dansk vækst i både forretnings- og fritidsrejsende er landechefen godt tilfreds efter et par temmelig turbulente år for branchen som helhed. Og som verdens største internationale flyselskab vil Emirates fortsat arbejde på at styrke turismen i Danmark med daglige direkte flyvninger til København – mere end 440 sæder hver eneste dag.
"Turismeerhvervet er en vital industri for hele Danmark. Udenlandske turister omsatte for DKK 61,8 milliarder* i 2019, en omsætning der skabte grundlag for 47 tusinde fuldtidsbeskæftigede*. Danmark er en inspirerende destination med masser af oplevelser i verdensklasse; museer, gastronomi og smukke by- og naturoplevelser. Vi glæder os til fortsat at spille en central rolle med at booste turismen til Danmark og forbinde verden til København og dermed resten af landet.” slutter Morten Balk.
___
* tallene er ifølge notat fra VisitDenmark, 5. oktober 2022.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Information om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
Emirates gør status for 2025: 55,6 mio. kunder og Premium Economy til 70 destinationer på 100 fly6.1.2026 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fløj Emirates 55,6 millioner kunder, gennemførte knap 180.580 flyvninger, “fløj jorden rundt” 29.290 gange og afgav ordrer på 73 nye fly. Luftfartsselskabet fejrede 40 år i oktober, men året har især været kendetegnet ved investeringer i flåde, kundeoplevelse og teknologi.
Markant flere danskere rejser ud med Emirates i december9.12.2025 13:24:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates gør sig klar til en af årets travleste rejseperioder og forventer over 30 procent flere rejsende fra København i december sammenlignet med sidste år. Rejseaktiviteten topper fra 18.–29. december, mens hjemrejsen kulminerer fra 28. december til 18. januar, hvor belægningen ventes at være særligt høj.
Udforsk flere byer på én billet med The Emirates Asia Pass8.12.2025 13:40:44 CET | Pressemeddelelse
Emirates lancerer nu The Emirates Asia Pass, en ny og fleksibel måde at udforske Sydøstasien på. The Emirates Asia Pass gør det enkelt for rejsende at kombinere flere destinationer i én booking og giver både nemhed, fordele og frihed til at skræddersy rejsen efter egne ønsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


