Blå Kors Danmark

Julegaver fra Lidl glæder børn fra familier med misbrug

Del
Legetøj er på vej til børn og unge, som har alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet. Dagligvarekæden Lidl har doneret penge til julegaverne, der skal sprede glæde hos børnene i Barnets Blå Hus i Frederikshavn og på Læsø.
Gaverne fra Lidl uddeles til børnene, som kommer i Barnets Blå Hus i Frederikshavn og på Læsø.
Gaverne fra Lidl uddeles til børnene, som kommer i Barnets Blå Hus i Frederikshavn og på Læsø.

Julen er en svær tid for mange børn, der vokser op med en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer.  

Derfor bliver der gjort en masse for at skabe gode juleminder og oplevelser for dem. Blandt andet i Barnets Blå Hus i Frederikhavn og på Læsø, som er Blå Kors Danmarks behandlingstilbud til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.

Her har man modtaget en donation fra Lidl til at indkøbe julegaver til de 45 børn og unge, som kommer i Barnets Blå Hus sammen med deres familier. 

En donation, som vækker stor glæde hele vejen rundt, fortæller Mikkel Bræstrup, som er leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn og på Læsø:

"Vi er glade for, at Lidl har valgt at give vores børn julegaver. Det skaber stor glæde og gør, at børnene føler sig set. Alle venter spændt på at se, hvad der gemmer sig i gaverne under juletræet," siger Mikkel Bræstrup.

Julegave til alle børn

Gaverne uddeles til børnene, når Barnets Blå Hus holder juleafslutning. Dermed er alle børn sikret en julegave i år. Den tanke varmer hos Lidl, som udover julegaverne også har støttet Blå Kors Danmarks julehjælp til trængte familier og julelejre for børn og unge. 

”Behovet for julehjælp er desværre rekordhøjt i år, og her gør Blå Kors et fantastisk stykke arbejde. I Lidl finder vi det ekstremt meningsfuldt at bakke op om deres arbejde, og derfor er vi glade for at kunne bidrage til at flere børn er sikret at få en julegave,” siger Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl.

Lidl har i alt doneret 250 julegaver til børnene i Barnets Blå Hus' afdelinger, som udover Frederikshavn og Læsø, tæller Aalborg, Aars, Vejle, Svendborg, Slagelse og Rønne på Bornholm. 

Barnets Blå Hus er et gratis og anonymt tilbud, hvor børnene kan deltage i gruppeterapi, sociale aktiviteter og andre tilbud, som kan hjælpe dem med at bearbejde deres følelser og oplevelser.

Kontakter

Billeder

Gaverne fra Lidl uddeles til børnene, som kommer i Barnets Blå Hus i Frederikshavn og på Læsø.
Gaverne fra Lidl uddeles til børnene, som kommer i Barnets Blå Hus i Frederikshavn og på Læsø.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye