Vild vækst i kælegrise
13.12.2022 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Grise har indtaget vores hjem som aldrig før. i 2017 var der 922 danske kælegrise registreret. Nu er der 66 procent flere - i alt 1541 fordelt på 541 ejere, viser tal fra CHR-registeret. Hertil skal lægges u- og fejlregistrerede dyr. Dyrenes Beskyttelse glæder sig som udgangspunkt over udviklingen.
- Det er glædeligt, hvis flere danskere oplever det her fantastisk intelligente og nysgerrige pattedyr folde dets naturlig adfærd ud. Det vil få flere til at tænke over, hvordan kælegrisens artsfæller holdes i det konventionelle landbrug med alt for lidt plads, ingen adspredelse eller sollys og halekupering, der skjuler stress i staldene, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Kælegrisene har det uden tvivl bedre end hovedparten af de 32 millioner grise, der slagtes eller eksporteres fra dansk landbrug. Men Dyrenes Beskyttelse opfordrer alligevel ejerne af kælegrise til at sikre plads til grisenes vilde natur.
- Vi kan ikke sidestille kælegrisen med hunde eller katte, som har levet med mennesker i årtusinder, og som vi har avlet til det særlige formål, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Grise er intelligente dyr, som har brug for udfordringer. Derudover er de sociale og kræver samvær med andre artsfæller. Her bemærker Dyrenes Beskyttelse, at 61 af de 541 ”besætninger” med kælegrise kun har én gris.
- Det er problematisk, da det aldrig nogensinde kan være grisens behov at blive holdt isoleret som kælegris, siger Jens Jokumsen.
Menneskekontakt eller kontakt med fx en hund eller kat, kan ikke erstatte den vigtige sociale stimulering, som grise får fra artsfæller. Grise bør altså altid holdes minimum to grise sammen. Dette er ikke et lovkrav, men fremgår af Dyrenes Beskyttelses vejledning for kælegrise.
Grise skal rode i jorden
Dyreværnsorganisationer opfordrer også kraftigt til, at alle kælegrise skal have adgang til et udendørsareal, eksempelvis en fold eller en indhegnet have, selvom der stilles særlige krav til indretningen fra Fødevarestyrelsen.
- Grise har stort behov for at undersøge og rode i jorden, samt æde det de finder. Motion er også vigtig for grisenes trivsel, og derfor skal der være god plads i et udendørsareal, siger Jens Jokumsen
Alle griseracer må i princippet holdes i et privat grisehold, men størrelsen er afgørende for, om der lader sig gøre på forsvarlig vis. Kælegrise er typisk mindre end landbrugsdyrene, men der skal stadig tages højde for størrelsen i forhold til den plads, man har til rådighed. Fx kan ungarske uldsvin og sortbroget landrace kan veje op til 150 kg, mens racerne kunekune og meishan vejer mellem 60 og 100 kg.
Hold af de intelligente og nysgerrige pattedyr stiller også store krav til stimulering. Grise er meget lærenemme. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til træne kælegrisene - fx med den såkaldte klikkertræning, der er en videnskabeligt baseret træningsmetode.
Som med mange andre kæledyr skal ejerne være forberedt på at have dyrene i deres liv i mange år. Miniature- og minigrise bliver fra 8 – 15 år, men der også er racer, som bliver helt op til 20 år. Hvis ejerne fortryder, kan det blive svært at komme af med dyrene, da Dyrene Beskyttelses ti internater har ikke tilladelse til at tage imod kælegrise.
Kontakter
Søren KrogsgaardPressechefKommunikation
Tlf:42474833Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder
Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


