Broelement på 4000 tons hejst op over Storstrømmen
11.12.2022 16:28:50 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Den første af 44 præfabrikerede 73 meter lange brodragere til den nye Storstrømsbro er blevet hejst op på to bropiller i Storstrømmen. Fredag blev den sejlet ud og placeret mellem de to bropiller, og lørdagen gik med at hejse den op på plads. Klokken 22.00 lørdag aften kunne mandskabet konstatere, at brodrageren var spændt fast, hvor den skulle være.
Projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet, siger:
”Operationen forløb roligt og omhyggeligt, men uden større udfordringer. Vi har været vidne til et imponerende stykke ingeniørarbejde, udført tålmodigt og med stor præcision. Nu kan borgerne på begge sider af Storstrømmen for alvor få fornemmelsen af den bro, der venter dem.”
Selv om løftet foregik i et roligt tempo, tiltrak det alligevel mange nysgerrige borgere. De tog blandt andet opstilling på den eksisterende Storstrømsbro, hvor der var et godt udsyn til arbejdet.
De kommende uger skal brodrageren støbes sammen med de to bropiller, så løftearmene og hejsetårnene kan komme i brug til de næste brodragere. Næste forventede brodrager bliver sejlet ud og løftet op på nogle af de nordligste piller tæt ved kysten til Masnedø.
Projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet, siger:
”Arbejdet med at hejse den første brodrager har givet holdet en masse læring og erfaring til næste gang, vi skal hejse en brodrager op. Så i takt med at vi får flere brodragere op, vil det gradvist blive mere og mere velkendte arbejdsrutiner.”
Brodragerne er de elementer, som forbinder bropillerne og bærer selve kørebanen og jernbanen. Bortset fra de to nordligste og de to sydligste nærmest land, bliver de alle bygget på Masnedø, inden de skal sejles ud og hejses op.
Kontakter
Niels GottliebProjektchefVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 43ng@vd.dkBrian ChristensenKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 21 37 55bch@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder



Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum