Skarven er i tilbagegang i sine danske kolonier

Det går ned ad bakke for Danmarks skarver, der i år har haft 83 kolonier landet over. Og i dem er der tilsammen talt 30.266 reder. Det er en tilbagegang på 2,9 procent i forhold til sidste år og en samlet tilbagegang på mere end syv procent i løbet af de seneste to år.

Siden bestanden kulminerede i år 2000, er cirka en fjerdedel af skarverne forsvundet fra den danske natur.

Det fremgår af rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2022”, der netop er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

- Den voksende bestand af havørne i Danmark påvirker en del af skarvkolonierne, fordi ørnenes jagt forsinker skarvernes ynglesæson og resulterer i nedsat ynglesucces. I foråret 2022 blev der for første gang konstateret udbrud af fugleinfluenza i danske skarvkolonier. Det berørte særligt tre kolonier ved Møn, hvor der tilsammen blev fundet mere end 700 døde skarver, alle var ynglefugle, siger Jacob Sterup, der er biolog hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

Han har sammen med sin kollega Thomas Bregnballe samlet skarvtallene for alle kolonier i Danmark.

Så sent som i sidste uge efterlyste danske fiskere og lystfiskere yderligere regulering af skarven på trods af den stadige tilbagegang for den danske ynglefugl.

Men det er en helt forkert tilgang til problemet, mener Dansk Ornitologisk Forening.

- Der er ikke behov for yderligere regulering af skarv. Reguleringen skal i stedet målrettes der, hvor skarven skaber problemer for særligt truede arter frem for at lade det gå ud over skarven over hele landet. Det er langt mere effektivt at fokusere reguleringen, siger Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife.

Ørne reducerer skarvens ynglesucces

Havørnenes negative indflydelse på ynglesuccesen hos skarven har de senere år kunnet ses i flere af de største danske kolonier.

I 1992 var der godt 7.000 skarvreder i Brændegård Sø på Sydfyn i den hidtil største skarvkoloni, der er registreret i Danmark.

I 2022 blev der kun talt 1.134 reder på lokaliteten, hvor adskillige havørne dagligt opholder sig.

Også i Tofte Sø i Lille Vildmose har havørnen spillet en rolle for en kraftig nedgang i antallet af ynglepar i løbet af få år.

I 2002 var Tofte Sø-kolonien Danmarks største med godt 4.000 reder. I 2022 blev der kun talt 123 reder i træerne ved Tofte Sø. Et havørnepar har de senere år haft rede få kilometer fra søen, hvor også kongeørne af og til jager.

Skarvens storbyer kan være fortid  

Stavns Fjord på Samsø var i 2022 landets største koloni med 2.687 reder, mens den næststørste fandtes på Ormø ved Sydsjælland. Her var der 1.697 ynglepar.

Tendensen de senere år har været, at skarvens ynglepladser ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

Som tidligere år blev der i ynglesæsonen 2022 på vegne af staten gennemført en række tiltag for at undgå nye kolonier eller for at begrænse størrelsen af enkelte ældre kolonier.

I alt blev 4.213 skarvreder fordelt på 11 kolonier reguleret. Det svarede til 13,9 procent af bestanden.

I tidligere ynglesæsoner er op imod 20 procent af den danske skarvbestand blevet reguleret.

Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, så de ikke klækker, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blevet skudt eller skræmt væk fra deres redeområder.

Lad havørne bestemme antallet   

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener, at den omfattende bekæmpelse af skarver i Danmark i højere grad bør erstattes af naturens egen regulering

- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Men set i lyset af den voksende havørnebestand bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

- Der bør i det hele taget ske en tilpasning af myndighedernes dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til at udrydde nye kolonier, siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe.

FAKTA OM SKARVBESTANDEN:

I årene 1993-2006 svingede antallet af skarvreder i Danmark mellem 36.500 og 42.500 reder.

Danmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par.

Efter 2006 gik bestanden gradvist ned i antal.

I 2011 var der sket en godt 30 procent stor tilbagegang siden topårene, så kun rundt regnet 25.000 par skarver ynglede.

Derefter skete der på ny en svag stigning i antallet fra år til år.

I 2019 blev der talt 30.511 skarvreder i Danmark fordelt på 75 kolonier.

I perioden 2014-2021 har bestanden været forholdsvis stabil mellem 30.000 og 33.000 par og med årlige udsving på under 5 procent.

Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til cirka 80 procent af det antal, der ynglede i Danmark i årene omkring 2000, da antallet af reder kulminerede.

Danmarks skarvkolonier er blevet fulgt hvert år, siden arten genetablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1938.

Rederne i alle kolonier er blevet talt hvert år siden 1980’erne.