Overrasket oddset-vinder: ”Hvor meget siger du? Femten tusind? HALVTREDS?!! Det er jo crazy!!”
9.12.2022 10:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

En østeuropæisk håndværker, der for tiden arbejder ved Esbjerg, var slet ikke klar over, at han torsdag morgen var taget på arbejde med en guldrandet oddset-kupon i lommen. Det opdagede han først, da Danske Spil ringede til ham…
Manden havde spillet en 50’er på fem kampe onsdag aften, og så havde han ikke fået tjekket resultaterne, da han skulle tidligt på arbejde om torsdagen. Og derfor vidste han ikke, at alle fem kampe var gået hans vej, selv om det ikke ligefrem var de store favoritter, han havde spillet på.
”Jeg vidste ikke, at jeg havde vundet. Jeg skulle jo på arbejde! Men nu ved jeg det,” griner manden højlydt, da han tager telefonen.
”Hvor meget siger du? Femten tusind? HALVTREDS? Det er jo crazy!! Det er min julegave fra oven. Jeg har virkelig brug for de penge til min familie… 50.000 kroner – det er gode penge for mig. Jeg er jo bare arbejder, jeg er ikke millionær! Mange, mange tak!” udbryder manden, før han igen afbryder sig selv med sit smittende og højlydte grin.
Kuponen bestod af fem kampe, og det højeste odds var fra en kamp i kvindernes Champions League, hvor Bayern München hjemme slog Barcelona – til odds 11.
Hvordan i alverden manden var kommet på idéen om at spille på den kamp, kan han ikke engang selv forklare:
”Haha… Nej! Jeg ved INTET om kvindefodbold. Ingenting! Jeg ved da noget om herrefodbold, men ikke om kvinderne. Det er første gang jeg spiller på kvindefodbold. Det er rent begynderheld! Hahahahaha! Nej, nej, det er løgn!!” siger han og griner højlydt, efterhånden som det går op for ham, at han rent faktisk har vundet.
Han ved endnu ikke helt, om han skal tilbringe julen med sin familie her eller i hjemlandet – men han ved, at han nok skal få gode gaver med.
”Jeg har børn, så nu vil jeg købe noget til mine børn og til familien til jul,” siger han.
Kuponen:
Håndbold, kvinder:
Nykøbing Falster - Team Esbjerg, 1-tal til odds 5,5
Fodbold, kvinder:
Bayern München - Barcelona, 1-tal til odds 11
Fodbold, herrer:
Ternana – Cagliari, 1-tal til odds 2,5
Huesca – FC Andorra, 1-tal til odds 3,1
Tenerife – Alaves, 1-tal til odds 2,3
Samlet odds: 1078,41
Indsats: 50 kroner
Gevinst: 53.920,50 kroner.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

