GF skærper sin position på partnerområdet

Det medlemsejede GF Forsikring ser strategiske partnerskaber som et vigtigt bidrag til at løfte selskabets mål om 3 mia. kroner i bruttopræmier med udgangen af 2023. For selvom GF’s portefølje fortsat vokser, er markedet under forandring.
- Konkurrencen om de gode, lønsomme medlemmer bliver stadig skarpere. Det bliver et udskilningsløb, hvor det simpelthen bliver afgørende at have et stærkt og attraktivt brand. Det er ikke nok blot at være ”en god forsikringspartner”, siger Martin Høj.
Han blev tidligere på året en del af direktionen i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør, blandt andet med ansvar for at styrke partnerområdet. Ifølge ham er lokal synlighed og lokalkendskab blandt GF’s stærkeste kort på partnerområdet.
To stærke kort i kombination
- I GF har vi to stærke kort, som i kombination gør os unikke. Det er på den ene side vores lokale distribution og på den anden side vores brandposition ”overskud til hinanden”. Det er med dette afsæt, vi vil styrke vores position både over for nuværende og nye samarbejdspartnere, siger Martin Høj og fortsætter:
- Med 46 medlemskontorer – fra Esbjerg i vest til Rønne i øst – dækker ingen hele Danmark bedre end os, GF er ganske enkelt ”landsdækkende lokale”. Det handler ikke bare om, at vi har flere lokale mursten, end konkurrenterne har. Vi bringer mennesker, værdier og lokalkendskab i spil. Og vi gør det i et gensidigt partnerskab – både fysisk og digitalt, siger Martin Høj.
Partnerchef med lokale rødder
GF har netop hentet den tidligere afdelingsdirektør for GF Nordsjælland/Storkøbenhavn, Susie Uldall Klausen, til en central stilling som partnerchef for hele Danmark. Med hende får GF tilført en partnerchef med omfattende praktisk erfaring med at aktivere partnerskaber lokalt.
- Jeg har en proaktiv tilgang til både lederjobbet og arbejdet med partnerne. Vi dyrker langvarige partnerskaber, som skaber værdi for både samarbejdspartnere og GF, siger GF’s nye partnerchef, Susie Uldall Klausen, og slutter:
- At lykkes på partnerområdet handler i høj grad om at pleje de gode relationer – hele vejen fra topledelsen til den lokale afdeling.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Billeder

Information om GF Forsikring
Læs mere om GF Forsikrings strategiske partnerskaber
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Pas på søvnige bilister i ferietrafikken: Særligt slemt på motorvejene26.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt motorvejskørsel kan give danske bilister tunge øjenlåg. Det er en farlig tendens, som i sidste ende kan føre til uheld. Danskerne bør være ekstra opmærksomme i ferietrafikken og huske på opkvikkende råd, lyder opfordringen fra GF Forsikring.
Fynske finansvirksomheder i nyt partnerskab20.6.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring med base i Odense og Middelfart Sparekasse indleder et tæt samarbejde, der foldes ud over landet fra årsskiftet.
Fremtidens vejr stiller krav til danskernes klimasikring13.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for danskerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør. Heldigvis kan mange klimaskader på huset undgås, lyder det fra forsikringsselskab.
Hækken sender flest på hospitalet, når havearbejdet sætter ind20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind, men farerne lurer for de uopmærksomme - det gælder især, når tiden kommer til at klippe hæk. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.
Tidlig tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd9.5.2025 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af et usædvanligt tørt forår og danskernes trang til at hive havegrillen frem fra sit vinterhi får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed – allerede inden sommeren for alvor er gået i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum