Tour de France blev stor succes for hovedstadens turisme efter hård corona-krise
Københavns gader trængte til liv og fest efter en lang periode, hvor de mange turister blev væk. Og den fest kom og leverede varen i form af Tour de France Grand Départ, som 1. juli i år indtog København med en kæmpe folkefest, inden verdens største cykelløb fortsatte med stor succes gennem resten af landet.
Og det franske cykelløb skabte i den grad liv i den danske hovedstad. Ny rapport fra interessentskabet bag det danske værtskab viser, at der var ca. 640.000 tilskuere langs ruten i København. Ud over de flere hundredtusinder lokale, deltog også lige over 200.000 tilrejsende eventturister, heraf ca. 45.000 udenlandske. Værtskabet af Tour de France skabte alene i København en turismeøkonomisk omsætning på 348 mio. kr.
”Der er investeret mange midler og kræfter i at få Tour de France til København og Danmark. Og det var det hele værd. Touren blev en kæmpe succes. En succes, som var særlig vigtig for hovedstaden efter en hård periode under corona, som stadig kan mærkes i hovedstadens turismeerhverv. Vi er rigtig stolte over, at Københavns position som verdens bedste cykelby var med til at tiltrække værtskabet af Tour de France til hele Danmark. Der ligger et bredt dansk samarbejde bag succesen, som viser, hvor meget vi kan opnå, når både offentlige og private aktører går sammen på tværs af geografien og puljer vores forskellige styrker,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.
Tour de France blev i sin tid vundet med særligt fokus på Københavns position som verdens bedste cykelby – under mottoet: 'The greatest cycling race in the world meets the best cycling city in the world’.
Hovedstadens turismeorganisation har i mange år arbejdet strategisk med tiltrækning af store, internationale events og var en central del af arbejdet med at byde på det danske værtskab af Tour de France.
Her blev bl.a. trukket på en mangeårig erfaring med budprocesser på både internationale events og store kongresser, da hovedstadens turisme i højere grad end resten af landet er baseret på bl.a. erhvervsturisme og eventgæster.
Den nye rapport beskriver de mange andre lokale og nationale effekter ved værtskabet af Tour de France, bl.a. i forhold til folkelige aktiviteter, cykelkultur og nye samarbejder på af tværs af borgere, erhvervsliv og myndigheder.
Rapporten er udarbejdet af Geelmuyden Kiese for interessentskabet bag det danske værtskab, som består af Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Nyborg Kommune, Vejle Kommune og Sønderborg Kommune.
Rapporten kan læses på www.letourcph.dk
Kontakter
Wonderful Copenhagen
Uffe Hartmann
ufh@woco.dk - Mobil: 21 73 98 90
Information om Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.
Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Ny rekord: Hovedstadens turisme skabte dansk eksport for over 31 mia. kr. i 20247.2.2025 08:49:58 CET | Pressemeddelelse
Nu foreligger opgørelsen af turisternes overnatninger i Danmark i 2024, og her står turismen i hovedstaden med en vækst på 5 pct. En vækst, der er båret af internationale gæster. Dermed endte turismen i Danmarks hovedstad sidste år med en samlet omsætning på over 57 mia. kr., og heraf er over 31 mia. kr. udenlandsk valuta fra internationale gæster. Den store omsætning resulterer i et stort skatteprovenu, ikke mindst til staten. Det estimeres, at det samlede skatteprovenu fra hovedstadens turismen sidste år lå på 18,5 mia. kr. ”Ud over det store samfundsøkonomiske bidrag, så kommer turisterne jo for at opleve vores hovedstad, så de lægger stor omsætning, som har afgørende betydning for bl.a. vores restauranter, vores kulturinstitutioner og butikkerne. Og på den måde er de vigtige for at holde byen levende og attraktiv for os alle. Så det er rigtig glædeligt, at vi fastholder væksten på vores internationale markeder, på trods af en usikker verden og en benhård konkurrence med de andre eu
Stort år for internationale kongresser i hovedstaden: 85.000 globale eksperter på vej – til stor værdi for danske virksomheder13.1.2025 07:39:17 CET | Pressemeddelelse
Over 85.000 eksperter fra hele verden kommer til Danmarks hovedstad i det nye år. Det gør de i forbindelse med, at de deltager i en fagspecifik videnkongres inden for eks. medicinalområdet eller grønne løsninger. Og det er områder, hvor danske virksomheder og danske forsknings- og videnmiljør har en stærk international position, som de kan styrke med ny viden, nye investeringer og nye samarbejder i forbindelse med kongresserne. ”Det er altid positivt, når vi tiltrækker videnkongresser til vores hovedstad. Det er ikke kun en gevinst for hovedstaden, det er en motor for erhvervsturismen i hele Danmark og et vigtigt bidrag til hele vores samfund. Det gælder selvfølgelig for omsætningen, som kongresserne genererer i Danmark, og kongresserne virker også som globale platforme for danske virksomheder inden for dansk erhvervslivs vigtigste styrkepositioner. Det skal vi være stolte af, for det er vigtigt for dansk turisme,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin. Ny rekord for
Nyt navn og udvidet formål: Krydstogtnetværk styrker fokus på hele landet og bæredygtig udvikling24.5.2024 10:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Krydstogtturismen i Danmark, der har sine rødder i Københavns mangeårige succes, er i disse år ved at udvikle sig til at omfatte hele landet. Denne udvikling kommer fra en stigende popularitet hos de danske destinationer uden for hovedstaden. For at støtte denne vækst har netværket for den danske krydstogtbranche besluttet at ændre sit navn fra CruiseCopenhagen til Cruise Denmark – Copenhagen and beyond. Ønsket om et styrket nationalt fokus, samt netværkets opgave med bæredygtig omstilling, blev samtidig indskrevet i vedtægterne. Beslutningerne blev taget på netværkets årlige generalforsamling, som netop er blevet afholdt på Home of Carlsberg i København. ”I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindevæ
Milliard-potentiale i vintermånederne: Wonderful Copenhagen vil samle erhvervet om at skabe helårsturisme i hovedstaden12.3.2024 07:22:26 CET | Pressemeddelelse
To milliarder kr. mere i omsætning og flere jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er, hvad hovedstadens turisme kan bidrage med yderligere, hvis turismen i årets tre kolde og mørke måneder, januar og februar og marts, kommer op på gennemsnittet for resten af året. Det viser nye beregninger fra Wonderful Copenhagen. Beregninger, som er foretaget i lyset af, at turismen i hovedstaden nu er stærkt tilbage på vækstsporet efter corona og samtidig har fået et historisk stort antal nye hotelværelser. Helt konkret er der kommet over 8.700 nye hotelværelser til siden 2017, en stigning på 58 pct. En investering fra erhvervets side på ca. 12 mia. kr. Flere jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet Den øgede omsætning i første kvartal kan i sig selv betyde 2.250 nye fuldtidsjob og kan hjælpe grupper af borgere i fast beskæftigelse, som ellers kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I 2023 analyserede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskæftigelsen i hovedstadens turism
Nye tal for 2024: Krydstogtturismen spredes nu ud over hele året i København og bliver samtidig mere populær over hele landet3.1.2024 10:11:09 CET | Pressemeddelelse
Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på et nyt år, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar. I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året. Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere. I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder. Et tal, der har været stigende de seneste år. ”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen. Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, Cruise
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum