Skål, chef!

En ægte dansk firmajulefest er for mange lig med fest, dans og masser af alkohol. Men ofte er den også lig med en række dilemmaer for landets ledere:
For kan jeg være mig selv til julefrokosten, og kan jeg feste, som jeg har lyst til? Eller bør jeg lægge en dæmper på mig selv og evt. gå tidligt hjem, så medarbejderne kan feste videre alene?
Læs her 5 gode julefrokostråd til landets chefer fra Michael Uhrenholt, ledelsesrådgiver og teamchef hos Lederne:
1. OVERVEJ DIN STRATEGI: Gør op med dig selv inden festen, hvordan du ønsker at fremstå som leder ─ for rollen som leder har du både til hverdag og under festen. Ønsker du at beholde den gode relation til dine medarbejdere, er det vigtigt, at de kan genkende dig midt i festlighederne. Derfor kan du med fordel være med, hygge dig og lære dine medarbejdere endnu bedre at kende, men lad være med at gå forrest i løjerne. Og husk at vi lever i nye tider med sociale medier, hvor alt fra festen er lettere at udbrede. Sæt din egen grænse, så du kan se dig selv og dine medarbejdere i øjnene, når det bliver hverdag igen.
2. MÆRK STEMNINGEN OG STYRK RELATIONERNE: Cirkulér blandt dine medarbejdere og del ud af din opmærksomhed. Spørg, lyt og tal med nogle af de medarbejdere, som du måske ikke taler så meget med til hverdag. Mærk efter, hvordan stemningen er. Hygger medarbejderne sig? Er der tilslutning til arrangementet, eller oplever du et stort frafald til festen? En firmafest kan fungere som et godt pejlemærke for, hvordan ”temperaturen” er på den generelle stemning i virksomheden, og det team du er ansvarlig for.
3. HOLD FOKUS PÅ FESTEN: Nogle medarbejdere kan få lyst til at diskutere arbejdet og sige chefen et par sandheder, som festen skrider frem, men lad dig ikke involvere i arbejdsrelaterede diskussioner. Flyt derimod fokus i samtalen til emner, der er passende, så I får en sjov og hyggelig julefrokost, og tilbyd medarbejderne, at I kan mødes og tage snakken om arbejdet i ugen, der kommer.
4. TÆNK OVER, HVAD DU SIGER: Når festen er i gang, bør du som leder tænke over, hvad du siger. Selv om du er i festligt lag, er du en rollemodel. Det, du siger og gør til hverdag, og det, du siger og gør til en fest, vil altid blive analyseret og forstået i den kontekst, som den enkelte medarbejder befinder sig i. Pas på med vittigheder. Selv en uskyldig joke kan risikere at støde andre.
5. DIN DELTAGELSE ER VIGTIG: Og NEJ, du behøver ikke gå hjem før tid. Selvfølgelig hvis du har en årsag hertil, men festen er også din. Husk, sådan, som du bliver set til hverdag, er også måden, du bliver set på til en fest. En tidlig retræte kan måske blive opfattet som om, du ikke er komfortabel i samværet med dine medarbejdere, eller signalere, at noget andet er vigtigere.
Fest skal der til
Der er i øvrigt intet, som tyder på, at landets virksomheder, krise eller ej, i stor stil har tænkt sig at droppe julefrokosterne. Ifølge helt nye tal fra Lederne vil 84 af landets virksomheder trods den truende økonomiske krise, stadig afholde julefrokost. Dermed har kun seks procent valgt at droppe den årlige firmafejring af julen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo. 27 69 45 69 / jem@lho.dk
Billeder
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Klar kommunikation og støtte er central for Novo-ansatte16.9.2025 12:47:45 CEST | Pressemeddelelse
Det er en usikker tid for ansatte hos Novo Nordisk, som venter på at få besked om, hvorvidt de er blandt de cirka 5.000, der bliver opsagt de kommende uger. For at give medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning inviterer Lederne alle Novo-ansatte medlemmer til et digitalt stormøde. Her bliver der sat fokus på rettigheder, fremtidsperspektiver og håndtering af usikkerhed. ”Selv erfarne ledere kan komme i tvivl, når deres eget job eller deres teams fremtid er på spil. Vores opgave er at give dem redskaber og tryghed til at stå stærkt – både hvis de bliver opsagt, og hvis de fortsætter i rollen som ledere,” siger Pernille Erichsen, vicedirektør for ledelse i Lederne. Hos Lederne – der har omkring 1.000 medlemmer ansat i Novo – understreges det, at det ikke kun er de fyrede medarbejdere, men også de tilbageværende, der har brug for støtte og klarhed. ”Når så mange dygtige kolleger står til at forsvinde, påvirker det hele organisationen. Lige nu lever alle med en massiv
Lederne: Tak for hjælpen – men glem ikke de store udfordringer29.8.2025 11:48:40 CEST | Pressemeddelelse
Med afskaffelsen af en række afgifter rækker regeringen en hjælpende hånd til alle danskere. Samtidig sender den med sit finanslovsforslag et klart signal om, at gamle og bureaukratiske konstruktioner skal ryddes væk, så det bliver lettere at lede og drive virksomhed. Men de store strukturelle udfordringer skal stadig løses, siger Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Bonus for bæredygtighed: ESG rykker ind på danske lederes lønsedler26.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at aflønning efter specifikke og målbare ESG-mål i landets største virksomheder er steget de seneste år.
Nemmere vej til lederjobbet11.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne og Jobindex indgår nyt partnerskab, der skal styrke danske lederes karrieremuligheder.
Mindre kø til auditoriet – større hul i arbejdsmarkedet28.7.2025 10:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af optagne studerende på de videregående uddannelser er faldet med to procent sammenlignet med sidste år – særligt på universiteternes bacheloruddannelser. Det bekymrer danske ledere, som allerede mærker manglen på kvalificeret arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum