Nedrivningsgrund bliver til sanselund
13.12.2022 04:50:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

I 2021 købte Guldborgsund Kommune grunden Vestergade 18 i Sakskøbing. Det daværende hus blev hurtigt revet ned, og nu er grundens fremtid kommet på plads.
Grunden skal forvandles til en sanselund for hele byen. Der har i forbindelse med områdefornyelsen Sakskøbing Byrum været flere ønsker fra borgerne om mere biodiversitet og også en sansesti, så det er nogen af disse idéer, der nu kommer i spil.
Men hvordan sanselunden skal se ud, er endnu ikke på plads. Første skridt er nemlig at få en professionel kunstner med, som kan være definerende for det videre arbejde.
Derfor har kommunen netop udsendt et såkaldt open call til alle professionelt arbejdende billedkunstnere i landet.
- Det er vigtigt for os, at stedet kommer til at tale til alle sanserne. Derfor vil vi gerne have en professionel kunstner med fra start i processen. Vi har det i helt åbent bud, så det kan være alle typer af kunstnere, der byder ind på opgaven. Det kan være alt fra at skabe et kunstværk særligt til lunden, eller en der kan få et kunstprojekt ud af processen med at skabe sanselunden. Vi er meget spændte på, hvem der melder sig på banen, siger projektleder for Sakskøbing Byrum Maria Engsig Østergaard.
Kunstneren vil blive udpeget i begyndelsen af februar. Hvad der skal ske herfra vil i høj grad afhænge af, hvilken kunstner, der bliver udvalgt og dialog med de nærmeste naboer.
Rammerne for en sanselund
Selvom det altså ikke er et konkret projekt at præsentere endnu, så er der nogle klare rammer for projektet.
- Stedet skal være et sted, hvor der er stille og roligt med plads til fordybelse, så sanserne kan bringes i spil. Det er ikke et sted, hvor vi lægger op til, at grupper skal slå sig ned i længere tid. Det er ikke en traditionel lille park med borde og bænke, vi skaber. Det her sted skal adskille sig og blive sit helt eget sted, som kan fungere som et åndehul for den enkelte, siger Maria Engsig Østergaard.
Guldborgsund Kommune forventer at fremlægge et konkret bud på, hvordan sanselunden skal se ud i begyndelsen af sommeren næste år. Selve etableringen af lunden forventes at ske fra efteråret 2023.
Samtidig med købet af nummer 18, så købte Guldborgsund Kommune også Vestergade 24. Denne grund bliver også til et lille grønt område, som alle i byen kan bruge. Her er der netop blevet plantet æbletræer af forskellige sorter, og jorden er planeret ud. Til foråret, når der ikke længere er risiko for frost, bliver der sået græs på grunden.
Kontakter
Projektleder for Sakskøbing Byrum Maria Engsig Østergaard, telefon: 25 18 07 80
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
