BørneTelefonen forbereder sig på endnu en travl jul
8.12.2022 06:00:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

Både juledag, juleaften og alle øvrige tidspunkter i julen sidder BørneTelefonens frivillige rådgivere klar til at tale med børn og unge, der har brug for at dele deres tanker og bekymringer.
Sidste jul havde rådgiverne over 1.200 samtaler med børn og unge i dagene 23.-31. december, og sammenlignet med resten af året var der væsentligt flere samtaler, der handlede om forholdet mellem forældre og børn. Også henvendelsesårsagen ’Fysisk vold’ steg i juletiden.
”Vi ved, at vold, misbrug og svigt ofte tager til i julen, og derfor er der mange børn, der gruer for den tid, vi går i møde. Samtidig har det været et par år med store kriser både globalt og herhjemme, som har påvirket mange børn og unges trivsel. Aktuelt gør den økonomiske krise det sværere for udsatte familier at gennemføre julen, som de måske kender den, og det kan børnene i den grad godt mærke,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Selve juleaften sidste år havde BørneTelefonens frivillige rådgivere 59 samtaler med børn og unge. For eksempel ringede en pige for at tale om sin selvskadende adfærd. Hendes eneste fortrolige var taget på juleferie, og hun havde ikke andre at tale med. En anden pige ringede, fordi hun er vokset op i et hjem med alkohol og vold og som konsekvens deraf kæmper med en spiseforstyrrelse. Julen forstærkede hendes spiseforstyrrelse, og hun følte ikke, at nogen interesserede sig for hende.
Alle voksne har et ansvar
Det er andet år i træk, at BørneTelefonen også er åben julenat, eftersom den blev døgnåben i november sidste år. Rasmus Kjeldahl gør dog opmærksom på, at voksne omkring barnet har et stort ansvar for, at barnet ikke får brug for at ringe til BørneTelefonen.
”De færreste børn har lyst til at skille sig ud, og derfor skjuler mange deres problemer og bekymringer. Nogle børn beskytter forældrene ved at lade som om, at julen ikke betyder noget. De børn har ofte brug for hjælp og en omsorgsfuld voksen, som ser dem og spørger ind og støtter – eller underretter kommunen, hvis barnets trivsel er truet”, siger Rasmus Kjeldahl.
BørneTelefonen (telefon, chat, sms og brevkasse) er åben alle ugens dage hele døgnet – også juleaften og julenat. Det er gratis og anonymt at henvende sig. Telefonnummeret er 116 111.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Ny rapport: AI-chatbots er blevet en mellemmand i børn og unges relationer21.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er blevet en ny mellemmand i børn og unges relationer. Hver tredje ung i 9. klasse, der bruger AI-chatbots, har brugt tjenesten til at formulere beskeder til venner eller familie, og mere end hver fjerde vurderer, at "chatten" er troværdig, når det gælder råd om venskaber, familie og kærlighed. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår.
Børns Vilkår får ny vicedirektør, som også bliver chef for BørneTelefonen5.10.2026 10:57:58 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkår har ansat Nadia Frederiksen som vicedirektør og chef for BørneTelefonen. Nadia Frederiksen kommer med mange års erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde i flere kommuner.
Flere end 115.000 børn og voksne går i køkkenet for BørneTelefonen30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkårs indsamlingsevent Bag for BørneTelefonen går i gang 1. oktober med opbakning fra flere end 2.700 skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og familier over hele landet.
Ny rapport: Alt for mange børn og unge i Danmark udsættes fortsat for alvorlige svigt29.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alvorlige svigt som vold og overgreb præger hverdagen for mange børn og unge i Danmark, og en stor del får ikke den nødvendige hjælp. Kun 6 ud af 10 danskere vil underrette kommunen, hvis de har kendskab til fysisk vold mod et barn. Det viser Børns Vilkårs statusrapport ’Svigt af børn i Danmark’, der for tiende år i træk sætter fokus på børn og unge, der lever med svigt.
Ny undersøgelse: Snyd med AI er udbredt blandt skoleelever, men reglerne er uklare10.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en del af hverdagen på danske skoler. Især blandt elever i 9. klasse er det udbredt at bruge ”chatten” til skolearbejde, og seks ud af ti har mindst en gang brugt tjenesten på en måde, de selv karakteriserer som snyd. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
