Overskudsmad fra Lidl hjælper trængte familier i Silkeborg i julen
19.12.2022 07:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

I takt med at flere husholdninger mærker prisstigninger, er antallet af ansøgninger til julehjælp steget. I slutningen af november havde Blå Kors Danmark modtaget over 12.000 ansøgninger fra økonomisk trængte familier – af dem bor over 1.300 i Midt- og Vestjylland.
Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors Danmark igen i år en stor forskel. Her donerer Lidl overskudsmad fra 20 af kædens butikker på landsplan, der holder julelukket. Mad, som Blå Kors og deres frivillige uddeler til væresteder og trængte familier i 16 forskellige Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.
Et af stederne er Familienetværket Silkeborg, der drives i partnerskab med Silkeborg Frikirke. Her kan de frivillige hente poser med overskudsmad i Lidl efter lukketid lillejuleaften, som de derefter uddeler til familier og enlige, der er tilknyttet Familienetværket.
”Jeg er ufattelig taknemmelig for dette initiativ, hvor vi kan afhente overskudsmad fra den lokale Lidl lillejuleaften. For nogle af vores familier vil det betyde, at de faktisk får mad i juledagene,” fortæller projektleder Merete Heldt og fortsætter:
”Mange familier har i denne tid vanskeligt ved at få pengene til at slå til. Forældre vil gerne, at julen bliver en god tid – især for børnene. Men når der både skal være råd til julegaver og mad, så bliver julen og juledagene ofte til en meget udfordrende og stresset tid for mange udsatte familier.”
“Overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år”
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors oplever man, at mange danskere er så pressede på økonomien, at flere springer måltider over for at kunne have råd til de basale ting til juletiden:
”Der er ikke nogen tvivl om, at overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år. Mange familier og enlige kæmper hver dag med at få pengene til at række, og det er kun blevet forstærket af inflation og energikrise, så for dem er det en stor hjælp,” udtaler Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild og give en håndsrækning til trængte danskere – et samarbejde, der giver ekstra meget mening i højtider som julen, fortæller adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann:
”Det er en virkelig trist udvikling, vi ser, hvor mange danskere har svært ved at få det hele til at hænge økonomisk sammen i julen. Det understreger i den grad meningen i det samarbejde, vi har med Blå Kors og deres fantastiske frivillige, hvor vi både hjælper til, at flere får mad på tallerkenen i juledagene og samtidig minimerer madspild. I år er sjette år, vi går sammen om julehjælpen – og det har aldrig været vigtigere.”
Udover overskudsmad har Lidl på landsplan bidraget med gavekort på en samlet værdi af 100.000 kr. til kædens butikker, som Blå Kors uddeler som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor der er en forælder på overførselsindkomst. Dagligvarekæden har derudover givet økonomisk støtte til Blå Kors’ julelejre.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
