Jo rigere vi er, jo mindre hjemmelavet mad får vi
![Grafen viser antal minutter brugt på madlavning og opvask i forhold til landenes økonomiske velstand (credit: Henning Otte Hansen)](/data/images/00522/cfd8601a-63c7-4ab0-8c96-90d40313dc19-w_720.png)
Frysepizza, Knorr-retter, take-away. Færdigretter og hurtigretter har for længst gjort deres indtog i danskernes liv, og mulighederne for at få leveret sit måltid derhjemme bliver flere og flere. Vi danskere følger en global megatrend om, at mad skal være hurtigt og nemt, mens det hjemmelavede måltid får trangere og trangere kår.
”Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også,” siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, der blandt andet forsker i megatrends inden for fødevaremarkeder.
Henning Otte Hansen har beregnet data fra 28 lande i verden, der viser en tydelig sammenhæng mellem, at jo højere indkomstniveauet er i et land, jo mere benytter befolkningen sig af såkaldt convenience food – altså ’bekvemmelighedsmad’ frit oversat – i stedet for den hjemmelavede. Den økonomiske velstand er opgjort som bruttonationalprodukt per indbygger.
Mange faktorer i spil
I Indien og Tyrkiet, hvor BNP’en per indbygger er lav, bruger folk i gennemsnit 74 minutter på at lave mad og vaske op om dagen. I den modsatte ende af kurven ligger USA, hvor indkomsten er meget høj, og hvor den gennemsnitlige amerikaner bruger 30 minutter i køkkenet.
Tallene tyder på, at indkomsten er den primære drivkraft bag udviklingen, men der er flere faktorer i spil, lyder det fra Henning Otte Hansen.
”Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet. Det er Maslows behovspyramide,” siger Henning Otte Hansen og tilføjer:
”Samtidig skrumper størrelsen på husholdningerne. Vi er flere singler og mindre familieenheder – fx er over halvdelen af husstandene i København enmandshusstande - det påvirker motivationen til at lave sin egen mad, viser flere undersøgelser.”.
Han tilføjer, at teknologi også har bidraget til trenden, bl.a. fordi mobil-apps og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at bestille mad udefra. Derudover er omkostningerne ved masseproduktion i fødevaresektoren blevet mindre, hvilket har givet billige alternativer til den hjemmelavede mad.
Danskerne bruger 47 minutter i køkkenet
I Danmark bruger vi i snit 47 minutter om dagen på at lave mad og vaske op. Og det følger det globale mønster. Dog ligger vi en smule over kurven (se figur) og er altså lidt mere aktive i køkkenet, end hvad man ellers kunne forvente ud fra vores indkomstniveau.
Men den overordnede tendens i Danmark er den samme som i andre velstående lande: Mindre hjemmelavet mad – mere af det hurtige og nemme. Den udvikling bekræfter den seneste rapport om danskernes madvaner fra organisationen Madkulturen som bl.a. viser, at andelen af færdigretter, takeaway og mad spist ude er vokset fra at udgøre hvert sjette aftensmåltid i 2016 til at udgøre næsten hver fjerde i 2022.
Henning Otte Hansen ser ingen tegn på, at den globale trend hverken vender eller stopper:
”Jeg tror kun, at kurven vil fortsætte i samme retning. Udespisning er samtidig en stigende trend – på trods af krise og konjukturnedgang. Cirka halvdelen af måltiderne i USA bliver spist uden for hjemmet. Og nu ser man lejligheder i New York og London, der bliver bygget uden køkkener. Jeg tror, at Danmark og resten af verden vil følge udespisnings-trenden, ligesom vi har fulgt trenden med burgerbar-kulturen.”
Sværere at gennemskue hvad man spiser
Men udviklingen i vores madkultur er ikke uden konsekvenser. En af dem er gennemsigtigheden, mener forskeren:
”Det bliver nok sværere og sværere at kunne synliggøre råvarernes kvalitet og sporbarhed. Hvis man som forbruger fx går op i at købe lokale råvarer eller gerne vil kende CO2-aftrykket for sin pizza – det kan man ikke gennemskue i en færdigret eller et takeaway-måltid. Det er en af ulemperne ved denne trend,” siger Henning Otte Hansen.
Han påpeger derudover, at det også går ud over landmændene og muligvis også dyrevelfærden:
”Landmandens andel af indtægten for de endelige fødevarer bliver mindre, jo flere færdigretter, vi spiser. For selvom råvarerne bliver billigere og billigere at producere, bliver slutproduktet i det endelige led dyrere, fordi vejen fra jord til bord går omkring en masse forarbejdning, indpakning, transport og andet. De lange kæder giver også typisk et større spild af råvarer,” siger Henning Otte Hansen og slutter:
”Samtidig står efterspørgslen på convenience food over for kravet om bedre dyrevelfærd. For det er svært for en landmand, der gerne vil prioritere høj dyrevelfærd, at få den nødvendige merpris for sine produkter, hvis råvarerne bare skal indgå i færdigretter. Så vi ser altså i disse år nogle konfliktende globale trends på fødevareområdet.”
Kontakter
Henning Otte HansenSeniorrådgiverInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Tlf:35 33 34 32Tlf:30 61 22 87hoh@ifro.ku.dkMaria HornbekJournalistDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:22 95 42 83maho@science.ku.dkBilleder
![Grafen viser antal minutter brugt på madlavning og opvask i forhold til landenes økonomiske velstand (credit: Henning Otte Hansen)](/data/images/00522/cfd8601a-63c7-4ab0-8c96-90d40313dc19-w_240.png)
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
![Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet](/data/images/00810/938f287b-8be4-4abe-a8e6-639bd151d87d-w_300_h_250.png)
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Widespread practice among athletes harms both performance and health15.7.2024 10:27:00 CEST | Press release
Drastically cutting back on caloric intake to lose weight ahead of competition is commonplace among athletes. However, this type of 'dieting' doesn’t just diminish performances, it can also compromise their immune systems. These are the findings of a new study from the University of Copenhagen.
Udbredt praksis blandt sportsfolk skader både deres præstation og sundhed15.7.2024 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en populær praksis blandt elitesportsfolk at skære drastisk ned på kalorieindtaget for at tabe sig op til konkurrencer. Men ikke alene får ’slankekuren’ dem til at præstere dårligere, det skader også deres immunsystem. Det konkluderer et nyt studie fra Københavns Universitet.
Fiskerbåde i havnen giver turister på hotellet4.7.2024 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der aktive fiskerbåde i de lokale havne, så øger det turismen, viser forskningsstudie fra Københavns Universitet. Værdien af dansk fiskeri bør derfor ikke måles alene på produktion, men også på herlighedsværdien og de indirekte indtægter, det tilfører lokalsamfund. Forskerne bag mener studiet kalder på en finpudsning af reglerne for, hvem der må eje fiskekvoter.
Underjordisk anlæg er det første i Danmark: Nu kan forskere nærstudere planters rødder helt tæt på4.7.2024 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover komme i øjenhøjde med planters rødder. Rodtunnelen er den første og eneste af sin slags i Danmark og skal give forskerne mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.
New study on children and food: Fruit chunks in yogurt are a turn off for one age group in particular3.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
It’s no secret that kids aren’t crazy about having too many seeds, pulp or chunks in their food. But six-year-olds in particular definitely can’t stand lumps, according to a new study from the University of Copenhagen published today. The research sheds new light on children's food preferences across age groups and can serve parents, the health care sector and the food industry.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum