Nyt kvindehold på chaufføruddannelsen i Brøndby skal få flere ind i chaufførfaget
6.12.2022 11:38:52 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Der er alt få kvinder i transportbranchen, og det vil ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og DEKRA Erhvervsskole, som blandt andet rummer chaufføruddannelsen, nu gøre noget ved.
Med en ny klasse på chaufføruddannelsen målrettet kvinder er det forhåbningen, at flere kvinder vil søge ind på chaufføreuddannelsen. For kun 2 % af lastbilchaufførerne er kvinder, og første skridt til at få lavet om på det tal, er ved at få flere kvinder til at tage chaufføruddannelsen.
Det fortæller politisk chef i ITD, Henriette Kjær.
- Lige nu er kun to procent af chaufførerne i Danmark kvinder. Der er derfor et stort og uudnyttet potentiale blandt de unge kvinder, der står over for at skulle vælge uddannelse. De vil kunne tilføre faget noget af den arbejdskraft, vi mangler, så det er da oplagt at prøve at få fat i dem, siger Henriette Kjær og tilføjer.
-Vores tanke er at oprette nogle klasser målrettet kvinder, så kvinderne ikke føler sig så alene på uddannelsen, hvor det ofte sker, at de er den eneste kvinde på holdet. I det set-up, vi laver med DEKRA, får kvinderne mulighed for at kunne spejle sig i hinanden og ikke kun forholde sig til mandlige medstuderende.
Manglen på chauffører er en af de største udfordringer for transportbranchen. Allerede nu mangler der 450.000 lastbilchauffører i Europa, og den internationale transportorganisation, IRU, spår at det tal vil stige de kommende år.
Derfor er der behov for at gøre en indsats for at få flere lastbilchauffører, og et af de steder man kan sætte ind, er på chaufføruddannelserne, hvor frafaldet er generelt er stort.
Men ved at gøre en ekstra indsats for at få kvinder til at føle sig velkomne, har DEKRA haft succes med at få flere kvinder til at søge ind på chaufføruddannelsen.
– De kvinder, vi har på uddannelsen både kan og vil det samme som deres mandlige kolleger. Så vi vil se på, om vi kan tilrettelægge det således, at flere af vores kvindelige undervisere får timer i klassen for at give den nogle gode forbilleder og rollemodeller at spejle sig i, men ellers vil der ikke være noget, som fra vores side adskiller sig fra de øvrige klasser, siger Anja Brauner-Kristiansen, der er administrerende direktør i DEKRA.
Eleverne på kvindeholdet vil dog alligevel opleve, at noget er anderledes
– Når vi har klasser med flere kvinder, oplever vi, at det gør noget godt ved stemningen. Jeg tror, det skyldes, at det generelt er godt med forskellighed i fællesskaber, både når det gælder køn, alder, etnicitet, religion og så videre, siger Anja Brauner-Kristiansen.
Derudover oplyser DEKRA, at eleverne på holdet vil have adgang til dametoiletter, finde sikkerhedssko i størrelse 36, arbejdstøj, som passer til kvinder. DEKRA understreger i øvrigt, at mænd naturligvis også er velkomne på det nye hold på chaufføruddannelsen.
Uddannelsen begynder mandag den 23. januar 2023 i Brøndby, og der er stadig ledige pladser. Læs hele historien om det nye kvindeholdhold i det nye nummer af ITD’s medlemsmagasin her.
Billeder

Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Mindst tre ud af fire vejafgiftsbøder vil stadig være på 9.000 kroner3.7.2026 10:30:56 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmarks gennemgang af 1.050 vejafgiftsbøder fra 2025 viser, at mindst 800 af bødesagerne – svarende til 76,2 procent – fortsat vil udløse den nye bødemodels højeste sats på 9.000 kroner.
Fra Transportugen til ny snebro: Flere projekter i Padborg får støtte30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge skal have øjnene op for mulighederne i transportbranchen, og chauffører skal have bedre forudsætninger for at fjerne sne og is fra lastbilernes tage. Det er målet med to af de projekter i Aabenraa Kommune, som nu modtager støtte fra FDE Fonden.
Vejafgift: Ny minister tilbagetrækker ulovlig bødemodel25.6.2026 12:16:50 CEST | Pressemeddelelse
By-, Land- og Transportministeriet har nu anerkendt, at bødemodellen for den kilometerbaserede vejafgift er ulovlig. Men bødeniveauerne er fortsat for høje, flere situationer er uafklarede, og der er endnu ikke taget hånd om de ulovligt udstedte bøder, påpeger direktøren for International Transport Danmark.
Historisk kølevogn skal fortælle transportbranchens historie på landevejene23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stykke dansk transporthistorie får snart nyt liv. Med støtte fra FDE Fonden kan Teknisk Kunstmuseum i Rangstrup etablere et mobilt transporthistorisk formidlingscenter, som skal bringe fortællingen om dansk godstransport ud til skoler, messer, veterantræf og branchearrangementer.
EUC Lillebælt moderniserer undervisningen med droner og robotter23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
