Hvad skal der ske med Næstved Havn? Ny analyse giver fakta om miljø, økonomi, teknik og planforhold

Byrådet ønsker at udvikle Næstved bymidte og inddrage arealer ved den nuværende erhvervshavn til formålet. Efterspørgslen for at flytte ind til byen er stor, og byudvikling af havneområdet vil kunne tilgodese ønsker om mere byliv og nye former for erhverv.
Derfor besluttede Byrådet allerede i 2019 at flytte erhvervshavnen ud af byen til den anden side af svingbroen, det vil sige opføre en ny havn som erstatning for den nuværende.
Et enigt byråd besluttede, at den nye erhvervshavn skulle ligge på Stenbæksholm. Næstved Havn gik i tænkeboks, og fremlagde i sommer en vision for en ny stor erhvervshavn på Ydernæs.
Sammenlignende analyse
Der er dog en række risici ved at anlægge en havn ved Stenbæksholm eller på Ydernæs. Det konkluderer COWI og Ernst & Young i en ny analyse på screeningsniveau. Den sammenligner de to placeringer i forhold til muligheder og risici og de deraf følgende omkostninger, som kommunen har regnet på.
Analysen viser blandt andet at:
- Det bliver svært at opnå de nødvendige myndighedstilladelser fra Staten. Særligt Natura 2000-området og krav til vandkvaliteten i Karrebæk Fjord er problematiske.
- De geotekniske forhold – blandt andet den bløde jord- og havbund - på Ydernæs og Stenbæksholm vil indebære betydelige ekstraomkostninger til både anlæg og drift af en havn. På Ydernæs giver den betydelige forurening fra havneslam og en gammel losseplads yderligere omkostninger.
- De markedsmæssige forhold er usikre. Ikke mindst som følge af den lave besejlingsdybde og alternativ benyttelse af andre havne i nærområdet.
Med afsæt i ovenstående er det forbundet med betydelige risici at etablere en ny erhvervshavn på Ydernæs og Stenbæksholm – eller mere generelt i Karrebæk Fjord.
Analysen er mandag aften blevet drøftet af byrådet på et temamøde. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med havnen.
Baggrund for analysen
Byrådet besluttede i maj 2021 at flytte erhvervshavnen fra sin nuværende placering til nordsiden af kanalen ved Stenbæksholm. I august 2022 kom Næstved Havn med et forslag, der pegede på Ydernæs som ny placering for en erhvervshavn.
Administrationen i kommunen fik derfor til opgave at:
- gennemgå havnens vurdering af, at arealerne på Stenbæksholm er uegnet som lokalitet for et havneprojekt, samt supplere og kommentere denne vurdering med faglige inputs, så Byrådet får en administrativ/faglig vurdering af de beskrevne udfordringer og muligheder.
- gennemgå havnens udspil for en placering af et havneprojekt på Ydernæs og supplere og kommentere dette med administrative/faglige input, så Byrådet får en faglig vurdering af de forudsætninger, som udspillet bygger på.
Næstved Kommune har bedt eksterne konsulenter (COWI og E&Y) om at udarbejde en analyse på baggrund af møder med Næstved Havn, materiale udleveret af Næstved Havn samt besigtigelser af lokaliteterne. Konsulenterne har indhentet yderligere materiale, hvor det har været tilgængeligt.
De eksterne konsulenter har hver især udarbejdet en rapport, som sammenfatter resultaterne af deres arbejde.
Rapporterne opsummerer konklusioner og faglige vurderinger af de to placeringer af en ny erhvervshavn i forhold til:
- Myndighedsmæssige forhold (naturbeskyttelse, miljømæssige og planmæssige forhold
- Tekniske forhold, herunder geoteknik, anlægsteknik og anlægsomkostninger
- Planlægningsmæssige forhold, herunder naboforhold, de trafikale mønstre på de to placeringer etc.
- Kundehensyn (forretningsmæssige overvejelser)
- Kommunaløkonomiske risici ved anlæg af en ny kommunal selvstyrehavn samt evt. relokalisering af de to lystbådehavne på Ydernæs
Vedhæftede filer:
- Power Points præsentationer fra Byrådets temamøde
- COWIs notat
- Ernst & Youngs notat
- Næstved Havns vision om en havn på Ydernæs fra august 2022
- Spørgsmål-svar om Næstved Havns vision fra august 2022
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25 45 09 43caras@naestved.dkTorben JohansenBestyrelsesformandNæstved Havn
Tlf:21818208Jens Fuglsang BachCenterchef i Center for Plan og Miljø, Næstved Kommune
Tlf:22 48 63 17jfubac@naestved.dkBilleder
Vedhæftede filer
- _PRÆSENTATION ANALYSE NÆSTVED HAVN TEMAMØDE 05.12.2022 .pptx
- COWI præsentation Ydernæs og Stenbæksholm 05.12.2022.pdf
- COWI Notat Ydernæs_Stenbæksholm Næstved 5.12.22.pdf
- Næstved Havn - Notat EY 05.12.2022.pdf
- Hvor Havner havnen og arbejdspladserne Næstved Havn.pdf
- Hvor havner havnen-Spørgsmål og Svar Næstved Havn.pdf
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Børnekulturfestivalen har vind i sejlene - årets program er klar6.5.2025 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Børnekulturfestivalen har i år stort tema om vind, hav, skibe og skumsprøjt i anledning af Træskibsfestivalen i juni. Festivalen byder også på nye aktiviteter for børnefamilier i hverdagene. Og så får Næstved for andet år i træk fint besøg af Det Kongelige Teaters mobile teaterlegeplads, Postyrium.
National industripark bør placeres mellem Tappernøje og Bårse1.5.2025 09:45:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved og Vordingborg kommuner har etableret et stærkt samarbejde om en national industripark mellem Tappernøje og Bårse på Sjælland. Industrial Hub Zealand, som industriparken er blevet døbt, ligger klos op ad transportkorridoren mellem Skandinavien og Centraleuropa med potentiel adgang til højt kvalificeret arbejdskraft indenfor pendlerafstand under en time fra hovedstaden.
Aktive Feriedage rykker ud i hele Næstved Kommune1.5.2025 08:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Fra cirkus i Glumsø til vandplask i Næstved. I år kan børn i hele kommunen få masser af sjove og aktive sommeroplevelser tæt på hjemmet, når Næstved Kommune inviterer til Aktive Feriedage. 65 aktiviteter er på programmet.
Historiske træskibe indtager Næstved Havn i pinsen 202529.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Havn bliver forvandlet til et maritimt centrum, når flere end 65 historiske træskibe lægger til kaj 6.-8. juni. Festivalen byder på et væld af aktiviteter for hele familien, og der er gratis entré for alle.
Invitation til åbent møde: Hvordan skal Næstveds havnebydel se ud?23.4.2025 11:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at forme fremtidens havneområde i Næstved. Kom til åbent møde 5. maj og tag del i vigtige drøftelser, når kommunen præsenterer vision og anbefalinger for bydelens udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum