Ny genteknologi kan forudsige, hvor godt medicin vil virke mod brystkræft

Når lægerne finder en genetisk mutation hos en kvinde med brystkræft, vil de forsøge at finde ud af, om mutationen er årsag til kræften.
Ofte finder lægerne mutationen i de såkaldte BRCA-gener. En mutation i et BRCA-gen kan øge risikoen for brystkræft og æggestokkræft voldsomt. Men faktisk findes der tusindvis af forskellige typer mutationer alene i BRCA-generne, og det er langt fra alle mutationerne, der øger risikoen for en kræftsygdom.
”Når man som yngre kvinde kommer ind med brystkræft, så analyserer lægerne patientens genom og ser, om der er en mutation. Men faktisk ved man i mere end halvdelen af tilfældene ikke, om den mutation, man finder, har noget med sygdom at gøre,” forklarer Morten Frödin, der er lektor på Biotech Research & Innovation Centre og en af forskerne bag den nye genteknologi CRISPR-Select, som de netop har offentliggjort i Nature Genetics, det vigtigste videnskabelige tidsskrift for genetik på verdensplan.
Med teknologien har forskerne fra Københavns Universitet nu knækket koden om mutationers betydning. De kan nemlig undersøge, om en bestemt mutation har været det, der har fået kræften til at udvikle sig. I samme omgang kan de finde ud af, om sygdommen kan blive slået ned af en særlig effektiv form for kræftbehandling.
”Genteknologien er vigtig, fordi den meget hurtigt kan fortælle, om mutationen i kræftsvulsten er følsom overfor præcisionsmedicin. Det har man været lidt påpasselig med at bruge, fordi det er omkostningsfuldt, og man ikke ved, om det overhovedet ville have effekt på netop den kræftsvulst, man står med,” forklarer lektor Claus Storgaard Sørensen på Biotech Research & Innovation Centre, der også står bag den nyeteknologi.
Den såkaldte præcisionsmedicin kalder man også ’personlig medicin’ og er en type behandling, der er skræddersyet til bestemte genetiske mutationer, der forårsager kræft. Den personlige medicin for brystkræft stopper ofte et bestemt protein, som vores celler bruger til at reparere skader på vores DNA, og det vil slå kræftcellerne ihjel. Men det virker kun, hvis man ved, at mutationen er sygdomsfremkaldende.
Kan forbedre behandlingen af brystkræft
Den nye teknologi løser et mangeårigt problem i kræftbehandlingen. For selvom der findes gode muligheder i behandling med den personlige medicin, så har der ikke tidligere været en teknologi, der så hurtigt og præcist kan bestemme, om medicinen vil virke.
”I cirka 15% af tilfældene kan man sige, at den BRCA-mutation, man fandt i en brystkræftpatient, er sygdomsfremkaldende. For cirka 15% kan man sige, at den ikke var årsag til sygdommen. I den store resterende gruppe kan man finde en mutation, men lægen ved ikke, hvad den betyder. Med andre ord om den er harmløs eller skadelig og årsag til kræften,” siger Morten Frödin.
På Rigshospitalet i København er lægerne allerede i gang med at teste den nye teknolog. I dag er det nemlig en stor udfordring for behandlingen, at der er en så stor gruppe af mutationer, hvor man ikke umiddelbart kan afgøre om mutationen er harmløs eller kræftfremkaldende.
”Vi vil gerne være med til, at så mange som muligt får en målrettet og effektiv behandling. Men man skal kun have behandlingen, hvis man tror, den virker. Og det ved vi kun, hvis vi kan afgøre, om mutationen er patogen (sygdomsfremkaldende, red.),” forklarer Maria Rossing, der er overlæge på Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet.
”Størstedelen af mutationerne, vi finder, kender vi ikke betydningen af. Det er ikke tilfredsstillende, og vi finder mutationer med ukendt betydning hver eneste dag. Så vi håber, at det er en metode, vi kan få gjort klar til klinisk brug inden længe, og at det kan sætte et større apparat i gang, så vi hurtigere kan afgøre, om mutationen hos den enkelte patient er patogen, og om behandlingen vil virke,” fortsætter Maria Rossing.
Forskerne håber, at teknologien gør det muligt for lægerne at bruge den effektive personlige medicin, der allerede findes, på flere patienter, end det er muligt i dag.
Store perspektiver
Kræft kommer af mutationer, som er små fejl, der opstår i cellernes gener, når de deler sig og bliver til nye celler, som de gør gennem hele livet. Derfor vil teknologien også hjælpe i andre former for kræft, end når det handler om de kendte mutationer i for eksempel BRCA-generne ved brystkræft.
”Man står med de samme spørgsmål ved mange andre kræftformer. Med teknologien kan vi gå ind og undersøge, om en mutation er skadelig også i disse kræftformer, og så kan vi lave et forsøg, der viser, om en behandling kan ramme den mutation, man nu har fundet. Det er det samme princip, der kan bredes ud i mange forskellige kræft-cases og give et helt præcist svar,” siger Claus Storgaard Sørensen.
Morten Frödin tilføjer, at perspektivet ved genteknologien faktisk er endnu større
”Mennesket kan få en sygdom som følge af en mutation i cirka en fjerdedel af alle vores gener. I alt drejer det sig om op til 5000 sygdomme. Her står lægerne med det samme problem. Ofte ved man ikke, hvilken mutation, der skaber sygdommene, men det kan metoden her i de fleste tilfælde fortælle,” siger Morten Frödin og fortsætter.
”Det er det helt store perspektiv. Det er det, der gør, at metoden har så mange anvendelsesmuligheder.”
Studiet "Multiparametric and accurate functional analysis of genetic sequence variants using CRISPR-Select" er publiceret i Nature Genetics.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
