OPLEV MAMMA MIA! UNDER ÅBEN HIMMEL I LEDREBORG SLOTSPARK!

Der er lagt op til en ganske særlig oplevelse, når MAMMA MIA! musicalen til næste år spiller i de smukke omgivelser i Ledreborg Slotspark. Det er nemlig allerførste gang, at den succesfulde musical kan opleves under åben himmel på dansk jord!
Der er tale om ganske få forestillinger, som en del af turnéen MAMMA MIA! UK & International Tour - fra d. 16. – 20. august. Der er max plads til 3.000 mennesker pr. forestilling og dermed god plads til, at publikum kan hygge sig med mad og drikke før og under forestillingen.
MAMMA MIA! – som du kender den, men ‘under åben himmel’!
Som publikum kan man glæde sig til MAMMA MIA! som man kender den, men i helt unikke og smukke omgivelser i Ledreborg Slotspark, der igennem årene har huset en lang række stemningsfulde koncerter. Forestillingerne spilles af det engelske cast på originalsproget engelsk.
OM MAMMA MIA!
Den velkendte MAMMA MIA! historie om en mor, datter og hendes tre mulige fædre, er en sand klassiker! Sceneriet udfolder sig på en græsk ø-idyl til tonerne af ABBA’ tidsløse sange.
MAMMA MIA! havde premiere tilbage i 1999 i London og har siden været en kæmpe global publikumssucces. Flere end 65 millioner mennesker har igennem årene set de flere end 50 produktioner på over 16 forskellige sprog. I 2011 blev MAMMA MIA! i øvrigt det første vestlige musical, der blev sat op på mandarin i Folkerepublikken Kina.
Siden premieren i Londons West End, er verdens mest spektakulære og solrige musical genopstået som to yderst succesfulde musicalfilm - MAMMA MIA! The Movie fra 2008 produceret af Judy Craymer, der blev den mest indbringende musicalfilm igennem tiderne, samt filmen MAMMA MIA! HERE WE GO AGAIN, fra 2018, der er tidens mest succesrige opfølger.
Benny Andersson & Björn Ulvaeus står bag musik og tekst, mens MAMMA MIA! er skrevet af Catherine Johnson, instrueret af Phyllida Lloyd og koreograferet af Anthony Van Laast. Produktionen er designet af Mark Thompson, med lysdesign af Howard Harrison, lyddesign af Andrew Bruce & Bobby Aitken, og musikalsk vejledning, tillægsmateriale og arrangementer af Martin Koch.
MAMMA MIA! i Ledreborg Slotspark er produceret af Judy Craymer, Richard East & Björn Ulvaeus for Littlestar i samarbejde med Universal og NGM.
MAMMA MIA! – LEDREBORG SLOTSPARK – AUGUST 2023
- Onsdag d. 16. august kl. 20.00
- Torsdag d. 17. august kl. 20.00
- Fredag d. 18. august kl. 16.00
- Fredag d. 18. august kl. 21.00
- Lørdag d. 19. august kl. 15.00
- Lørdag d. 19. august kl. 20.00
- Søndag d 20. august kl. 11.00
- Søndag d 20. august kl. 16.00
For mere information om MAMMA MIA! se
www.mamma-mia.com eller www.livenation.dk
Kontakter
For pressehenvendelser i forbindelse med MAMMA MIA! på Ledreborg Slot, kontakt venligst: Jan Wagner – jan.wagner@heartball.dk – 22 28 32 51
Billeder
Links
Information om Live Nation Denmark ApS
Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment-oplevelser. På verdensplan bliver det til + 40.000 årlige koncerter, +100 festivaler og mere end 500 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 70 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi arrangerer alt fra mindre klubshows til stadionshows, vi arbejder med koncerter, comedyshows og musicals. Festivalerne COPENHELL, JAILBREAK, Heartland, O Days og Comedy Stop Copenhagen er ligeledes en del af Live Nation Danmark. I huset finder du også vores to danske Agenturer PDH Music og Luger Denmark, som arbejder med nogle af landets største artister. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
HULDER I PUMPEHUSET 30. MARTS 202612.12.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er kunstnere, der følger udviklingen og så er der Hulder, som hugger sig igennem den. Nu står det amerikanske enmandsprojekt, udvidet til fuldt live-band, klar til at bringe sin mørke middelaldermytologi og nådesløse black metal til Pumpehuset i København den 30. marts 2026. En aften, hvor tiden stopper, og hvor publikum inviteres ind i et univers, der lyder som sort blod på hvid sne.
Paul Simon kommer til Danmark11.12.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
PAUL SIMON ‘A QUIET CELEBRATION’ I FALKONERSALEN LØRDAG 18. & SØNDAG 19. APRIL 2026
Dropkick Murphys i Store VEGA 2026!10.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Dropkick Murphys i Store VEGA den 24. juli 2026!
Orden Ogan tager ”The Order of Fear” til Danmark i 20279.12.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Orden Ogan står midt i en af deres mest markante perioder. Efter ”Final Days” landede som nr. 3 på den tyske albumshitliste og løftede bandet til over en halv million månedlige lyttere på Spotify, er de nu ude med ”The Order of Fear”: Et album, der allerede sætter retningen for deres næste fase og i 2027 involverer det en unik liveoplevelse i Amager Bio d. 14. januar.
Laura Ramoso i Falkonersalen 2026!8.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev komikeren Laura Ramoso i Falkonersalen den 8. maj 2026!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

