Ny analyse: Konkurserne vælter ind – november satte danmarksrekord

I november lukkede og slukkede 331 virksomheder endegyldigt og gik konkurs. Vel at mærke virksomheder, der havde ansatte og var normalt kørende.
Det er det højeste antal konkurser i en måned nogensinde, siden konkursstatistikken blev skabt for 13 år siden. Det er den foreløbige top på en konkursbølge, der netop nu vælter ind over landet.
Der viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er dybt bekymret over tallene.
”Konkurserne vælter ind. Vi har aldrig i statistikkens historie set så mange konkurser blandt virksomheder, der har ansatte. Det betyder, at krisen rammer reelle virksomheder med omsætning og ansatte. Det er ikke bare tomme skuffeselskaber eller virksomheder, der burde have givet op for længst, der går konkurs. Det kan virkeligt mærkes, det her,” siger han.
Især siden sommer er antallet af konkurser steget med raketfart. Lasse Lundqvist forklarer, at der er flere årsager, og det ligner den perfekte konkurs-storm:
”Virksomhederne er voldsomt ramt på omsætningen, fordi høj inflation, skyhøje energiregninger og ikke mindst frygt for den økonomiske fremtid, har sendt forbrugernes købelyst helt i kulkælderen. Dét der gør virksomhedernes situation ekstra slem er, at mange i forvejen er økonomisk tyndslidte, fordi de dels selv er ramt af høje energiregninger, dels har et efterslæb fra corona, hvor de også mistede deres indtjening. Dertil kommer gæld fra coronalån, som er en møllesten om halsen på mange,” siger han.
Toppen er ikke nået
Konkurserne rammer en bred vifte af danske virksomheder, og stort set ingen brancher går ram forbi konkursvæksten. Men det er især bygge- og anlægsvirksomheder og detailhandel, der nu er ramt. Mere end halvdelen af konkurserne i november var i byggeriet.
”Byggeriet er typisk de første, der rammes, når konkursbølgen begynder at rulle. Det har tidligere kriser vist os, og vi kommer desværre til at se endnu flere konkurser i de kommende måneder. Vi har ikke nået toppen endnu. Det bedste politikerne kan gøre lige nu er at udsætte betalingsfristen for den statslige coronagæld. Den tynger mange ellers velkørende virksomheder, og det er bedre, at de får en længere frist, end at de går konkurs, og statskassen helt mister de penge,” siger Lasse Lundqvist.
Læs analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkLasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Von der Leyens tale peger i den rigtige retning - men SMV'erne har brug for handling nu10.9.2025 11:18:43 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop holdt sin årlige State of the Union-tale. SMVdanmark ser positive takter i talen, men understreger, at der mangler et fokus på regelforenkling og på handling. "SMV'erne oplever, at bureaukratiet bare tager til trods ambitionerne om det modsatte," siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
Ny analyse: Markant flere ikke-vestlige indvandrere kommer hurtigt i job3.9.2025 07:35:29 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser en kraftig stigning i andelen af nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande, der kommer i arbejde allerede inden for det første halve år i Danmark. Udviklingen skyldes især højkonjunkturen og politiske reformer – og har stor betydning for dansk økonomi.
SMVdanmark: Finanslovsforslag er en invitation til velfærdsfest med fri bar og dans på bordene – men mangler fokus på vækst og kampen mod bureaukrati29.8.2025 11:05:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag rummer flere tiltag, der vil gøre hverdagen lettere for små og mellemstore virksomheder. Men SMVdanmark advarer om, at forslaget minder om en kortsigtet velfærdsfest uden tilstrækkeligt fokus på de strukturelle udfordringer i dansk økonomi – herunder kampen mod bureaukrati.
Ny analyse: Her er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune29.8.2025 08:48:28 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser store forskelle i kommunernes erhvervsvenlighed. Struer Kommune topper listen som Danmarks mest SMV-venlige kommune, mens hovedstadsområdet er overrepræsenteret i bunden af ranglisten.
Ny analyse: Danmark har mistet tusindvis af butikker28.8.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at mere end 4.500 fysiske butikker er forsvundet i Danmark det seneste årti. Særligt mindre kommuner er hårdt ramt, mens nethandlen fortsætter sin fremmarch. SMVdanmark advarer om konsekvenserne for lokalsamfundene og efterlyser politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum