Den Kongelige Samling

Ny udstilling tegner et portræt af H.K.H. Kronprinsesse Mary

Del
Udstillingen ”Mary og Kronprinsesserne” på Koldinghus er blevet til i anledning af Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag og tegner et portræt af den danske kronprinsesse og hendes fire forgængere i Glücksborg-slægten
Fotograf: Jens Peter Engedal
Fotograf: Jens Peter Engedal

De besøgende kan se frem til blandt andet at opleve det berømte rubinsæt og den blå kjole og hårbøjle, som Kronprinsessen bar ved Prins Christians dåb i 2006.

I 2002 kom en ung kvinde til Danmark som Kronprins Frederiks ukendte kæreste. Parret blev forlovet, og ved brylluppet i 2004 blev Mary Donaldson til Kronprinsesse af Danmark. Kronprinsessen indtrådte dermed i en helt særlig rolle, som hun nu har haft i 18 år, og som hun selv fortæller om i den nye udstilling.

I udstillingen vil de besøgende via en naturtro 1:1 projektion på væggene kunne opleve Kronprinsesse Mary fortælle om sin rolle og sine forgængere. Udstillingen fokuserer på, hvad det vil sige at være kronprinsesse: Hvad forventes der, hvordan har hendes forgængere grebet det an, og hvordan forbereder man sig på at blive dronning og træde ind i en ny rolle.

Mary og Kronprinsesserne - En særudstilling i anledning af H.K.H. Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag.
Koldinghus fra 1. februar – 30. december 2022
Udstillingen åbner for pressen og særligt inviterede 31. januar 2022.

Fototekst: Rubinsættet
Det ikoniske rubin-smykkesæt blev første gang båret ved Napoleons kejserkroning i 1804 af Désirée, den senere dronning af Sverige. Sættet kom til Danmark i 1869, da hendes oldebarn Prinsesse Lovisa giftede sig med den danske Kronprins Frederik (8.) Siden blev det foræret til hendes svigerdatter, Alexandrine, og i 1935 fik Kronprinsesse Ingrid det i brudegave. Sættet blev Dronning Ingrids foretrukne i årtier, og hun testamenterede det til Kronprins Frederik, så hans kommende hustru kunne bære et juvelsæt, der var en kronprinsesse værdig.
Fotograf: Jens Peter Engedal

Se pressemeddelelsen i sin fulde længde og download flere pressebilleder: 
Presseside | Mary og Kronprinsesserne | Koldinghus | Kongernessamling.dk

Kontakter

Billeder

Fotograf: Jens Peter Engedal
Fotograf: Jens Peter Engedal
Download

Information om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling
Øster Voldgade 4A
1350 København K

3315 3286https://www.denkongeligesamling.dk/

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Koldinghus inviterer til gratis åbningsfest 20. juni17.6.2025 12:44:27 CEST | Pressemeddelelse

Fredag 20. juni åbner Kongeparret en ny, permanent udstilling på Koldinghus. Udstillingen KONGEBARN er skabt særligt til børn og børnefamilier og inviterer til leg, læring og historiske oplevelser i børnehøjde. I den anledning inviterer Koldinghus alle borgere i Kolding og omegn til en festlig åbningsaften med gratis adgang fra kl. 16.30 til 19.00. Den officielle åbning finder sted tidligere på dagen, når H.M. Kongen og H.M. Dronningen ankommer til Koldinghus kl. 15. Her vil Kongeparret efterfølgende deltage i indvielsen af udstillingen.

H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstilling med Koldinghusgobeliner i Paris12.6.2025 13:30:47 CEST | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling har i går for første gang åbnet en udstilling uden for Danmarks grænser. Det skete i Grand Palais i Paris 11. juni, hvor H.K.H. Prinsesse Marie forestod åbningen af Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises. Efter åbningen deltog Prinsessen i en officiel gallamiddag med deltagelse af bl.a. den franske kulturminister Rachida Dati og de danske kunstnere bag gobelinerne. Udstillingen er resultatet af et otte år langt samarbejde mellem fire danske samtidskunstnere og franske vævere bestilt af Ny Carlsbergfondet, og den præsenterer 15 nyvævede gobeliner skabt til Koldinghus.

Nye oplevelser på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ3.6.2025 14:56:22 CEST | Pressemeddelelse

Denne sommer inviterer Den Kongelige Samling på en helt ny formidlingsoplevelse på Amalienborgmuseet, der ligger i Christian VIII’s Palæ, som er et af de fire palæer, hvor Kongefamilien har residens, når de bor i København. Gennem lyd, fotos, film og autentiske genstande kan besøgende dykke ned i Palæets historie og brug – og komme tættere på de dronninger og konger, som har levet og regeret her.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye