Den Kongelige Samling

H.M. Dronningens nisser kommer til Koldinghus

17.11.2022 00:00:00 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del
I år udkommer bogen ”Kongehusets julekalender: Nissefars julerejse gennem kongerækken”. Omdrejningspunktet for fortællingen er en oplevelsesrejse gennem den danske kongerække, hvor nisser i følgeskab af en juleengel rejser rundt på de danske slotte og støder på spor, som danske konger og dronninger gennem mere end 1000 år har efterladt sig. Juleeventyret bringer fortællinger om nogle af de mange majestæter, som har siddet på den danske trone forud for Dronningen, og således markerer julekalenderens tema samtidig, at Dronningen i 2022 har haft 50-års Regeringsjubilæum.
Dronningens nisser. Foto: Keld Navntoft
Dronningens nisser. Foto: Keld Navntoft

Det er H.M. Dronningen, der har skabt historiens seks små nissefigurer og en juleengel, som kan ses på Koldinghus fra 15. november til 30. december. I forbindelse med den lille nisseudstilling kan museets gæster lave deres helt egne nisser, inspireret af Dronningens design og de kan træde ind i tre kæmpe udgaver af Dronningens nisse, designet af Koldinghus’ eventkoordinator Claudia Bøje Hansen og syet af frivillige fra Den Kongelige Systue på Koldinghus.

-       Vi har valgt at lade Dronningens nisser og juleengel være omdrejningspunktet for masser af aktiviteter med fokus på blandt andet julens kreative traditioner. Med pap, saks og lim kan besøgende gøre Dronningen kunsten efter og selv skabe deres egne julenisser. Eller de kan træde ind i en julenisse i menneskestørrelse og tage et nissebillede. Vi er utrolig glade for, at Kongehuset har givet os mulighed for at udstille disse små fine nisser og vi håber, at museets gæster vil bruge workshoppen til at tage en lille pause fra juleræset og være kreative sammen. At lave noget unyttigt, helt i Dronningens ånd, siger museumsdirektør Thomas C. Thulstrup.

Fakta

Dronningens nisser kan ses på Koldinghus fra 15. november – 30. december. Der er nisseworkshop alle dage på Koldinghus. Det bliver i samme periode også muligt at lave nisser, inspireret af Dronningens design på Amalienborgmuseet, hvor der også vil være tre nisser i menneskestørrelse. Dronningens nisser fra ”Kongehusets Julekalender” kan kun ses på Koldinghus.

Kontakter

Billeder

Dronningens nisser. Foto: Keld Navntoft
Dronningens nisser. Foto: Keld Navntoft
Download
”Kongehusets julekalender: Nissefars julerejse gennem kongerækken” har Koldinghus på forsiden og er udgivet på Politikens Forlag.
”Kongehusets julekalender: Nissefars julerejse gennem kongerækken” har Koldinghus på forsiden og er udgivet på Politikens Forlag.
Download
H.M. Dronningen. Foto: Kongehuset
H.M. Dronningen. Foto: Kongehuset
Download

Information om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling
Øster Voldgade 4A
1350 København K

3315 3286https://www.denkongeligesamling.dk/

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse

22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye