Blandt glade jule-kunder i Dragør og til duften af friskbrygget kaffe slog Lidl dørene op til sin syvende butik på Amager
Efter flere ugers benhårdt arbejde med klargøring af butikken og oplæring af sine medarbejdere kunne butikschef Ricky Meyer og hans team endelig byde nye kunder velkommen til Lidls nye butik på Kirkevej 137-139 i Dragør.
Varm morgenkaffe, sprøde rundstykker og spændende goodiebags ventede på de mange morgenfriske kunder, da butikschefen i selskab med Dragørs borgmester klippede den røde snor og erklærede byens nye dagligvarebutik for åben.
“Vi er meget stolte af at kunne præsentere resultatet af vores hårde arbejde i form af en moderne og flot butik, der tilbyder kvalitetsprodukter til skarpe priser. Butikken har alt, hvad man kan forvente af en moderne Lidl-butik, nemlig flot indretning, kompetente ansatte og god kundeservice. Jeg ser frem til at byde endnu flere kunder velkommen i butikken,” siger butikschef Ricky Meyer.
Aftenen før havde Lidl inviteret til naboaften, hvor over 600 lokale fra Dragør kom forbi for at smugkigge i butikken, hvor de blandt andet blev budt på vin og andre Lidl-lækkerier.
“En tidlig julegave til Dragør-borgerne”
Butikken stod knivskarpt og var fyldt med åbningstilbud og glade ansatte, som efter måneders hårdt arbejde endelig kunne se den flotte butik stå klar. Begejstring, glæde og tilfredshed over resultatet gav genklang blandt Lidl-medarbejderne. Med 30 gratis parkeringspladser, vild beplantning langs butikken og en flot facade i ‘Dragør-gul’ er udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen, også meget tilfreds med resultatet.
“Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores kunder vil opleve en flot butik. Vi har opført den ud fra høje standarder inden for bæredygtighed og energioptimering blandt andet ved at implementere fuld LED-belysning og vild beplantning langs facaden. Jeg vil gerne sige tak til alle dygtige Lidl-medarbejdere, som har kæmpet benhårdt og givet en ekstra skalle for at få butikken klar til åbningen i dag.”
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, var med til nyåbningsfesten, og han glæder sig over Dragørs nye dagligvarebutik, “som er en af byens flotteste af sin slags”, og han kaldte den desuden for en tidlig julegave til alle borgere i Dragør:
“Kunderne herude vil gerne have en god oplevelse hver gang, vi handler ind. Forhold som fyldte hylder og friske varer til en pris, som passer ens pengepung og ikke mindst det venlige og imødekommende personale vil derfor være vigtige. Med det glade personale der er her i dag, som jeg også fik hilst på i går ved naboaftenen, så tænker jeg, at Dragørs borgere vil være i rigtig gode hænder.”
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Kirkevej 137-139 i Dragør hver dag fra kl. 7-22.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 164 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Kunderne har talt: Lidl giver mest værdi for pengene og leverer bedst på frugt og grønt15.9.2025 09:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Lidl er den eneste kæde, der går frem i årets BrancheIndex og vinder igen i kategorien ”Mest værdi for pengene,” samtidig med at kæden får topplacering på frugt og grønt. Ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner betyder anerkendelsen særligt meget for Lidl, da kæden hver dag arbejder for at forene lave priser med ambitionen om at gøre sunde valg mere tilgængelige.
Erfaren butikschef vender hjem: Åbner ny Lidl i Gug15.9.2025 08:26:37 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne butikschef Nikolaj Jensen, der senest har ledet Lidl i Hjørring, står nu klar til at åbne dørene til Lidls nye butik i Gug den 25. september. Han glæder sig til at møde kunderne, skabe en god indkøbsoplevelse og gøre butikken til et naturligt samlingspunkt i lokalområdet. Butikken i Gug bliver en del af Lidls ambition om at udfase tobak og nikotin i alle butikker inden udgangen af 2028.
Mads Pedersen og Lidl-Trek fejrer grøn triumf i Vuelta a España14.9.2025 21:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Mads Pedersen og Lidl-Trek kan fejre en stor triumf i Vuelta a España, hvor danskeren vinder den grønne pointtrøje. Sejren er kulminationen på tre ugers stærk holdindsats og et af årets højdepunkter for den danske stjerne, der også tog en etapesejr undervejs. Holdets gode resultater mærkes også i Lidls butikker, hvor Lidl-Trek-kollektionerne har oplevet stor efterspørgsel.
Vigtig kundeinformation vedr. 'Milbona High Protein Chocolate Pudding 200 g'5.9.2025 13:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder 'Milbona High Protein budding chokolade 200 g' med bedst-før-dato d. 6. oktober 2025, da der kan være afvigende lugt/smag.
Lidl fortsætter partnerskaber med UEFA Europa League og UEFA Conference League efter en sæson med imponerende fanengagement2.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et mindeværdigt år i europæisk fodbold ser Lidl frem til at fortsætte sit partnerskab som officiel partner for UEFA Europa League og UEFA Conference League i sæsonen 2025/26.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum