Tønders erhvervsliv blev hædret ved prisuddeling i Skærbækcentret.
Prisuddelingen har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden 2017, og har allerede nu udviklet sig til en tradition, hvor Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd i løbet af aftenen uddeler fire priser og fejrer de lokale virksomheder.
”I Tønder Kommune har vi et rigtig godt samarbejde med vores dygtige virksomheder. Prisuddelingen er en fin måde at sige tak for samarbejdet på, og samtidig hylde nogle af de virksomheder, der har ydet en hel ekstraordinær indsats. Det er helt bestemt en begivenhed der er kommet for at blive”, fortæller Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen.
Vinderen af Erhvervsprisen'22, som Tønder Erhvervsråd uddeler, blev fundet gennem afstemning blandt erhvervsrådets medlemmer på selve aftenen. Og her løb Cafe Fru Dax fra Rømø med flest stemmer og dermed den eftertragtede hæder.
Det var også medlemmernes stemmer der afgjorde, hvem der skulle modtage Iværksætterprisen'22, som også bliver uddelt af Tønder Erhvervsråd. Prisen gik til Tønder-virksomheden Rensehaj, der i indstillingen blev rost for at have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ, og dermed bidrage til at fremme iværksætterkulturen i kommunen.
Alle har mulighed for at indstille en virksomhed til Erhvervs- og Iværksætterprisen. Indstillingerne kan fx komme fra kunder, kollegaer, samarbejdspartnere, eller andre i den nomineredes netværk. Virksomheder, der ikke er medlem i Tønder Erhvervsråd, kan også godt indstilles til erhvervsprisen, ligesom der heller ikke er krav til virksomhedens størrelse eller branche.
Som noget nyt er Initiativprisen tematiseret og i år var temaet “Grøn Omstilling”. Prisen gik til Skærbæk Erhvervspark for at have udmærket sig særligt i året, der er gået, og som aktivt er med til at bidrage til skabelsen af vækst, visioner og innovation i Tønder Kommune.
I Erhvervsrådet glæder man sig over, at aftenen forløb helt efter drejebogen, og at stemningen fra start til slut var i top.
”En fantastisk aften. Vi vil gerne sige stort tak til alle der deltog for at bidrage til en forrygende aften og stort tillykke til vinderne og finalisterne, fortæller erhvervsdirektør, Peter Engel-Andreasen”
Tønder Kommune står for Den Sociale Virksomhedspris, der som noget nyt blev fordelt ud på tre prismodtagere. For at komme i betragtning til årets pris 2022, havde Arbejdsmarkedsudvalget i Tønder Kommune valgt, at fokusere på virksomheder:
- Der hjælper unge i uddannelse og beskæftigelse
- Der aktivt arbejder med det gode arbejdsmiljø
- Der ansætter borgere med psykiske og/eller fysiske handicap i job på særlige vilkår eller i fleksjob.
De tre vindere af Den Sociale Virksomhedspris 2022 blev: SuperBrugsen Skærbæk, Bo Bejer fra Assetgård og Skærbækcentret.
”Et rummeligt arbejdsmarked, hvor alle der kan og vil får en chance er noget vi prioriterer højt i Tønder Kommune. Vi er en kommune, hvor rigtig mange sårbare borgere får mulighed for at vise, at de også kan bidrage med noget, og det er jeg stolt af, og Den Sociale Virksomhedspris er en fin måde at vise vores anerkendelse på”, fortæller formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Bo Jessen.
Tønder Erhvervsråds bestyrelsesformand, Bo Kjelkvist, åbnede sammen med borgmester Jørgen Popp Petersen årets prisuddeling, og det var en tilfreds bestyrelsesformand, der gjorde status, da den sidste gæst var gået og aftenen var forbi.
”Fællesskabet har været i fokus i aften, og det er skønt, at vi kan samle så mange virksomheder fra hele Tønder kommune for at hylde nogle helt specielle præstationer fra virksomheder, som har gjort sig positivt bemærket i løbet af 2022, lød det fra Tønder Erhvervsråds bestyrelsesformand, Bo Kjelkvist.”
FAKTA - Priserne
Erhvervsprisen
Erhvervsprisen overrækkes til en virksomhed eller person fra det lokale erhvervsliv i Tønder Kommune, der har udmærket sig særligt i året, der er gået, og som aktivt bidrager til skabelsen af vækst, visioner og innovation. Virksomheden eller personen fornyer sig og lader sig ikke begrænse af, hvad man gjorde, man skaber værdi ved at tænke nyt, har visionen om vækst og gør en forskel for lokalområdet.
De tre finalister udpeges af bestyrelsen for Tønder Erhvervsråd.
Iværksætterprisen
Iværksætterprisen tildeles en virksomhed, der har haft modet til at etablere eller har overtaget en virksomhed i Tønder Kommune inden for de 3 seneste kalenderår. Virksomheden har udvist bemærkelsesværdigt engagement, initiativ og er med til at fremme iværksætterkulturen i kommunen. Virksomheden er en igangsætter, der ikke kun har egen vinding for øje, men tænker i helheder og har overskud til at gøre noget, der er til gavn for fælleskabet.
De tre finalister udpeges af en dommerkomité bestående virksomheder, der selv har afprøvet kræfter med iværksætteri, samt vindren af sidste års Iværksætterpris.
Initiativprisen
Initiativprisen gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet et ekstraordinært initiativ, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Tønder Kommune og/eller branding af Tønder Kommune. Prisens formål er at sætte fokus på de virksomheder, som har gjort en
Kontakter
For yderligere information:
Jørgen Popp Petersen, borgmester, Tønder Kommune: Tlf.: 21 42 90 74
Bo Kjelkvist, bestyrelsesformand, Tønder Erhvervsråd: Tlf.: 74 73 40 40
Bo Jessen, formand, Arbejdsmarkedsudvalget, Tønder Kommune Tlf.: 40 62 65 27
Peter Engel-Andreasen, direktør, Tønder Erhvervsråd Tlf.: 30 65 60 60
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune forlænger samarbejdet med frivillige sociale foreninger3.11.2025 13:48:33 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager i de kommende uger endnu et vigtigt skridt i samarbejdet med de frivillige sociale organisationer, der hver dag gør en forskel for kommunens borgere. Tre nye partnerskabsaftaler skal underskrives – med Sozialdienst, Frelsens Hær og SINDhuset – og markerer dermed et fortsat forpligtende samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet.
Tønder forbigået i udpegningen af 11 industriparker28.10.2025 15:51:28 CET | Pressemeddelelse
Borgmesteren kalder det en forpasset mulighed for at styrke landdistrikterne og efterlyser geografisk balance og investeringer der, hvor de kan gøre den største forskel.
Fortæl hvor meget du bevæger dig - og vind 10.000 kr.14.10.2025 10:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker idræt i fritiden? Tønder Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar.
I kø for at stemme til 60+ Seniorråd10.10.2025 12:05:18 CEST | Pressemeddelelse
Over hver fjerde 60+ borger i Tønder Kommune har allerede stemt, efter at afstemningen åbnede digitalt den 7. oktober.
Tønder Kommune har landets tredje laveste personaleudskiftning i ældreplejen10.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra CEPOS viser, at Tønder Kommune er blandt de mest stabile i landet, når det gælder personaleudskiftning i den kommunale ældrepleje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
