Lotto-millionær planlægger at bruge rub og stub: ”Bagefter har jeg stadig minderne, og dem er der ingen, der kan tage fra mig!”
17.12.2022 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Hvis du har vundet den store gevinst i Lotto, så kan du ikke få udbetalt pengene nede i kiosken.
Det vidste en erfaren Lotto-spiller fra Storkøbenhavn udmærket godt, så da han ikke kunne få udbetalt en gevinst på 376 kroner, fik han pludselig travlt med at komme hjem og starte computeren op for at tjekke sin konto hos Danske Spil.
”Jeg vidste det ikke, men jeg havde et håb om, at det måske var fordi der var en million på kuponen. Håbet har man jo altid, det er jo derfor man spiller. Man tænker, at det måske kan lykkes for en engang,” fortæller manden.
Da han fik tjekket sin konto, viste det sig, at han havde ramt plet i sin håbefulde formodning: Kuponen, der havde vundet nogle få hundrede kroner, var desuden blevet udtrukket som en af ugens to vindere af Millionærgarantien, og så kan det nok være, at manden fik gang i tankerne – for hvad gør man lige med en hel million kroner, man ikke havde forventet at vinde.
Manden, der stille og roligt nærmer sig pensionsalderen, er i hvert fald ikke i tvivl.
Han vil bruge dem rub og stub!
”Det er ikke penge, der skal blive stående i 100 år. Jeg vil bruge dem alle på ting og oplevelser og på at forsøde hverdagen, og når det så på et eller andet tidspunkt er slut, så har jeg alle minderne tilbage, og dem er der ingen, der kan tage fra mig,” siger han.
Prøver lykken igen
Af mere konkrete tiltag overvejer manden at opgradere bilen og så regner han også med, at der bliver lidt større julegaver til børn og børnebørn i år. Og måske – bare måske – vil han overveje at gå lidt tidligere på pension…
”Meeen, så er en million måske ikke nok,” siger han og tilføjer, at han jo stadig har chancen for at vinde igen i næste uge…
Han fortæller, at han efterhånden har spillet de samme numre i over 25 år via en fem-ugers kupon, som troligt er blevet fornyet hver eneste gang. Det bliver den også, når den udløber næste gang.
”Man håber jo altid!”
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

