En-de-lig: Mand vinder 5 millioner i Lotto efter 30 år med de samme tal
3.12.2022 09:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Man siger, at alt godt kommer til den, der venter… Det kan en midaldrende mand fra Østjylland tale med om, efter han for nyligt vandt fem millioner kroner i Lotto: Lotto-kuponen indeholdt nemlig præcis de samme numre, som han og familien havde spillet siden 1992.
”Vi har spillet de der tal i 30 år!” siger manden og forklarer:
”Det er min, min kones og vores børns fødselsdatoer. I starten spillede vi dem på femugers-kuponer, og siden har den kørt via betalingsservice. Vi tjekker dem aldrig, vi ventede bare på, at det skulle ske. Det er jo derfor, man spiller. Man tror på det!” siger han.
Kuponen har været et fast lørdagsindslag siden mandens yngste barn kom til verden og fuldendte den talrække, som har fulgt familien lige siden.
I starten var manden og hans kone af og til så bange for at glemme at spille kuponen, at de nogle gange kom til at forny femugers-kuponen før den var udløbet – det er der dog siden kommet styr på med betalingsservice, så nu kører kuponen bare helt automatisk derudad…
200.000 kroner som prøveballon
Selv om 30 år er lang tid at spille Lotto, så har der undervejs ikke været andet end smågevinster på 60 kroner og lignende. Derfor troede manden heller ikke i første omgang på sit eget held. Og derfor sagde han ja til at få et forskud på 200.000 kroner – bare for at se, om pengene rent faktisk gik ind.
”Og da de 200.000 kroner så gik ind, så faldt skuldrene ligesom ned. Og jeg vidste ikke engang, at de var oppe, jeg troede, at jeg var helt afslappet, men det var jeg altså ikke,” siger han.
Manden og hans kone har allerede besluttet sig for, hvad de mange penge skal gå til: De skal bruges på en tidlig pension.
”Vi snakkede også om, at vi kommer nok til at virke lidt kedelige. Men det synes vi ikke selv. Vi kunne jo begynde at bruge af pengene eller købe en finere bil – men så skulle jeg arbejde, og vi synes, at det giver mere mening at gå herhjemme og nyde livet,” siger han.
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker
Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

