Dagrofa ApS

Dagrofa ansætter erfaren koncernøkonomidirektør

Del
Thomas Thellersen Børner starter senest 1. november 2022 og får ansvaret for Økonomi, Koncernjura & Compliance, Ejendomsudvikling, IT og Koncernindkøb i Dagrofa og indtræder i direktionen.
Thomas Thellersen Børner starter senest 1. november 2022 og får ansvaret for Økonomi, Koncernjura & Compliance, Ejendomsudvikling, IT og Koncernindkøb i Dagrofa og indtræder i direktionen.


Thomas Thellersen Børner (53) tiltræder senest 1. november 2022, hvor han indtræder i direktionen. I det daglige skal han stå i spidsen for Økonomi, Koncernjura & Compliance, Ejendomsudvikling, IT og Koncernindkøb i Dagrofa. Han får en afgørende rolle i den videre udvikling og implementering af Dagrofas nye offensive strategi #FremgangSammen, som er kommet godt fra start i 2022. Thomas Thellersen Børner kommer fra en stilling som økonomidirektør/CFO i DSB, hvor han har været siden 2015. Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli ser frem til at styrke organisationen yderligere og byder den nye direktør velkommen:

”Vores nye strategi #FremgangSammen handler om at skabe en målrettet vækst på tværs af koncernen, og med Thomas på holdet står vi endnu stærkere i den ambitiøse transformation, vi er på vej igennem. Han kommer senest fra en af Danmarks største virksomheder med en yderst relevant og solid erfaring inden for økonomi, ejendomsudvikling og IT, hvilket er nogle af hjørnestenene i vores strategi. Og så har Thomas den helt rette indstilling til at få et succesfuldt samarbejde med vores medarbejdere, købmænd og kunder,” og han tilføjer:

”I den forbindelse vil jeg også sige en stor tak til Henrik Christiansen, der i rollen som CFO de seneste 7½ år har været en nøglespiller i den positive udvikling, som vi har opnået i Dagrofa. Jeg vil personligt ønske ham alt held og lykke med hans karriere i fremtiden.”

Dagrofa vil over de kommende tre år investere over en milliard kroner som led i en mere kundevendt strategi med fokus på digitalisering, åbning af flere butikker og en styrkelse af sortimentet.

Thomas Thellersen Børner, kommende koncernøkonomidirektør i Dagrofa, fortæller:

”Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af den kommercielle energi, der er i fødevarebranchen og Dagrofa. Det er en spændende og ambitiøs koncern, hvor der skabes resultater igennem en stærk samarbejdsorienteret kultur, og det er et godt match til mig. For mig er netop samarbejde og videreudviklingen af virksomheden nøgleord, så jeg ser frem til at kaste mig ind i de strategiske planer og det daglige arbejde sammen med alle de dygtige medarbejdere og selvstændige købmænd i Dagrofa.”

Thomas Thellersen Børner kommer med en baggrund fra Københavns Kommune, Transport- og Energiministeriet, Finansministeriet og senest fra en stilling som økonomidirektør/CFO i DSB og er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har efteruddannelse fra blandt andet MIT, London Business School og CBS.

Thomas Thellersen Børner starter senest 1. november 2022 og får ansvaret for Økonomi, Koncernjura & Compliance, Ejendomsudvikling, IT og Koncernindkøb i Dagrofa og indtræder i direktionen.

Nøgleord

Kontakter

Dagrofa Koncernkommunikation
Pressekontakt
presse@dagrofa.dk
72332323

Billeder

Thomas Thellersen Børner starter senest 1. november 2022 og får ansvaret for Økonomi, Koncernjura & Compliance, Ejendomsudvikling, IT og Koncernindkøb i Dagrofa og indtræder i direktionen.
Thomas Thellersen Børner starter senest 1. november 2022 og får ansvaret for Økonomi, Koncernjura & Compliance, Ejendomsudvikling, IT og Koncernindkøb i Dagrofa og indtræder i direktionen.
Download

Information om Dagrofa ApS

Dagrofa ApS
Dagrofa ApS
Kærup Industrivej 12
4100 Ringsted

Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice.

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye