220.000 kr. sikrer fortsat hjælp til udsatte familier i Fredericia
29.11.2022 11:21:23 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Familienetværket Fredericia, der er et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og frikirken Kirkeibyen i Fredericia, har modtaget 220.000 kr. i støtte fra Socialstyrelsens pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde.
I familienetværket kommer der familier og enlige, der af den ene eller anden årsag er pressede i hverdagen. Det kan være sygdom, økonomi, misbrugsproblemer, ensomhed eller noget helt andet. Fælles er ønsket om og behovet for et godt fællesskab.
Familienetværket drives primært at frivillige medarbejdere, og derfor kommer støtten på de 220.000 kr. også til at gøre en stor forskel.
”Vi sætter stor pris på støtten. Det giver ro og har stor betydning, når vi modtager et økonomisk rygstød i familienetværket. Det hjælper til at kunne fortsætte vores arbejde med at skabe rum for liv og nære relationer for alle generationer,” siger Simon Tind, der er leder af Familienetværket Fredericia.
Fællesskabet gør en forskel
I Familienetværket Fredericia har de fokus på det gode fællesskab med plads til alle, hvor man både har mulighed for at snakke og blive hørt, og hvor man også kan få hælp til hverdagens udfordringer.
"I Familienetværket deler vi liv med hinanden og hjælper hinanden. Nogle gange giver vi også praktisk hjælp, hvis der er et særligt behov for det. Men ellers er det i høj grad bare det at være en del af et fællesskab, hvor man bliver set og hørt og føler sig forstået og værdsat, der måske gør den største forskel," siger Simon Tind.
Også hos Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre er der glæde over bevillingen fra Socialstyrelsen.
"Vi har rigtig gode erfaringer med, at vores familienetværk rækker ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyder et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for bevillingen, som giver os mulighed for fortsat at hjælpe sårbare familier og enlige i Fredericia," siger Christian Bjerre.
Familienetværket mødes mandag i lige uger kl. 16.30-19 i Kirkeibyens lokaler på Vejlevej 12 i Fredericia.
Det er gratis at komme i familienetværket, og der er altid gratis fællesspisning og gratis aktiviteter.
Der kommer typisk mellem 60 og 80 deltagere hver gang.
Kontakter
Simon Tind, leder Familienetværket Fredericia, 22 14 80 67
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Fire ud af fem familier rammes af stigende madpriser4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Blå Kors Danmark viser, at stigende priser på fødevarer rammer trivsel og hverdagsliv blandt familier i organisationens familienetværk.
Unikt samarbejde giver udsatte borgere digital hjælp i Aabenraa21.4.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Aabenraa Kommune kan brugerne på værestedet Den Blå Oase nu få hjælp til MitID, e-boks og ansøgninger i trygge rammer, og mange har allerede mærket forskellen.
Genbrugsbutik fylder 20 år: “Vi bliver ved så længe, vi kan”15.4.2026 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse
Lis Sørensen og Else Laursen har været frivillige i Blå Kors’ genbrugsbutik i Silkeborg gennem to årtier og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig.
10 år med Blå Kors Genbrug i Aalborg7.4.2026 12:34:50 CEST | Pressemeddelelse
I Aalborg kan Blå Kors Genbrug fejre 10-års jubilæum, og det samme kan en af butikkens frivillige. Det markeres med konkurrencer, modeshow og kaffebord den 14.-18. april.
Blå Kors åbner ny genbrugsbutik i Tilst7.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. maj slår Blå Kors Danmark dørene op til en 350 kvadratmeter stor genbrugsbutik i Tilst ved Aarhus og efterlyser frivillige, der vil være en del af et godt fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
