Svinkløv Badehotel vinder prisen for årets bedste ret med fisk og skaldyr

Der var hård kamp mellem nogle af Danmarks bedste og dygtigste kokke om at vinde prisen Årets Ret med Fisk & Skaldyr. De nominerede kokke havde forinden præsenteret juryen for hver deres bud på en nyskabende ret med fisk og skaldyr.
Den. 28. november blev konkurrencen endelig afgjort, da spiseguiden White Guide – sammen med Landbrug & Fødevarer - havde inviteret Danmarks gastronomiske scene til deres årlige prisuddeling. Årets vinder af Landbrug & Fødevarers pris blev Svinkløv Badehotel med kokkene Emil Kirkegård og Oliver Bendi i spidsen
Til klapsalver rundt om i hele salen og omringet af deres kollegaer, modtog de stolte vindere prisen Årets Ret med Fisk & Skaldyr og vinderchecken på 20.000 kroner, som blev overrakt af Kenn Skau Fischer, administrerende direktør for Danmarks Fiskeriforening.
Selvom feltet var utrolig stærkt, gjorde vinderetten, som har sit udgangspunkt i jomfruhummer, sig alligevel bemærket hos den imponerede jury, der blandt andet sagde:
- Retten fremstår enkel, men overrasker med veludført kompleksitet og en vanvittig tilberedt jomfruhummer. Eksotiske, men genkendelige smage bidrager til en elegant brug af sødme og fedme. Det ubestridte hovedemne præsenteres uhørt skarpt og tilberedt. En stor ret.
Årets Ret med Fisk og Skaldyr, der er støttet af Danmarks Fiskeriforening PO og Partnerskabet for fisk og skaldyr, er med til at sætte stort fokus på alle de forskellige og velsmagende retter, man kan lave med fisk og skaldyr.
- Vi ved, at kokkene i hele landet elsker fisk og skaldyr og med denne konkurrence skabes en platform, hvor de dygtigste kan eksperimentere og spille med musklerne. Igen i år har interessen været stor, og det er et ekstremt stærkt felt af topkokke fra hele landet, som har skabt tre innovative og velsmagende retter. Niveauet er uhørt højt, og det øgede fokus kan være med til at inspirere de danske køkkener til at lave og spise flere retter med fisk og skaldyr, siger Anders Nicolajsen, seniorkonsulent for Foodservice og Gastronomi i Landbrug & Fødevarer.
Årets Ret med Fisk og Skaldyr er dog ikke den eneste pris, som er blevet uddelt på Axelborg den. 28. november. Vinderen af Årets Ret med Gris blev også kåret. Her blev det Restaurant Resumé i Svendborg som løb med sejren. Derudover blev den nye pris Årets Ret med Økologisk Ost også kåret. Vinderen blev restaurant Formel B.
De øvrige nominerede til Årets Ret Fisk og Skaldyr 2022 var:
- Formel B, København V
- Okê, Ruths Hotel, Skagen
FAKTA
Om ’Årets Ret med Fisk & Skaldyr 2022’:
Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer. Vinderen findes ved juryvotering efter, at juryen har besøgt de fire nominerede restauranter og kokke og smagt deres konkurrenceret med fisk og skaldyr.
De 6 jurymedlemmer er:
- Svend Rasmussen (Tv-vært, kok og madanmelder TV2)
- Helle Brønnum Carlsen (forfatter, madanmelder Whiteguide, Børsen & Politiken)
- Mikkel Maarbjerg (forfatter, kok og direktør i Maarbjerg & Kirk)
- Daniel McBurnie, (køkkenchef og sidste års vinder)
- Thomas Herman, (kok, forfatter, TV-vært)
- Anders Nicolajsen (L&Fs seniorkonsulent for Gastronomi & Foodservice)
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Lucas fra Lørslev er Årets Unge Landmand 20255.11.2025 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
25-årige Lucas Gotfredsen Brøsted fra Lørslev nær Hjørring vinder Årets Unge Landmand 2025.
I en urolig tid kan vi ikke bare have nok i os selv5.11.2025 11:06:19 CET | Pressemeddelelse
På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning understreger Søren Søndergaard, at der er brug for flere fødevarer i fremtiden. Derfor skal landbruget styrkes og EU’s fødevareforsyningssikkerhed forsvares i de kommende år.
L&F: Upræcise modelberegninger kan ikke bruges til at lave en ordentlig kvælstofregulering af landbruget5.11.2025 10:43:19 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, kommer med en klar advarsel til politikerne, der lige nu sidder og forhandler om en ny kvælstofregulering for landbruget. Upræcise modelberegninger kan ikke bruges til at regulere de enkelte bedrifter. Det vil underminere det store arbejde, man laver i de lokale treparter, og det vil kun tjene en politisk ambition om at gøre landbrugserhvervet mindre, lyder det.
Køkkenprisen 2025 går til Skolerne i Oure23.10.2025 14:11:11 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har i dag kåret Skolerne i Oure på Fyn som vinder af Køkkenprisen 2025 ved Økologisektionens årsmøde på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Her er restauranterne, der er nomineret til Årets ret med gris og Årets ret med ost 20251.10.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden sommeren er det strømmet ind med indstillinger fra hele landet til dette års kokkekonkurrencer, Årets ret med gris og Årets ret med ost, og nu er de nominerede fundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



