Arkæologer finder skelet fra menneskeoffer i Egedal
1.12.2022 10:18:58 CET | ROMU | Pressemeddelelse

Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal stødte arkæologer på skeletdele fra et ofret menneske. Knoglerne blev fundet den 24. oktober under forberedelse af det projekt, der hedder Landskabsbyen, og som er en udvidelse af den bydel, der bliver opført omkring Egedal Rådhus. Arkæologer fra museumskoncernen ROMU stod for at afdække, om byggeriet risikerede at ødelægge vigtige fortidslevn. Og her dukkede skeletdelene altså op.
”Vi fandt først en lårbensknogle og en kæbe, og da vi gravede området ud, stod vi tilbage med det meste af benene, bækkenet og kæben fra et menneske,” fortæller Emil Struve Winther, der er arkæolog hos ROMU og har ansvaret for udgravninger i Egedal.
Selvom skelettet ikke er komplet og ikke har direkte spor efter ofring, for eksempel i form af skader efter en henrettelse, tør Emil Winther Struve alligevel godt tolke det som et moseoffer.
”Fundet lægger sig ind i en påvist tradition for, at man rituelt nedlægger både genstande, mennesker og dyr i mosen. Det har man gjort bredt gennem oldtiden, og det her er med overvejende sandsynlighed et offer for sådan et ritual. Tidligere fund viser, at det er et område, hvor der er foregået rituel aktivitet,” fortæller han.
Begejstring på rådhuset
På rådhuset har kulturudvalgsformand Charlotte Haagendrup (C) endnu ikke fået armene ned.
”Da jeg hørte, at der var fundet rester efter et menneske, var jeg klar til at springe i gummi-støvlerne med det samme. Jeg synes det er helt fantastisk spændende at finde et menneske, der engang har levet her. Der melder sig så mange spørgsmål om, hvem vedkommende var, og hvordan han eller hun har haft det med at blive ofret,” siger Charlotte Haagendrup.
Hun håber, at analyser af knoglerne kan give nogle svar på, hvem offeret var, og hvornår personen levede. Og hun har et stort ønske om, at knoglerne vender tilbage på besøg i en montre, når byggeriet i området er færdigt.
”Jeg synes, det kunne være så interessant at udstille den her meget tidlige Egedal-borger i området. Vi har helt utrolig meget kulturarv her i Egedal, og det ville være fantastisk, hvis han eller hun kunne blive en del af fortællingen om det sted, vi bor,” siger Charlotte Haagendrup.
Byggeriet ved Landskabsbyen fortsætter som planlagt. Ønsker bygherren at bygge, netop hvor moseliget blev fundet, vil det kræve en regulær arkæologisk udgravning for at sikre alt af kulturhistorisk værdi i jorden, inden byggeriet fortsætter.
Læs mere om fundet af moseliget og området, det blev fundet i – set med arkæologernes øjne i artiklen Nærkontakt på tværs af årtusinder.
ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEHENVENDELSER TIL EGEDAL KOMMUNE:
Pressekonsulent
Christian Frederik Mortensen
E-mail: Christian.Mortensen@egekom.dk
Tlf: 7259 6442
------------------------------------------------------------------------------
Emil Winther StruveArkæolog, museumsinspektørROMU
Tlf:29 32 75 16emilst@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder



Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab28.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard27.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård - helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Fred er at handle – kast dine kræfter ind23.4.2026 09:52:41 CEST | Pressemeddelelse
Fred er ikke bare en tilstand. Fred lever i de små og store handlinger, mennesker hver især foretager. Roskilde Museum inviterer sammen med Fredsinitiativet i Roskilde til en dag i fredens tegn på befrielsesdagen den 5. maj. Dagen markeres desuden med fri entre i museets udstillinger.
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!15.4.2026 08:33:25 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
Kom på byvandring og dyk ned i Roskildes rige middelalderhistorie8.4.2026 10:42:43 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
