Positiv institutionsakkreditering til Roskilde Universitet
28.11.2022 11:11:09 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse

Den positive akkreditering betyder, at universitetet har mulighed for at foretage justeringer af eksisterende uddannelser og oprette nye uddannelser, når disse er prækvalificeret.
”Det er utrolig vigtigt for os at få den positive institutionsakkreditering. Det er først og fremmest et kvalitetsstempel og en anerkendelse af, at vi arbejder professionelt med kvalitetssikring af uddannelserne, og at systemet understøtter et velfungerende kvalitetsarbejde i praksis,” siger rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen og fortsætter:
”Det er særligt glædeligt, at rådet udtaler sig i så positive vendinger og anerkender det engagement, som jeg synes, kendetegner Roskilde Universitet.”
Systematisk kvalitetssikring
”Rådet har vurderet, at der er god kvalitet i udmøntningen af kvalitetssikringsarbejdet. Det vil sige, at Roskilde Universitets indsats er velbeskrevet og bygger på en velfungerende og systematisk praksis. Institutionen har et udbygget informationssystem med relevante data for den enkelte uddannelse og fastlagte politikker for, hvornår og hvordan ledelsen vil skride ind over for en uddannelse, der viser tegn på problemer. Ligeledes er der en god informationsudveksling, både vertikalt og horisontalt, som understøtter velbegrundede indsatser,” hedder det i brevet fra Akkrediteringsrådet.
I afgørelsen bliver der blandt andet lagt vægt på, at Roskilde Universitet løbende gennemfører justeringer i sin kvalitetssikringspraksis, og at der er et bredt engagement blandt institutionens ansatte og ledelse, som fører til udvikling og anvendelse af indvundne erfaringer i fremtidige indsatser.
For rektor Hanne Leth Andersen er det også vigtigt at understrege, at den positive akkreditering er resultatet af en stærk holdindsats blandt universitetets medarbejdere:
”Det er takket være dedikeret og dygtigt arbejde på alle niveauer i organisationen. Det gælder både blandt forskere, administrative medarbejdere, studerende og i ledelserne. Vi kan godt være stolte af den store fælles indsats og det dedikerede udviklingsarbejde, der ligger bag den positive akkreditering,” siger Hanne Leth Andersen.
Den positive institutionsakkreditering gælder frem til den 24. november 2028.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon: 2887 0027
Billeder
Information om Roskilde Universitet
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ole Helby bliver gæsteprofessor på University of Oxford29.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor ved Roskilde Universitet Ole Helby Petersen forsker i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Nu er han blevet udnævnt til gæsteprofessor ved Blavatnik School of Government på University of Oxford.
Millionbevilling til RUC-forskere skal styrke kommuners klimastrategier23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor i politik og institutioner Jacob Torfing skal følge implementeringen af Københavns Kommunes Klimastrategi 2026–2035 på tæt hold.
Roskilde Universitet udnævner tre nye æresdoktorer23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har udnævnt tre nye æresdoktorer inden for ledelse, socialpolitik og sundhedssociologi. Den akademiske hæder går til markante internationale forskere fra University of Oxford, The University of Edinburgh og Duke University.
Vejledergruppe modtager Roskilde Universitets undervisningspris22.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gruppen af vejledere modtager prisen for et pilotprojekt med en ny projekteksamen, der blandt andet styrker deltagerstyringen og det individuelle ansvar inden for projektgruppen.
Modtager af RUC’s forskningsformidlingspris: ”Forskningsformidlingen kan være med til at kvalificere forskningen”17.9.2026 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
I år går Roskilde Universitets forskningsformidlingspris til lektorerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen for formidlingen af deres forskningsprojekt, som sætter fokus på arbejdsløshed og behandlingen af arbejdsløse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

