Elisa Rimpler genvalgt som formand for BUPL

Elisa Rimpler blev lørdag genvalgt som formand for en ny toårig periode på BUPL’s 16. ordinære kongres. Hun går dermed ind til sin femte periode som formand for pædagogernes fagforening.
”Jeg er taknemmelig for den tillid, kongressen har vist mig, og jeg synes, vi kan være stolte af de resultater, vi i fællesskab har kæmpet hjem den seneste kongresperiode. Vi har blandt andet kæmpet os til en historisk sejr med loven om minimumsnormeringer og sikret et løft af fritidsområdet med sociale normeringer. Nu retter vi blikket mod de store opgaver, der venter forude, herunder pædagogmanglen og et opgør med pædagogernes lønefterslæb” siger Elisa Rimpler.
Under overskriften ”Fart på fællesskabet – vejen til nye sejre,” blev kongressen brugt til at sætte retningen for BUPL’s arbejde for den kommende periode. Og det var helt tydeligt, at en højere løn står øverst på pædagogernes to-do-liste.
”Pædagoger tjener i gennemsnit 4000 kroner mindre en andre offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Den skævhed skal der gøres op med, hvis vi skal kunne rekruttere til faget og stoppe den galopperende pædagogmangel i vores vuggestuer, børnehaver og fritidsinstitutioner. Det skal være langt mere attraktivt at blive og være pædagog” fastslår BUPL-formanden.
BUPL-kongressen valgte også et nyt medlem til den vakante plads i forretningsudvalget. Det er Johnny Gaardsdal, der hidtil har været en del af ledelsen i BUPL MidtVestjylland.
Der var desuden genvalg til Lars Søgaard, næstformand Birgitte Conradsen og hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen
Billeder
Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Kvalitetsundersøgelse kalder på flere pædagoger23.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere faglighed og flere pædagoger er svaret på den manglende kvalitet i børnehaverne, som en ny landsdækkende kvalitetsundersøgelse blotlægger, siger BUPL-formand.
Længe ventet reform er et markant løft af pædagoguddannelsen26.3.2025 12:36:55 CET | Pressemeddelelse
Der er gode udsigter til, at en ny pædagoguddannelse både kan give flere unge lyst til at blive pædagog og klæde de studerende bedre på til den virkelighed, de kommer ud til. Sådan lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at en politisk aftale om en professionsuddannelsesreform er faldet på plads.
BUPL: Kvote 2-tal kan være et vendepunkt for pædagoguddannelsen15.3.2025 15:37:01 CET | Pressemeddelelse
Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Mistrivsel løses ikke alene med forældrekritik og mobilforbud25.2.2025 09:46:35 CET | Pressemeddelelse
BUPL tager godt imod Trivselskommissionens anbefaling om at styrke rammerne for det pædagogiske arbejde. Pædagogers faglighed og arbejde er nemlig helt centralt for et godt børne og ungeliv. Men debatten risikerer at drukne i forældrekritik og mobilforbud, frygter Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Ungdomsuddannelsesreform stiller store krav til en ny pædagoguddannelse18.2.2025 22:31:13 CET | Pressemeddelelse
Det møder ros fra BUPL-formand Elisa Rimpler, at en 3-årig EPX fremover bliver hovedvejen til pædagoguddannelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum