DI Byggeri

Store forskelle på investeringer i veje og bygninger i Nordsjælland

Del
Der er stor forskel på, hvor mange penge de nordsjællandske kommuner bruger på at bygge nye institutioner, reparere huller i vejene eller renovere slidte plejehjem. Fredensborg og Helsingør er med ca. 2.000 kr. i gennemsnit pr. indbygger blandt de kommuner i hele landet, som investerer mindst i byggeri og anlæg, mens Halsnæs med investeringer på 4.900 kr. ligger en del over landsgennemsnittet.

Flere af de nordsjællandske kommuner bruger mellem ca. 2.100 og 2.800 kr. pr. indbygger på at bygge og vedligeholde bygninger og veje. Det gælder Frederikssund, Gribskov, Hørsholm og Furesø. I Rudersdal og Allerød ligger tallet på hhv. 3.530 kr. 3.840 kr., mens kommunerne i Egedal og Hillerød ligger højt med investeringer på hhv. 4.280 kr. og 4.410 kr. pr. indbygger.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri over kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer i 2021.

Jørgen Simonsen, formand for DI Byggeri Nordsjælland, bider mærke i, at der er store forskelle mellem kommunerne. I lyset af den nuværende energisituation kommer han med en klar opfordring til de nordsjællandske politikere.

- Vi skal gøre os uafhængige af Putins gas og styrke forsyningssikkerheden i Danmark. Og her kan kommunerne gøre en forskel ved at investere massivt i energiforbedringer i de kommunale bygninger, så skoler, vuggestuer og plejehjem bruger mindre energi. Det bør efter min mening være et fokusområde for de nordsjællandske politikere i de kommende år, udtaler han.

De 11 kommuner i Nordsjælland bruger i gennemsnit 3.130 kr. pr. indbygger på bygge- og anlægsinvesteringer, hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet. Det glæder Jørgen Simonsen, at kommunerne prioriterer området og opfordrer samtidig til at holde et højt niveau fremadrettet.

- Analysen siger ikke noget om, hvor stort behovet for renovering er i hver enkelt kommune. Alligevel er jeg glad for, at kommunerne i vores del af landet prioriterer investeringer i veje, skoler og børnehaver. Det er helt afgørende for, at Nordsjælland bliver ved med at være er et attraktivt sted at leve og bo. Alt andet lige er det også billigere på den lange bane at vedligeholde løbende end først at gøre noget aktivt, når der er huller i asfalten eller i taget, siger Jørgen Simonsen.

Kontakter

Formand for DI Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen, tlf. 40 50 26 40
Regional konsulent for DI Byggeri Nordsjælland Anders H. Jensen, tlf. 27 13 49 89

Links

Information om DI Byggeri

DI Byggeri
DI Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.

Læs mere: DI Byggeri

Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri

Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye