Historien om geniet Mozarts storhed og fald vender tilbage
30.11.2022 09:30:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Komponisten Salieri har brugt hele sit liv på at opnå berømmelse og rigdom for sin musik. Da Mozart dukker op med sit uovervindelige musikalske talent og frarøver Salieri hans hårdt tilkæmpede position, spirer misundelsen i Salieri, og en ondskabsfuld plan udklækkes.
Den barnagtige og livsglade Mozart hvirvles ind i intriger og rygter på magtens bonede gulve, men hans egne dæmoner gnaver ubønhørligt i hans skrøbelige sind. Til sidst kan end ikke hans elskede Constanze redde ham. Salieri står sejrrigt tilbage, men hans samvittighed æder ham langsomt op indefra. Som i en grufuld drøm ser Salieri tilbage på sine gerninger, og det er her publikum inviteres ind i historien, hvor vi kommer helt tæt på geniet, kærligheden, magten, musikken og hadet.
Historien om geniet Mozart og den misundelige hofkomponist Salieri spillede i vinteren 2019 for udsolgte sale på Gamle Scene. Over 45.000 så årets helt store teatersucces og til januar vender Amadeus tilbage til Gamle Scene med et delvist nyt cast. Lukas Toya, som lige nu spiller Riff i West Side Story i Operaen, spiller geniet Mozart og Ellaha Lack hans udkårne Constanze, og Henrik Kofoed overtager rollen som Salieri.
Amadeus er fyldt med noget af Mozarts bedste musik spillet på scenen af Det Kongelige Kapel, der sammen med dygtige sangere og dansere og eminente skuespillere bringer dette fængslende drama til live.
Nøgleord
Kontakter
Annette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kristoffer Dahl Sakurai bliver ny kunstnerisk leder af Det Kongelige Teaters Balletskole9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tidligere solodanser og nuværende kunstnerisk leder for Tivoli Balletskole skal fra 1. april være kunstnerisk leder for en af verdens ældste balletskoler.
Kongelig sommerturné i 24 danske byer5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med sommerturnéen 2026 fortsætter Det Kongelige Teater sin mangeårige indsats for at gøre scenekunst i verdensklasse tilgængelig i hele Danmark – gratis og under åben himmel.
Operaakademiet opfører La voix humaine og L’heure espagnole4.3.2026 12:04:49 CET | Pressemeddelelse
Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere fra det 20. århundrede.
Det Kongelige Teaters børneunivers drager endnu en gang ud til børn i hele landet24.2.2026 12:43:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og barnlige sjæle kan igen i år se frem til at lege i det omrejsende børneunivers Postyrium på hjul, når det besøger 16 danske byer. Fra april til september åbnes scenetæppet til en verden af teatermagi og leg med scenekunsten.
Bodil Jørgensen modtager Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat20.2.2026 13:22:45 CET | Pressemeddelelse
For sin rolle som Sara Levin i Henri Nathansens klassiker Indenfor murene modtager Bodil Jørgensen Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

