Landmænd fik overrakt priser til festlig aften på Varde Rådhus

LANDBRUG
Tirsdag aften var op mod 190 landmænd samlet på Varde Rådhus til oplæg og debat.
Aftenens højdepunkt var uddelingen af priserne Årets unge landmand og Iværksætter- og udviklingsprisen.
I år gik prisen for Årets unge landmand til 32-årige Mogens Hosbond Toft, som med sit engagement tegner en lys fremtid for dansk landbrug. Han er ejer af en mælkeproduktionsejendom på 430 malkekøer og seks malkerobotter med opdræt og planteavl.
Det lykkedes at få et lån til gården og 70 ekstra køer, fordi han kunne fremvise veldokumenterede produktionsresultater fra sin tid som driftsleder.
Iværksætter- og udviklingsprisen gik til Kristian Therkildsen, som er idémanden bag det første genskabte vådområde i Varde Kommune. Med genskabelsen af Kvong Mose har Kristian Therkildsen bidraget til at skabe ny natur med større biodiversitet og flere levesteder, som allerede nu kan observeres.
Priserne bliver uddelt for at anerkende og hylde landbrugets betydning i Varde Kommune.
Om priserne
- Prisen Årets unge landmand tildeles en selvstændig landmand under 40 år, som er en positiv profil og har gåpåmod i sit virke som landmand.
- Iværksætter- og udviklingsprisen tildeles en selvstændig landmand, som har udviklet sit landbrug positivt. Landmanden har fokus på omgivelserne, ny teknologi eller etableret nybyggeri, der er med til at skabe vækst, udvikling eller natur i lokalsamfundet.
- Kontaktoplysninger til prisvinderne kan fås ved kontakt til Anders Worup på andw@varde.dk / 21 42 68 74.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Vi har stolte landbrugstraditioner i vores kommune, og med disse to priser hædrer vi landmænd, som er med til at videreføre og ikke mindst udvikle disse traditioner. Prisvinderne er forbilleder, der viser, hvordan det er muligt at imødekomme omverdenens stigende krav til produktion og grøn omstilling i landbruget.”
Preben Friis-Hauge, formand for Udvalgt for Plan og Teknik i Varde Kommune:
”Mogens har bevist, at det også for en ung og nystartet landmand er muligt at etablere en sund virksomhed med opbakning fra långiverne. Og Kristian er et inspirerende eksempel på, hvordan landbruget kan spille en aktiv og afgørende rolle i udviklingen af vores natur.”
Kontakter
Anders WorupKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 42 68 74andw@varde.dkBilleder

Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Budgetaftale: Millioner til velfærd og stærkere lokalsamfund12.9.2025 11:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Varde Kommune får velfærd for 100 millioner mere frem mod 2029. Samtidig afsættes midler til at styrke kommunens mange lokalsamfund.
Stort kickoff: Varde Kommune står sammen om de unge9.9.2025 13:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere unge i uddannelse eller arbejde? Det er hovedspørgsmålet, når Varde Kommune sammen med økonomiminister Stephanie Lose den 15. september inviterer lokale virksomheder, foreninger og organisationer til kickoff-arrangement for Ungeløftet.
Varde Kommune sender 600 unge til Euroskills8.9.2025 08:44:31 CEST | Pressemeddelelse
Er en erhvervsuddannelse noget for mig? Det bliver 600 af Varde Kommunes folkeskoleelever måske klogere på, når de den 10. september deltager i Euroskills. Her kommer de til at opleve erhvervsuddannelsernes mange muligheder helt tæt på.
Varde Kommune spørger borgerne til råds om udvidelse af rådhus1.9.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Rådhuset indrettes? Det spørgsmål stiller Varde Kommune borgerne i forbindelse med et forestående byggeri, hvor Rådhuset på Bytoften frem mod 2028 udvides og lægges sammen med Borgercenter Varde.
Nyt tilbud: Anonym parterapi til børnefamilier1.9.2025 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Resten af 2025 tilbyder Varde Kommune anonym parterapi målrettet familier med hjemmeboende børn. Det sker for at sikre en bredere adgang til forebyggende hjælp til familielivets udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum