Vejarbejde ved vigtig vejtunnel slut for i år

Vejdirektoratet begyndte i foråret 2022 et større renoveringsarbejde, der beskytter tunnelens betonkonstruktion mod nedsivende vand. Arbejdet har uundgåeligt givet gener for både trafikanter og beboere i området, men gener fra renoveringen er nu slut for i år.
Projektleder Kirsten Riis, Vejdirektoratet, siger:
”Vi vil gerne sige tak for tålmodigheden hos de mange naboer og trafikanterne, for vi ved godt, at vores arbejde har været til gene de sidste 8-9 måneders tid med både støj og trafikomlægninger. Vores entreprenør har fjernet de omfattende afspærringer på Hareskovvej – Borups Allé og der mangler kun nogle få opfølgende arbejder på blandt andet fortove, som vi forventer at være færdige med indenfor et par uger.”
Af hensyn til omlægning af ledninger var det ikke muligt at gennemføre renoveringsarbejde i vejkrydset Hareskovvej – Utterslevvej samtidig. Derfor er Vejdirektoratet nødt til at komme igen i cirka seks måneder fra foråret 2023.
Projektleder Kirsten Riis, Vejdirektoratet, siger:
”Vi har udsendt udbudsmateriale og forventer at påbegynde den nye entreprise i april 2023. Her skal entreprenøren udskifte den sidste del af fugtmembranen.”
Inden vejarbejdet begynder i april, vil der blive udført nogle forberedende arbejder i form af blandt andet ledningsarbejder. Vejdirektoratet har ikke indflydelse på ledningsarbejderne, men de er nødvendige for de efterfølgende vejarbejder.
Vejdirektoratet vil i foråret orientere mere detaljeret om påvirkningen af trafikken på stedet. Som udgangspunkt vil trafikken på Utterslevvej blive opretholdt, mens der etableres totalspærring på Hareskovvej henholdsvis øst og vest for vejkrydset.
Du kan altid finde information om konkrete vejarbejder og restriktioner for trafikken på Vejdirektoratets trafikkort sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Fakta om Frederikssundsvejstunnelen
Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i København er en helt central trafikåre for trafikken ind og ud af København fra Hillerødmotorvejen. Længde: 366,9 meter.
Bredde: 27,4 meter.
Indviet: Den 3. november 1969.
Spor: 2 vognbaner i hver retning
Kontakter
Kirsten RiisProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 38kiri@vd.dkBrian ChristensenKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 21 37 55bch@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 507 mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt15.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 10 km af rute 507 på Aalborgvej mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt fra den 20. maj og cirka 5 uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt ved Vester Åby14.5.2025 09:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 15. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 44 ved Vester Åby. Arbejdet forventes at tage cirka to uger.
Rute 469 får ny asfalt ved Vorbasse13.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 15. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 469 ved Vorbasse. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Danskerne er gode til at holde til højre – hvis de selv skal sige det13.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske bilister mener selv, at de er flittige til at holde til højre på motorvejen. Men samtidig mener de fleste af dem ikke, at deres medtrafikanter er gode nok til at gøre det. Vejdirektoratet relancerer nu kampagne, der skal minde bilisterne om at holde til højre.
Støjende arbejde ved ny jernbane over Vestfyn udsat til lørdag og søndag9.5.2025 13:29:19 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 10. og søndag den 11. maj vil der blive udført støjende arbejde i dagtimerne nær Odense. Arbejdet var oprindelig planlagt til at blive udført fredag og lørdag, men bliver rykket en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum